Bibliotekerne på Folkemøde 2018

Folkemødet 2018 slår alle rekorder med omkring 113.000 mennesker forbi Allinge på Bornholm i dagene fra den 14. til den 17. juni. Bl.a. trak særligt åbningen torsdag og afslutning- en søndag flere mennesker til end nogensinde før, oplyser Folkemødet selv. Med en række temaområder under over- skrifter som “Fremtiden”, “Camp Justice”, “Liv & Sjæl” og “Mad & Meninger” var det i år nemmere at finde rundt mellem de 3.000 events.

Dialog er nøgleordet for alle mødets aktiviteter således også for bibliotekernes. For igen i år var bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening under fællesbetegnelsen “Danmarks Biblioteker” til stede med tre velbesøgte debatarrangementer arrangeret i et samarbejde mellem biblioteksorganisationerne, centralbibliotekerne, bibliotekernes tænketank og Bornholms Bibliotek på et par af de vigtige scener. Policy Group helt centralt placeret ved ydermolen – og den Sociale Scene, fælles for en række partnere, der alle hver på deres måde arbejder med de fysiske og sociale rum, byrummet og kultur.

■ Skal den kommende generation læse bøger? – var det centrale spørgsmål på en af biblioteksdebatterne. Nemlig lørdag den 16. juni om eftermiddagen, da Danmarks Biblioteker satte spot på de unge og de ændrede medievaner på folkemødet.

Danskernes læsevaner ændres, og vi læser anderledes. Undersøgelser viser også, at børn og unge læser mindre skønlitteratur i deres fritid, hvilket til dels kan forklares med udbredelsen af digitale medier og devices. Debatten drejede sig om, hvad denne udvikling betyder for borgerne og samfundet og havde fokus på både undervisnings- og kulturvinklerne og på, hvordan man sammen skal søge at skabe et konstruktivt grundlag for, hvordan skoler, forældre, biblioteker og andre aktører kan få flere børn til at læse.

Paneldeltagerne var: Mette Bock, kulturminister, Leon Sebbelin, formand for KL Kultur, Erhverv- og Planudvalg, Mette With Hagensen, formand, Skoler og Forældre, Torben Bo Højman Jensen, skoleleder, Amager Fælled Skole, Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening og Tine Segel, formand, Bibliotekarforbundet samt Stine Reinholdt Hansen, ph.d., Læremiddel.dk, mens Sigge Winther Nielsen, DR2 Deadline, styrede de talelystnes indlæg.

Konklusionen er klokkeklar: Der er bred interesse i at få en national strategi for læsning og lyselyst op at stå. Som afsæt for debatten uddeltes en handy publikation med uddrag og konklusioner fra rapporten Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet En generation af stærke læsere: Greb til læselyst.

■ Bibliotekerne giver LIVSRUM og skaber integration – var titlen på den anden debat, også på Den Sociale Scene, hvor der blev sat fokus på LIVSRUM – de fysiske og sociale rum, der understøtter det gode liv. De rum, som gør det muligt at indgå i fællesskabet. Vi har som mennesker brug for at mødes og noget at mødes om. Selvom der i dag er uanede muligheder for at deltage og mødes i fællesskaber, er der paradoksalt nok rigtig mange mennesker, der føler sig ensomme. Her deltog Gerda Seistrup, pensionist, Kirsten Kildegaard Rasmussen, bibliotekar ved Slagelse Bibliotekerne, Mikkel Bogh, direktør Statens Museum for Kunst, og Pia Henriette Friis, formand for Bibliotekschefforeningen, mens Mia Ben-Ami, BibTuben, var panelvært. Se projektrapporten på www.fremtidensbiblioteker.dk og se publikationen Livsrum på www.db.dk/livsrum.

■ Biblioteket skal sænke dørtrinnet og skabe mere integration var en vigtig konklusion på Danmarks Bibliotekers debat med titlen "Kulturpolitik i ghettoen". Baggrunden var, at regeringen i marts 2018 lancerede et ghettoudspil, der “en gang for alle skal gøre op med parallelsamfund”. Udspillet indeholder 22 initiativer, men ingen af dem er kulturpolitiske på trods af, at parallelsamfund defineres som et kulturelt problem. Udfordringerne i landets udsatte boligområder kan ikke alene løses ved at rive gamle boliger ned og uddele dobbeltstraffe, men kræver en flerstrenget indsats, hvor nogle af løsningerne stadig er ukendte. Måske kan kulturinstitutionerne gøre en reel og forebyggende forskel?

Debattørerne var Hamide Kara, integrationsbibliotekar, Køge Bibliotekerne, Ahmad Mahmoud, forfatter og Aida Ammary, projektchef, Mino Danmark med bibliotekschef Kent Skov Andreasen fra Odense Bibliotekerne som moderator.

Med på en lytter på tilskuerrækkerne var Steen Bording Andersen (A), formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Jane Jegind (V), By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, hhv. formand og politisk næstformand for Danmarks Biblioteksforening. Hvad de fik ud af debatten, og hvad de tager med hjem til Aarhus og Odense, kan du se i en video på db.dk: https://biblioteksdebat.blogspot.com/2018/06.html .

■ Tanker fra Folkemødet: Under “Nyheder” på Køge Bibliotekernes hjemmeside kan man læse, hvad f.eks. Hamide Kara fik med hjem af indtryk i et indslag skrevet den 22. juni 2018. Hun var inviteret med i debatten af Tænketanken Fremtiden Biblioteker for at komme med sit bud på bibliotekernes betydning for det danske demokrati og lokalsamfundets sammenhængskraft.

“Her var det vigtigt for mig, qua mit arbejde som integrationsbibliotekar ved Køge Bibliotekerne, at dele vores mangeårige og koncentrerede indsats og erfaringer om den betydning et bibliotek har – ikke kun i kulturpolitisk regi, men ligeså meget i forhold til, hvor gode vi kulturformidlere er til at fremme social lighed.
Netop folkemødet var et fantastisk forum til at debattere kultur. For hvad er det nu kultur er, og hvornår møder man kultur? Jo, man møder kulturen i mødet mellem mennesker’. Man oplever kulturen i processer, der afstedkommer af menneskers forskelligheder!
Netop folkemødet sikrede sådan et møde, fortæller Hamide Kara og fremhæver bl.a., at “De projekter, vi ved KøgeBibliotekerne beskæftiger os med, bestræber sig netop på at alle, ghetto eller ej, får mulighed for at komme til viden og oplysning, hvilket er bærende for, at den enkelte kan udvikle sig og interagere med det omgivende samfund.
Man skal ikke underkende bibliotekernes nøgleposition i de lokale samfund, for bibliotekerne er netop forpligtiget til samspil med det omgivende miljø. Biblioteket byder den enkelte borger på muligheder for at berige sit liv med kulturelle og litterære oplevelser. Biblioteket understøtter en kultur, hvor vi og de mødes, og sammen bliver vi medskabere af kultur.” Se mere på www.koegebib.dk/nyheder.

Artiklen er udgivet i Danmarks Biblioteker nr 4, 2018