Kulturmødet er 48 timer med samtaler og oplevelser med kulturen i centrum. Det gør bibliotekerne til en naturlig aktør på mødet, og er samtidig en oplagt mulighed for gå i dialog med borgeren, politikeren, branchefolk etc. på helt andre måder, end det er muligt til hverdag. I løbet af de fem år, mødet har eksisteret, er deltagerantallet gået fra 7.000 til cirka 22.000.
Ansigt til ansigt
Når man går rundt på Kulturmødet, ser man folk tale sammen overalt. Det er tydeligt, at vi stadig gerne vil mødes ansigt til ansigt, selv om mange af os bruger meget tid på nettet. Og tydeligt er det også, at Kulturmødet netop er et forum, som tilbyder det rette omfang af uformelle møderum til at åbne sig for hinanden.
Det sås bl.a. i det engagement og den spørgelyst, der var til de store samtaleevents med kendisser på podiet eller i de nyopfundne koncepter, hvor man kunne melde sig til overraskende møder med andre over ukendte samtaleemner. Der var åbenhed, nærvær – nysgerrighed.
Samtidig er Kulturmødet en udsøgt mulighed for at netværke med de politikere, branchefolk og beslutningstagere, som det ikke altid er nemt at få i tale i hverdagen. Folketingets kulturudvalg er f.eks. med som fast gæst – det samme er kulturministeren og kulturpolitikere fra hele landet, brancheforeninger fra kunstens verden, DR og en lang række kunstnere.
Kampene for og i et moderne kulturlandskab
Det er femte gang, Kulturmødet løber af stablen og flere deltagere fremhæver, at Kulturmødet er blevet voksent, og i den grad er med til at sætte dagsordenen for kulturdebatten i Danmark.
Det havde Biblioteks- og kulturforeningen i Region Midtjylland, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekerne i Region Nordjylland, Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen i høj grad taget til sig i år, idet de tog favntag med nogle af de virkelig store problematikker og udfordringer, der præger dagens kulturlandskab.
Under overskriften “Trumpisme, Fake news og behovet for en 5. statsmagt” var der fokus på bibliotekerne som stedet, hvor borgerne – og især de unge – kan hente redskaberne til at tjekke fake news og komme ud af ekkorummet i en debat mellem kultur-minister Mette Bock, MF Mogens Jensen, MF Carolina Magdalene Maier, Tine Segel, fmd. BF, og Steen B. Andersen, fmd. DB.
To samtaler – “Hvad kan litteraturen fortælle os om fortiden og nutiden og kan den forandre fremtiden” – med bl.a. direktør for Gyldendal, Johannes Riis, teaterchef Hans Henriksen, forfatter Einar Mar Gudmundsson og Pia Friis, fmd. BCF og “Carsten Jensen om litteraturens styrker som kunst, kommunikation og politisk faktor” – satte gang i en principiel samtale mellem forfattere og formidlere om litteraturens evne til at få læseren til at reflektere over samtiden – at få nuancerne med. En vinkel, der er blevet aktualiseret af populismens fremmarch i bl.a. USA.
Mødet mellem nyt og gammelt
Kulturmødet er en vigtig debatscene for nye måder at arbejde med kunst og kultur på, men også en fejring af det, vi nogle gange tager for givet. Det sås f.eks. til arrangementet “Børnelitteratur – læselyst og dannelse”, der hyldede Lille Virgil, Snøvsen og alle de andre børnebøger, der var et nybrud i at skrive i øjenhøjde med læseren. Værker, som stadig bliver læst midt i nutidens digitaliserede børnekultur. Her deltog kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen, MF Bertel Haarder, redaktionschef Elin Ahlgreen-Petersen, forfatter Kenneth Bøgh Andersen, illustrator Kamilla Slocinska, Steen B Andersen, formand Danmarks Biblioteksforening, mens Emilia van Hauen var moderator.
Det nye og de unge fik sin plads i form af release af Ordkraft Skriveskoles første antologi, oplæsning af elever fra Brønderslev Forfatterskole, bogcafé, børne- og ungeaktiviteter både på festivalpladsen og i Campen ved fjorden. Som noget nyt inviterede bibliotekerne indenfor til en get-together for biblioteksfolk og andre interesserede i lounge området Æblehaven. Noget vi gerne vil gøre til en fast tradition.
Bibliotekerne som forbillede og medudvikler i Kulturmødet
I det hele taget er Kulturmødet på Mors en flot bredspektret fejring af kunsten og kulturen. I år havde besøgstallet sneget sig endnu et hak opad til 22.000 gæster – og børnehaver, folkeskoleelever, unge og kulturforbrugere i alle aldre var repræsenteret.
Men der er stadigvæk et uudnyttet potentiale til at række ud til endnu flere grupper, så flere får en oplevelse af, at kunst og kultur har noget at give os alle.
Det blev tydeligt, da en gæst til torsdagens debat, “Hvad er kommunikation?”, pointerede, at størstedelen af kulturmødets gæster hovedsageligt havde hvid hudfarve. Tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der var med i panelet, svarede resolut, at her kunne man kigge på bibliotekerne, der har formået at få de nye danskere inden for dørene.
At blive fremhævet som forbillede for alsidighed og mødet mellem mennesker fra alle samfundslag er naturligvis sød musik, fordi det er det, vi biblioteker arbejder for – men det forpligter også. Både i hverdagen og til næste års Kulturmøde, hvor vi mere end nogensinde bør bruge bibliotekssektorens samlede erfaring på at gøre Kulturmødet til et multifacetteret møde mellem mennesker. Ikke mindst, så den enlige gæsts kommentar fra dette års Kulturmøde ikke får lov til at være lige så sandt på det næste.
VITA ANDERSEN, formidler, Aalborg Bibliotekerne
