Bibliotekernes integrationsarbejde i flygtningemigrationens tidsalder

Skrevet af

28. marts, 2017

Bibliotekernes integrationsarbejde har en lang tradition bag sig, som strækker sig fra den tidlige samlingsopbygning i starten af 70’erne til vellykkede sprogcaféer, som vitterligt kan virke som “porten til det danske samfund” i mange flygtninge- og indvandrergruppers socialiseringsproces. Når der alligevel er grund til at stille spørgsmålstegn ved bibliotekernes åbenhed og imødekommenhed i forhold til disse samfundsgrupper, skyldes det ikke mindst den (værdi)debat, som nye flygtningestrømme har afstedkommet om modtagelse, optagelse og integration i et relativt homogent samfund.

For flygtningedebattens mange diskurser, etiske, religiøse, politiske, juridiske og etnisk/nationale kan vel ikke gå ubemærket hen over bibliotekernes praksis på området? Integrationsindsatserne er næppe værdineutrale størrelser, hvor biblioteket helt objektivt kan arbejde med at sætte ‘den fremmede’ i stand til at fungere i det danske samfund på lige fod med andre danskere? Forskellige normer og opfattelser i diverse samfundsgrupper må alt andet lige påvirke og definere dette arbejde. Det er som altid op til det enkelte bibliotek at definere sin rolle i arbejdet med biblioteksbetjening af etniske minoriteter. “Biblioteket – porten til det danske samfund?”, BITA-konferencen den 6. marts i Odense i år, havde som formål at inspirere til, hvordan rollen kan defineres.

Krig og flugt hænger sammen
Oftest anskuer vi integrationsprocessen fra den danske grænse og indad eller mere korrekt, når den enkelte flygtning står foran bibliotekets dør. Vi ved for lidt om, hvad der er gået forud for det, der drev flygtninge på flugt. Dr. Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet udvidede deltagernes forståelse med sin multi-kausale forklaringsmodel under overskriften “Flugtruter, kontrol og fordrivelse.”

Han fortalte bl.a. om den måde, flygtningekrisen bliver iscenesat/framet på i medierne med signalpolitik, der primært kommunikerer til de hjemlige vælgerskarer og nabolande. Et komplekst, multi-kausal fænomen reduceres til push/pull-faktorer. F.eks. frames enhver stigning i asylansøgninger som “åbne grænser” og betragtes som en pull-faktor, hvor beskyttelses-systemet bliver til et afskrækkelsesredskab. I virkeligheden ved vi ikke nok om, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet. Det er de færreste flygtninge, der er i stand til at holde sig opdateret om ændringer i de forskellige landes love og systemer. En vigtig ting at huske er, at mange flygtninge flygter fra noget og ikke til noget.

Helt banalt kan man sige, at over 15 års militær interventionspolitik i EU's nær-områder alt andet lige må betyde flere flygtninge. Krig og flugt hænger sammen, og fordrivelse er også noget stater skaber. Balkan-ruten er skabt på baggrund af kollaps af samarbejde mellem stater. Danmark, Østrig og Ungarn har påtaget sig rollen som first movers med afskrækkelseslogikkens redskaber, som illustreres gennem den danske smykkelov.

Samtale fremmer forståelsen
Som biblioteksansat kan man blive helt forpustet over, hvor ubetydelig en brik, man udgør i det store puslespil af komplekse transnationale dynamikker på flygtningeområdet. Derfor virker det helt beroligende, når Ph.D. Jamie Johnston fra Akershus University College of Applied Sciences taler om biblioteket som ramme for ligeværdigt socialt interaktion. Hendes studier af bl.a. sprogcaféer på norske biblioteker viser, at deltagerne og de frivillige blev mindre fordomsfulde over for mennesker, de ikke kendte i forvejen og skabte nye sociale relationer. Biblioteket var ligeledes et sikkert sted at mødes og havde potentialet til at danne rigtige venskaber på lang sigt. Perspektivrige konklusioner der dokumenterer, at samtale fremmer forståelsen som fremmer integrationen.

Flygtninge er ikke en strøm
Henrik Kokborg fra Integrationsinfo.dk, der har 17 års erfaring i arbejdet med flygtninge og indvandrere, bidrog med viden om et dybere kulturkendskab, baggrundsviden og religionsforståelse om flygtninge fra ikke-vestlige lande. Med sin viden og indsigt fra de mange rejser i nærområderne satte han ansigter på mange af de flygtninge, vi normal nøjes med at omtale som “flygtningestrømmen”. Når den enkelte flygtning bliver mødt med indsigt og forståelse, opbygges der generelt en større tryghed i mødet med borgeren til gavn for integrationsprocessen.

 

RUBINA AFZAL, BITA bestyrelsesmedlem og Vicebiblioteksleder, Halsnæs Bibliotekerne

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...