Hvordan tackles fake news, hvor langt skal biblioteket gå i sin oplysningsindsats? Der er inspiration og hjælp at hente i bibliotekernes fake news værktøjskasse.
Fake news og dets mange afarter er efterhånden uundgåelige at støde på, uanset hvor man læser nyheder eller færdes digitalt. Derfor er det oplagt, at bibliotekerne som lokale, kulturelle mødesteder og videnscentre griber den samfundsopgave, det er, at ruste borgerne bedst muligt til at deltage i det informationssamfund, som vi lever i.
Emnet har masser af bevågenhed og prioriteres strategisk på bibliotekerne, men faktiske indsatser i biblioteksregi kan det måske være sværere at få øje på.
Hvordan bibliotekerne bør tackle misinformation? I forbindelse med Biblioteksvagtens projekt Bibliotekernes fake news værktøjskasse, støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, har jeg talt en del med både biblioteksansatte og menige biblioteksbrugere om, hvordan bibliotekerne skal agere i disse sammenhænge.
På Bibliotekspolitiske Topmøde 2022 i Aalborg og på Kulturmødet Mors i august havde jeg den fornøjelse at være med til at facilitere en dilemmaleg, hvor deltagernes holdning til fake news-problematikker fra bibliotekernes hverdag blev sat på spidsen. For eksempel “Skal bibliotekerne kassere materialer, hvis indhold er faktuelt forkert?” eller “Skal man som biblioteksansat stoppe og korrigere en oplægsholder, hvis denne spreder misinformation fra bibliotekets scene?”
En ofte ytret bekymring er, at tydelig stillingtagen i situationer som de ovennævnte kan koste biblioteket dets status som et hus, hvor alle er velkomne og viden formidles neutralt. Jeg forstår bekymringen, men er samtidigt nødt til at indvende, at her er tale om idealer, som bibliotekerne allerede nu ikke lever op til – og det er helt på sin plads. Uanset om vi opdager det eller ej, er vores formidlingspraksis formet af bias og egne præferencer – alene det at udstille én bog og ikke den, der står ved siden af på hylden, er et brud på objektiviteten.
På museerne er formidling også en kerneopgave. Her er begrebet museumsaktivisme vundet frem, og adjunkt Christina Holst har i Kulturstudier nr. 2, 2018 beskrevet det som “en praksis, hvor museerne bruger historie og deres magtfulde position i samfundet som etablerede videns- og kulturinstitutioner til at bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemer.”
Vi skal ikke som folkebiblioteker kopiere museernes praksis, men som Georg Brandes i sin tid bedyrede, at litteraturen skal sætte problemer under debat, skal biblioteket belyse tidens problemer på en måde, der gør os klogere – og som måske udfordrer, hvad man kan eller plejer at gøre.
Hvordan skal folkebibliotekerne forholde sig til det omgivne samfund på en fortsat relevant måde?
Befolkningen har stor tillid til bibliotekerne som sted for oplysning og viden, og til os som biblioteksansatte, og det forpligter. Lige nu er der krig i Ukraine, priser på himmelflugt, fængselsstraffe på vej til bibliotekarer i Idaho, klimakollaps lige om hjørnet og iransk kvindekamp for bare at nævne et udpluk af nyhedsoverskrifterne. På mange fronter kalder tiden på handling og synlighed, og flere peger på, at den også kalder på en diskussion om, hvor meget bibliotekerne skal fylde i debatten og hvor grænserne går for bibliotekernes proaktive ageren – skal vi turde mere?
Brug bibliotekernes værktøjskasse!. Tjek biblioteksvagten.dk/fakenews.
Faktisk er fake news = old news og har altid fundet sted. I takt med udbredelse af de sociale medier og at flere producerer nyheder, er det dog blevet sværere at gennemskue, hvem der faktatjekker, og hvem der faker. Men med værktøjskassen fra biblioteksvagten.dk – bibliotekernes online ‘læsesal’ – er det som bibliotek blevet lidt mere overskueligt at udarbejde en decideret værktøjskasse lokalt.
I bibliotekernes fakenews værktøjskasse findes køreklare koncepter, som kan bruges som de er eller som inspiration. Find bl.a.:
• Drejebog og materialer til afvikling af eventet “Digitalt kørekort”
• Print og prøv Fake news-brillerne og overvej, hvad der ville ske, hvis du hver dag læste nyhederne med samme portion skepsis, som du gør 1. april?
• En samtalemenu, der hjælper dig med at rammesætte publikumsdebatten efter foredrag
• Onlinekampagnen “Aprilsnar i dag – fake news i morgen”
• Hvor langt synes du, bibliotekerne skal gå i kampen mod fake news?
En dilemmaleg til dine kolleger/ lokalpolitikere/ bibliotekets brugere etc.
• En pixibog, der gør dig klogere på fænomenet fake news og hvad du skal tænke over, når du formidler det.
Via værktøjskassen er der desuden adgang til Fakenewslab, en digital undervisningsplatform udviklet af Danmarks Biblioteksforening, introduceret i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2022.
Bag værktøjskassen står ud over biblioteksvagten.dk også Danmarks Biblioteksforening, Forbundet Kultur og Information samt bibliotekerne i Aalborg, Gentofte og Viborg.
Emma Berggreen Andersen, projektleder og kulturformidler Herning Bibliotekerne.
