I Danmarks Biblioteksforening stræber vi efter, at alle borgere i Danmark stilles lige i forhold til adgang til bibliotekstilbuddet. Også når bøgerne og anden information bliver digitale! Vagn Ytte Larsen (A), DBs formand, var klar i mælet i sin mundtlige beretning på foreningens generalforsamling torsdag formiddag den 14. marts 2013.
Mens nogle af deltagerne kiggede på udstillinger havde hundredvis fundet vej til Bella Centers store auditorium, ikke mindst på grund af Repræsentantskabets forslag til ny struktur og nye vedtægter. Forslaget, der efter heftig debat blev vedtaget med effekt fra 2014, understreger DBs position som politisk forening.
Borgerne strømmer til både de fysiske tilbud og til alle de digitale services. Der er mere end 36 mio. besøg om året på bibliotekerne, selvom der er blevet lidt længere mellem de meget flittige besøgende, fortalte formanden indledningsvis. “Vi har oplevet et forrygende år med bibliotekerne højt på dagsordenen. Brugerne låner måske lidt færre fysiske bøger, men efterspørgslen på de mange andre tilbud vokser, sådan som vi så det i 2012, hvor e-bogslån gik fra stort set ingenting til mange hundrede tusinder”, sagde Vagn Ytte Larsen.
Udfordringerne er flere, og som nogle af de væsentligste fremhævede DBs formand aktuelle udfordringer med økonomien, med licenserne, med adgangen til de digitale tilbud – som i vinterens mediedebat om bogmarkedets udvikling ligefrem førte til, at nogle betvivlede folkebibliotekets fremtid og rolle.
“Den debat deltager Danmarks Biblioteksforening og jeg gerne i. For netop bibliotekets fremtid, og hvordan det skal udvikles til gavn for borgerne og samfundet, er jo hjerteblod for os. Det er i denne debat lykkedes at få sat biblioteket ret højt op på både pressens og den politiske dagsorden som lokalt omdrejningspunkt for kulturoplevelser med både litteratur og musik. Ja for hele udviklingen af vidensamfundet. Behovet for på én gang at fastholde industrisamfundets solide og kvalitetsbaserede folkebiblioteksbetjening samtidig med, at biblioteket lokalt sikrer adgang til digital service på samme niveau, er ligeså stort i dag som i sidste århundrede. Fordi det også i dag, og i fremtiden, helt enkelt handler om at skabe et folkebibliotek, der fortsat kan understøtte ‘dannelse og adgangen til information og viden’ i strømmen af medieinput”, lød det fra Vagn Ytte Larsen.
Folkeoplysningens udfordring nummer 1
Bibliotekerne tabte endnu en gang budgetkampen – jævnfør DBs landsdækkende tendensundersøgelse af Budget 2013 fra starten af november og de endelige budgettal for 2013 fra Danmarks Statistik fra starten af i år. Langt over halvdelen af landets kommuner sparer på bibliotekerne og selv om spareniveauet rigtig mange steder er mindsket, er enkelte kommuner hårdt ramt.
Det huede ikke DBs formand: “Det er en paradoksal udvikling. For regeringens – også den forriges – mål er ‘Danmark som erklæret vidensamfund’, og vores sommerundersøgelse fra 2011 viste en klar sammenhæng mellem de, der får en uddannelse og dem, som har brugt biblioteket som barn. Så nu må de ned-skæringer stoppe. Folkebiblioteket og folkeoplysningen hænger uløseligt sammen og er hinandens forudsætninger”, tordnede Vagn Ytte Larsen. Det er læselysten og bibliotekets rolle som netvejleder, der rammes ifølge DBs formand, som derefter opremsede, hvad der lige nu reelt er på spil for det danske folkebibliotek.
Det handler om:
At fastholde fri adgang uden brugerbetaling.
At sikre biblioteket, som det sidste ikke-kommercielle-mødested lokalt og som sted for dannelse, læring, kultur og oplysning.
Dét skal der ikke pilles ved! For det er en forudsætning for demokrati. Vi skal alle HUSKE på: At folkebibliotekerne som sted for dannelse, kultur og som en lokal aktør i demokratiet ikke ændrer sig, fordi verden bliver mere digital!
Digitale tjenester i skudlinjen
DB har derfor påtaget sig en brobyggerrolle og arbejder aktivt for at skabe dialog på forskellig vis. Først og fremmest mellem folkebibliotekerne på den ene side og forlag og forfattere på den anden side. Bl.a. da forlæggerne valgte at trække sig fra den velbenyttede eReolen.dk efter første projektår. “Den konflikt og debatten om digitale musikudlån har vi i DB italesat. Vi har bl.a. lavet velbesøgte dialogmøder, hvor også film og musikindustri har været repræsenteret. Det lykkedes at få dialog, men ikke en fælles model”, fortalte Vagn Ytte Larsen og påpegede, at DB i dag er af den opfattelse, at der er behov for overordnede centrale løsninger, fordi det i sidste ende handler om kulturpolitik og intentionerne i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000, hvor fysiske og e-ressourcer inkl. internetbaserede sidestilles.
“Vi tror, at svaret på bibliotekernes udfordring i at skabe adgang til e-bøger og de andre digitale materialer ligger i Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Det danske samfund må og skal finde en fælles national løsning på den digitale adgang. Vi bakker derfor op om et DDB, der forhandler og organiserer forretningsmodellerne for kommunernes biblioteker og de digitale materialer.” Derfor opfordrede DBs formand, ligesom i den skriftlige beretning, varmt til, at DDB kommer ud af etableringsfasen og tager fat på opgaverne.
“Folkebiblioteket i en digital fremtid vil spille en central rolle som adgang til information, viden, kultur og som mødested. Vi skal sammen skabe den gode historie i klare billeder om fremtiden”, opfordrede Vagn Ytte Larsen og nævnte som et af DBs svar på dén udfordring Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som DB huser og har fået op at stå sammen med Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening og en lang række folkebiblioteker og andre centrale aktører. En anden var Forretningsudvalgets Digitale Biblioteksprincipper, vedtaget dagen før den 13. marts, se side 5.
Ny og mere politisk biblioteksforening
“DBs Virksomhedsplan 2013 ligger i jeres mapper og viser en klar retning for indsatsområder i det kommende år. Ikke kun de lokale biblioteker er udsat for pres. Det er vi som bibliotekernes interesseorganisation også”, fortalte Vagn Ytte Larsen videre. I det forløbne år har DB måttet sige farvel til syv medlemskommuner, så man nu ligger på 76 medlemskommuner.
“Det vil sige, at vi nu næsten er på niveau med situationen fra før kommunesammenlægningen i 2007, hvis vi ser på antallet af borgere, som DB repræsenterer. Udmeldelserne beror på besparelser og mangel på solidaritet. Jeg så selv allerhelst, at alle landets kommuner var medlemmer!”, lød det fra DBs formand, inden han i store træk gennemgik det forslag til ny struktur for DB, som Repræsentantskabet havde fremsat til vedtagelse.
