Bibliotekernes udfordring

Skrevet af

10. december, 2013

Den voksende digitalisering og den stadig mere udbredte individualisering giver de kommunale biblioteker store udfordringer. Der skal leveres digitalt, og der skal fortsat drives fysiske biblioteker. Hvor mange for blot få år siden havde en forventning om, at det fysiske bibliotek ville være mere og mere på retur efterhånden som de digitale medier udbredes, så er udviklingstendenserne stik modsatte – og ikke kun i Danmark.

Hvad betyder det for kommunen?
Ikke alene er borgerne stadig mere flittige benyttere af bibliotekernes forskellige digitale tjenester og f.eks. e-bogsformidling. Brugerne kommer i voksende antal, og de bliver længere. Ligesom de gerne supplerer deres besøg i den ’almindelige åbningstid’ med besøg uden for den betjente åbning.

De fysiske biblioteker er under forvandling fra samlinger af bøger til levende rum, hvor bøger er vigtige, men hvor menneskerne  – brugerne – er det centrale. Ligesom adgang til viden, uformel læring og kulturoplevelser er. Alt i alt tendenser der er fælles for både folke- og forskningsbiblioteker, og tendenser som biblioteksfolk skal tackle i samarbejde med politikere og forvaltninger. Biblioteket er altså ikke bare noget, man skal have, men en lov-pligtig opgave for kommunen. Biblioteket og dets udvikling udgør således også en stor udfordring for de nye byråd.

Per Anoldi: Bibliotekerne er landets lysende prikker
”Landet består af en hel masse lysende prikker – bibliotekerne. Hvis man slukker for dem, er det det stik modsatte af oplysning. For biblioteket er et naturligt centrum i lokalsamfundet og kan ikke erstattes af en storskærm på torvet”, fastslår Per Arnoldi, maler, scenograf og kulturdebattør under DR K-udsendelsen Udflugt til Kulturkløften. Vi har bedt Arnoldi bidrage til ’Biblioteket & mig’-enqueten – se artiklen i DB nr. 6, side 7.

Følg med i Danmarks Biblioteker
Vi skriver om aktuelle udfordringer, de nye biblioteker, strategier, muligheder og konkrete redskaber. Krydret med reportager fra alle hjørner af landet, interviews og enqueter med alle fra ministre til kulturelle orakler!

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget