Danmarks Biblioteker har besøgt Haderslev for at se, hvordan bygningen står efter knap 12 års flittig brug.
Bibliotekschef Per Månson er ikke i tvivl. “Det holder. Helt klart. Modsat mange andre tidstypiske byggerier er bygningen her stadig både flot og ny at se på ude fra. Det samme med byggestilen, et åbent hus med masser af glas og stål på publikumssiden ud mod Inderdammen. Vores valg af design og inventar er også fortsat tidssvarende. Dét, vi ikke havde forudset, var, at både bygning og møbler i dag står så slidte, som de gør. Efter bare godt ti års brug”.
Siden indvielsen er bygningen blevet udbygget og nye tilbud er kommet til. Man har udvidet med en kunstnergarderobe, ligesom den velbesøgte café også udvidedes i dén sammenhæng. Begge dele var indeholdt i det oprindelige byggebudget og beløb sig dengang til en halv mio. kroner mod de to mio. kroner man senere måtte betale.
“To ting, vi ikke havde forudset for 12 år siden, er kommet til. Nemlig vores nye IT-undervisningslokale. Det bruges rigtigt meget i dag f.eks. til en række andre kurser. Bl.a. IT-hjælp til ældre, både nogle kurser vi selv laver og kurser af andre aktører som FOF og AOF. Desuden har vi ugentlig IT-café sammen med Ældresagen deroppe. Den anden ting er de monitor- og låsesystemer, der blev etableret, da hovedbiblioteket fra januar i år i lighed med lokalbibliotekerne også åbnede som selvbetjent ‘åbent biblioteks-tilbud’”, fortæller Per Månson.
Brugerrespons: En øjenåbner
Haderslev har som godt 65 andre af landets biblioteker i ugen før vinterferien i år deltaget i en stor brugerundersøgelse organiseret af Kulturstyrelsen og udført af Rambøll. Den pegede for Haderslevs vedkommende på fire overordnede og meget aktive brugertyper: Storbrugeren, Låneren, Studenten og Den engagerede. Skønt de fire brugertyper alle bruger både biblioteket og personalet forskelligt, så er de også velformulerede omkring de fysiske faciliteter. Halvdelen af de indkomne undersøgelsessvar går på, at bygningen er dejlig, og at man er glade for ‘det nye’ bibliotek, mens den anden halvdel fremhæver, hvor nedslidte lokalerne fremstår.
“Det var noget af en øjenåbner for os”, tilstår Per Månson. “For selv om vi godt selv vidste, at vi med tiden skulle se huset efter i sømmene og måske nyvurdere et og andet, så havde vi det for de flestes vedkommende ligesom den halvdel, der bare var glade for biblioteket. Det har imidlertid ført til en runde med istandsættelse og opgradering. I første omgang handler det om maling og så om møbler. Selv de gode designmøbler kan ikke stå for presset og går nu i stykker på stribe. Her i sommer er vi startet på at få malet. Siden følger møblerne”.
På den baggrund, mener bibliotekschefen, er det oplagt at anbefale de mange, der i dag bygger og renoverer rundt omkring, at man i øjeblikkets glæde over gode nye og forbedrede lokalefaciliteter ikke glemmer at indbygge både løbende tjek-op og en grundig 10-årsgennemgang.
På mit spørgsmål om der er andet, andre biblioteker kan drage nytte af i forhold til Haderslevs seneste bygningsinitiativer, så er svaret ja. “Det handler nu ikke så meget om renoveringen, men om det, vi har lært i forbindelse med etableringen af ‘åbne selvbetjente timer’ her på hovedbiblioteket. Selve anlægsudgifterne havde vi helt styr på, men det, vi overså, var konsekvensen for el-udgifterne. En fordobling. Ikke så mærkeligt, biblioteket er jo nu oplyst i dobbelt så mange timer som tidligere”, forklarer Per Månson.
Udvidet biblioteksservice og -struktur
Udover selve hovedbiblioteket rummer byggeriet også mødelokaler, lektiecafé og rigtig café, men tillige et kulturhus med spillested, øvelokaler, værksteder, kostumeudlejning og historisk arkiv. Og dertil en enestående dejlig udsigt over Haderslev Indre Dam.
Hovedbiblioteket holder åbent 39 timer pr. uge og har derudover åbent uden bemanding fra januar i år alle dage fra kl. 7-21. Lokalbibliotekerne i henholdsvis Gram og Vojens er begge ‘åbne’ biblioteker, det vil sige, at begge steder tilbyder adgang udover de personalebemandede timer. Begge biblioteker tilbyder desuden borgerservice lokalt samt turistservice. Herudover fungerer Vojensfilialen som mødested for kommunens tale-høre-pædagoger, mens det lokale politi har træffetid på Gram Bibliotek en eftermiddag om ugen.
Noget, der satses særligt på, er at komme bredt ud i kommunen. Haderslev kommune er stor. Lige knap 81.000 hektar. Den har cirka 56.000 indbyggere, hvoraf mange bor i landområder og landsbyer uden biblioteksservice.
“Vi har siden kommunalreformen diskuteret forskellige løsningsmodeller for at nå ordentligt ud og er i den nyeste biblioteksplan fra december 2012 endt på en bogbus-løsning. En mindre, énmandsbetjent bus. Den skal ikke alene køre som fast bogbus men kan også anvendes til adhoc-biblioteksservice, f.eks. i relation til festivaler og andet”, fortæller Per Månson. I øjeblikket har en gruppe af bibliotekets medarbejdere fået en pose rejsemidler, så de kan tage rundt og se på de forskellige busløsninger.
Krisen og biblioteksbudgettet
Haderslev Kommunes biblioteker knokler trods en meget stram økonomi gennem flere år målrettet for at kunne tilbyde sine brugere og kommunens borgere et så attraktivt og aktuelt bibliotekstilbud som muligt. Det ser langt hen ad vejen ud til at lykkes, viser brugerundersøgelsen. At det gør det, skal ses i sammenhæng med, som bibliotekschef Per Månson understreger under mit besøg, at budgetniveauet nu er på vej tilbage til samme niveau, som før en flerårig millionstor besparelse blev pålagt biblioteket et par år tilbage i forbindelse med den økonomiske krise.
Går man i byggetanker eller lignende, så er hovedbiblioteket og Bispen bestemt stadig et besøg værd.
