Biblioteket – det unikke mødested

Skrevet af

3. juni, 2011

Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg om året. I disse år er der en del, der stiller spørgsmålstegn ved biblioteket som fysisk sted, fordi mere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne bliver til e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan se i dag, er, at selvom vi hvert år mere end fordobler digitale udlån over Internettet, så strømmer folk stadig til. Så pessimisterne har ikke så meget at have deres sortsyn i.

 
At digitaliseringen skulle true det fysiske bibliotek klynger sig tæt op ad et begrænset kendskab til, hvad det moderne bibliotek beskæftiger sig med i dag. For bibliotekerne som møde- og læringssted spiller en stadig større rolle i kommunerne, jo mere vi digitaliserer. Og som man kan læse af artiklen om statsbiblioteket her i bladet – også som studie- og arbejdssted.
 
Vidensdeling og vidensspredning, læseevne og it-færdigheder, formidling af litteratur og sprog, innovation og partnerdannelse, der for borgerne betyder mulighed for idéskabelse og kreativitet, dannelse og empowerment, – bibliotekerne bidrager til at styrke borgernes evne til løse problemer og opgaver, tænke demokratisk, leve i et demokratisk samfund og samtidig tænke kritisk.
 
Biblioteket er det unikke fysiske mødested for borgerne – om 10 år vil det være endnu mere tydeligt selv med udviklingen af teknologien. Adskillige undersøgelser viser, at mennesker har brug for relationer, der rækker ud over de digitale. De har brug for medborgerhuset, folkeoplysningen og et sted for nærvær. Og det helt centrale: en fortsat læringsmulighed lokalt med biblioteket som en mere og mere væsentlig hjørnesten.
 
Biblioteket er selvfølgelig det fysiske rum, men det er også meget mere i det offentlige rum. Med bl.a. sit fokus på opsøgende arbejde i lokalområdet og indsatsen for at være det sted, der sætter læsning, læselyst, formidling af vigtig information eller it-formidling på dagsordenen dér, hvor borgerne findes, hvad enten det handler børnehavebørn eller ældre, f.eks. med it-tilbud. For nu at nævne et par yderpunkter i den mangfoldighed bibliotekerne arbejder med.
 
Biblioteket skal selvfølgelig være tidssvarende og tidsbevidst og forbinde sin folkeoplysende opgave med samfundets dynamiske udvikling, men det skal også samtidig til enhver tid være brobygger mellem samfundet og borgerne, og deres kulturelle såvel som læringsmæssige behov livet igennem.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget