Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg om året. I disse år er der en del, der stiller spørgsmålstegn ved biblioteket som fysisk sted, fordi mere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne bliver til e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan se i dag, er, at selvom vi hvert år mere end fordobler digitale udlån over Internettet, så strømmer folk stadig til. Så pessimisterne har ikke så meget at have deres sortsyn i.
Biblioteket – det unikke mødested
At digitaliseringen skulle true det fysiske bibliotek klynger sig tæt op ad et begrænset kendskab til, hvad det moderne bibliotek beskæftiger sig med i dag. For bibliotekerne som møde- og læringssted spiller en stadig større rolle i kommunerne, jo mere vi digitaliserer. Og som man kan læse af artiklen om statsbiblioteket her i bladet – også som studie- og arbejdssted.
Vidensdeling og vidensspredning, læseevne og it-færdigheder, formidling af litteratur og sprog, innovation og partnerdannelse, der for borgerne betyder mulighed for idéskabelse og kreativitet, dannelse og empowerment, – bibliotekerne bidrager til at styrke borgernes evne til løse problemer og opgaver, tænke demokratisk, leve i et demokratisk samfund og samtidig tænke kritisk.
Biblioteket er det unikke fysiske mødested for borgerne – om 10 år vil det være endnu mere tydeligt selv med udviklingen af teknologien. Adskillige undersøgelser viser, at mennesker har brug for relationer, der rækker ud over de digitale. De har brug for medborgerhuset, folkeoplysningen og et sted for nærvær. Og det helt centrale: en fortsat læringsmulighed lokalt med biblioteket som en mere og mere væsentlig hjørnesten.
Biblioteket er selvfølgelig det fysiske rum, men det er også meget mere i det offentlige rum. Med bl.a. sit fokus på opsøgende arbejde i lokalområdet og indsatsen for at være det sted, der sætter læsning, læselyst, formidling af vigtig information eller it-formidling på dagsordenen dér, hvor borgerne findes, hvad enten det handler børnehavebørn eller ældre, f.eks. med it-tilbud. For nu at nævne et par yderpunkter i den mangfoldighed bibliotekerne arbejder med.
Biblioteket skal selvfølgelig være tidssvarende og tidsbevidst og forbinde sin folkeoplysende opgave med samfundets dynamiske udvikling, men det skal også samtidig til enhver tid være brobygger mellem samfundet og borgerne, og deres kulturelle såvel som læringsmæssige behov livet igennem.