Biblioteket – det unikke mødested

Skrevet af

3. juni, 2011

Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg om året. I disse år er der en del, der stiller spørgsmålstegn ved biblioteket som fysisk sted, fordi mere og mere bliver digitalt. Når materialerne bliver digitaliseret, og selv bøgerne bliver til e-bøger, vil biblioteket så eksistere om 10 år? Det, vi kan se i dag, er, at selvom vi hvert år mere end fordobler digitale udlån over Internettet, så strømmer folk stadig til. Så pessimisterne har ikke så meget at have deres sortsyn i.

 
At digitaliseringen skulle true det fysiske bibliotek klynger sig tæt op ad et begrænset kendskab til, hvad det moderne bibliotek beskæftiger sig med i dag. For bibliotekerne som møde- og læringssted spiller en stadig større rolle i kommunerne, jo mere vi digitaliserer. Og som man kan læse af artiklen om statsbiblioteket her i bladet – også som studie- og arbejdssted.
 
Vidensdeling og vidensspredning, læseevne og it-færdigheder, formidling af litteratur og sprog, innovation og partnerdannelse, der for borgerne betyder mulighed for idéskabelse og kreativitet, dannelse og empowerment, – bibliotekerne bidrager til at styrke borgernes evne til løse problemer og opgaver, tænke demokratisk, leve i et demokratisk samfund og samtidig tænke kritisk.
 
Biblioteket er det unikke fysiske mødested for borgerne – om 10 år vil det være endnu mere tydeligt selv med udviklingen af teknologien. Adskillige undersøgelser viser, at mennesker har brug for relationer, der rækker ud over de digitale. De har brug for medborgerhuset, folkeoplysningen og et sted for nærvær. Og det helt centrale: en fortsat læringsmulighed lokalt med biblioteket som en mere og mere væsentlig hjørnesten.
 
Biblioteket er selvfølgelig det fysiske rum, men det er også meget mere i det offentlige rum. Med bl.a. sit fokus på opsøgende arbejde i lokalområdet og indsatsen for at være det sted, der sætter læsning, læselyst, formidling af vigtig information eller it-formidling på dagsordenen dér, hvor borgerne findes, hvad enten det handler børnehavebørn eller ældre, f.eks. med it-tilbud. For nu at nævne et par yderpunkter i den mangfoldighed bibliotekerne arbejder med.
 
Biblioteket skal selvfølgelig være tidssvarende og tidsbevidst og forbinde sin folkeoplysende opgave med samfundets dynamiske udvikling, men det skal også samtidig til enhver tid være brobygger mellem samfundet og borgerne, og deres kulturelle såvel som læringsmæssige behov livet igennem.

Læsning er både ro i sindet og styrke til demokratiet

Læsning kan give den ro i sindet, som vi allesammen har brug for – og samtidig skærper den vores blik for verden og vores evne til at forstå den.

Danmarks Største Vælgermøde

Få her syv kommunalpolitikeres bud på KV25 og gode råd til bibliotekerne.

Kultur ER velfærd!

Interview med Anne Møllegaard Mortensen (DF), kulturudvalgsforperson i Faaborg-Midtfyn kommune og for den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn

Dokk1 10 år

Interview med Marie Østergård, chef for Bibliotekerne i Aarhus, og Elif Tinaztepe, arkitekt og partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects

IRIS: DOKK1’s nye alvorlige legeplads

IRIS er et spritnyt og internationalt set unikt mediepædagogisk laboratorium i Dokk1 i Aarhus

NEXT LIBRARY: Aarhus’ internationale bibliotekskonference

NEXT er muligvis verdens mest elskede, internationale bibliotekskonference, men forholdsvist ukendt i Danmark, selvom den afholdes i Aarhus hvert andet år

To år med samarbejde om læseglæde

I National indsats for børn og unges læseglæde har PLC'er og folkebiblioteker i to år haft læseglæde som et positivt fælles tredje. Nu er resultaterne klar

Læsning er noget, vi står sammen om

Næsten alle børn møder et skolebibliotek i løbet af deres opvækst. Derfor er skolebibliotekerne en oplagt og afgørende samarbejdspartner for Varde Bibliotek