Otte år i spidsen for Danmarks Biblioteksforening: En stærk platform for både kultur, læsning og borgerengagement. Ved sin afgang som DB-formand i april kridter Steen Bording Andersen (A) banen omkring dagens bibliotek op.
Kampen for Åbyhøj Bibliotek og Queens Public Library gjorde Bording Andersen, formand for DB siden 2014, til engageret forkæmper for bibliotekerne.
Som helt grøn og nyvalgt politiker i Aarhus byråd i 2006 fik Steen Bording Andersen et par oplevelser, der blev afgørende for ham både som kommunalpolitiker og aktiv i Danmarks Biblioteksforening.
– To begivenheder åbnede mine øjne for, hvad et moderne bibliotek kan og tændte interessen for bibliotekerne og deres betydning. Få måneder efter starten i byrådet skulle vi drøfte budgetbesparelser, og et forslag om at lukke Åbyhøj Bibliotek fik borgerne på gaden med bannere og fakkeltog. Som mange byrådsmedlemmer var jeg lidt naiv omkring bibliotekerne og tænkte egentlig at nå ja, folk kan jo bare låne bøger et andet sted, men her lærte jeg, hvor meget, der i virkeligheden foregår. Hvordan rigtigt mange lokale borgere og mere end 100 foreninger brugte biblioteket i Åbyhøj.
– Næsten samtidig var jeg på studietur til New York. Her så jeg den ekstreme forskellighed, som amerikanske biblioteker rummer, det blev jeg virkelig tændt af. Samtidig så jeg den sociale, den demokratiske side af biblioteker bl.a. i Queens, hvor man arbejder med biblioteket som sted for ‘empowerment’ og programtilbud som “Enrich Your Life” for folk, der måske havde svært ved at forstå sproget eller læse eller var økonomisk udfordrede. Det gik op for mig, hvor smart en institution biblioteket er for samfundet. At adgang til viden og kultur har mange aspekter, og jeg tænkte, at det må vi have noget mere af i Danmark.
Afsæt og digitalisering
Vigtigt for kommunen og for ham selv, fortæller Steen Bording Andersen begejstret, var samtidig, hvordan processen og optakten til Dokk1 allerede dengang skabte debat om bibliotekets mange muligheder med Rolf Hapels, chef for Biblioteker og Borgerservice, og forvaltningens fantastiske visioner. Byrådet havde i 2003-2004 besluttet at skabe et nyt knudepunkt for kultur og viden ved havnen, som en afløser for hovedbiblioteket i Mølleparken. Også i sammenhæng med at man byplanmæssigt ville åbne Aarhus Å og inddrage de nære havneområder i bymidten.
– Flemming Knudsen (A), daværende kulturrådmand, trak mig med først i regionsforeningen for biblioteker og kultur og siden i Danmarks Biblioteksforening. Her blev jeg valgt ind i Repræsentantskabet i 2010 og blev formand for DB’s Digitaliseringsudvalg, og i 2014 formand for hele foreningen og har været det frem til nu. Digitaliseringsudvalget var faktisk min første indfaldsvinkel til den digitale verden med biblioteket online og den spæde start omkring e-bøger og de problematikker, som lå der. Jeg har fra starten ment, og jeg tror på, at vi via biblioteket skal have adgang til så meget som muligt, at det digitale bibliotek skal matche det fysiske. Og vi har i Danmarks Biblioteksforening arbejdet for det ad mange kanaler lige siden.
Demokrati og digitale kompetencer
En anden debat, Steen Bording Andersen har været optaget af, handler om det voksende digitale samfund, dets muligheder og dets faldgruber som overvågning f.eks. i totalitære stater men også i forhold til, at ganske få globale kommercielle leverandører har vores data fra både sociale medier og google-søgninger i hænderne.
– Vi skal som borgere være meget opmærksomme på dette forhold. Her indtager biblioteket en væsentlig rolle med digital dannelse og søgekompetencer, og det at gebærde sig på nettet og i virtuelle sammenhænge. Jeg er nok ikke hardliner her, men vi skal i alle tilfælde være sikre på, at vi ved, hvad vi gør og har demokratisk kontrol med, hvor meget og hvor lidt vi giver videre, og den problematik taler lige ind i bl.a. hele debatten om tech-giganterne. Derfor har vi i Danmarks Biblioteksforening engageret os i Algoritmer, Data og Demokrati, det store 10-årige samfundsprojekt med undersøgelser, forskning og kampagner, startet i 2021 af MandagMorgen Tænketanken og Roskilde Universitetscenter og støttet af en række organisationer.
Det internationale fokus
Den vinkel og dialog – bibliotekerne og de digitale udfordringer/muligheder – debatterer Steen Bording Andersen siden sidste år også i en ny kontekst som medlem af IFLA European Regional Committee, den internationale biblioteksorganisations europæiske komité, etableret i 2021. Her blev han valgt ind i forlængelse af sine år som aktiv i bestyrelsen for EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation.
– Vi taler bl.a. om bibliotekernes vilkår og muligheder som et særligt rum, hvor alle har fri og lige adgang til oplysning, viden og indsigt, og hvor privacy respekteres. Man skal som borger hverken overvåges af tech-giganterne eller for den sags skyld af staten, sådan som det opleves i nogle lande. Vi drøfter også WIPO, internationale aftaler om ophavsret o.l. og e-bøger.
E-bøgerne, læselyst og misinformation
Netop e-bøgerne og adgangen til digitale bøger fremhæver den afgående formand som et af de områder, hvor man i de forløbne valgperioder i DB og bibliotekerne er nået rigtig langt.
– Vi er kommet ret godt i mål med det – som var en meget hård kamp og tog årevis – at kunne skabe adgang til e-bøger. Vi er i dag godt kørende og har fået overbevist forlag og forfattere, Folketinget og andre om, at det faktisk er vigtigt, at bibliotekerne også er formidler af digitale materialer. Vi har ikke vundet den 100%, sådan at det er en totalt uomgængelig opgave, men vi er kommet så langt, at bibliotekerne i dag har et velfungerende tilbud som eReolen.dk. Det er vigtigt, at vi som et lille nationalt sprog også kan tilbyde danske e-bøger og kan samarbejde med markedet. Det er meget vigtigt for vores kulturarv og for vores forståelse af, hvem vi er som nation. Det er imponerende, at nye tal viser, vi i dag er oppe på, at omkring 40% af lånerne udelukkende er digitale. Det har godt nok rykket sig meget. Det betyder, at der er kvalitet i den mængde materialer, der kan lånes. Selv om de tal selvfølgelig skal ses i lyset af corona og restriktioner. Det har både været en national og en international kamp, og den er ikke vundet på globalt plan.
– En anden virkelig vigtig sag, vi er lykkedes med som organisation, er at sætte læselyst på dagsordenen. Børn og unges læsevaner er, når det gælder bøger, særligt stimulerende for koncentration, empati og forestillingsevner. Læselysten er faldet og skal styrkes. Nogle kommuner har fået en tværkommunal strategi om læselyst. Jeg kunne godt ønske, at flere kom med, og at vi fik en national læsestrategi. Det har helt sikkert haft betydning, at vi sammen med andre partnere som Tænketanken Fremtidens Biblioteker med flere har haft sat fokus på læselyst og læsekultur. Og dermed at man som borger og som f.eks. lærer er blevet opmærksom på, hvad bibliotekerne har at byde på med læsning. Samtidig synes jeg, at bibliotekerne er blevet mere modige, har sat ekstra fokus på området og nu tør sige: ‘Vi skal godt nok ikke undervise, men vi skal godt nok inspirere’ – og dermed under-støtte en aktiv læsekultur.
– En tredje ting, vi aktuelt arbejder med, er fake news eller misinformation bl.a. på de sociale medier. Vi har i Danmarks Biblioteksforening ikke bare debatteret det, men har taget sagen op i mange sammenhænge, og har været med til at lave det gode materiale, som bruges flittigt bl.a. i undervisning og i form af kampagner. Her blev vi, bibliotekssektoren, placeret som sted for valid, uafhængig information. Men den sag skal genbesøges – vi er ikke i mål endnu.
Stærkt og samarbejdende biblioteksvæsen
Den afgående formand fremhæver varmt den danske bibliotekssektors innovative samarbejde og evne til at udvikle og løfte sammen, også i pressede sammenhænge. Fra kampen for e-bøger til håndtering af coronarestriktioner.
– Den fælles infrastruktur, de digitale tjenester og en smidig og effektiv overbygning med solide fælles løsningsmodeller er afgørende for den danske biblioteksservice til landets borgere i både kommuner og uddannelsesinstitutioner. En ting, der har slået mig og fortsat gør det, er, hvordan man i denne sektor evner at forny sig. Jeg er dybt imponeret over en sektor, som er supergod til at samarbejde og dele viden på tværs, ikke er bange for nye udfordringer og er super omstillingsparat.
– Et godt eksempel er Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Med Danmarks Biblioteksforening som initiativtager i 2012 og vært, sætter tanken og dens medlemmer – Bibliotekschefforeningen, Forbundet Kultur og information, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, en lang række biblioteker og andre centrale spillere – fokus på og undersøger aktuelle udfordringer som bl.a. udviklingen af børn og unges læselyst.
Borger- og biblioteksinddragelse
Steen Bording Andersen har mere på hjerte. Danmarks Biblioteksforening og bibliotekerne er de seneste otte år nået langt i forhold til samarbejde på tværs med borgere, andre partnere og kommuner, mener han.
– Vi kom på Finansloven i 2021 og skal prøve at formidle verdensmål til og i samarbejde med borgerne. I mine øjne et meget stort skulderklap til bibliotekerne og det udvidede samarbejde, de har lokalt, når det handler om at blive klogere sammen med andre foreninger, der er optaget af folkeoplysning og 2030-agendaen i DB2030 netværket. Vi fik det op at køre tilbage i maj 2019 i samarbejde med ngo’er og biblioteker.
– Noget, som også bobler, er sundhed, fysisk som mentalt. Her har kunst og kultur, og dét at vi mødes om det i f.eks. læseklubber, en helt særlig betydning, så man mange steder i dag arbejder med kultur på recept. Det, mener jeg, at bibliotekssektoren skal arbejde videre med. Det skaber nye møder, og med indsatsen nås nye grupper af mennesker f.eks. folk med sociale udfordringer, som normalt er lidt svære at nå for kultursektoren.
Biblioteket og byplanlægningen
At man lokalt medtænker biblioteket som aktiv i byplanlægningen, at man helt strategisk også skal tænke bibliotek i kommune- og byudviklingen skal også fremhæves. Ikke alene for bibliotekets lokale kulturpolitiske betydning men også som en smeltedigel og trafikgenerator.
– Vi har netop haft et DB Kulturtræf i Herning. Her skabte man med hovedbiblioteket som nyt mødested centralt i Herning i 2014 nyt liv i byen – til fordel for borgere og handelsliv, men også til fordel for bl.a. byens mange studerende. Vi ser det i Aarhus, i Hjørring og i Sønderborg. Jeg var lige ude i Gellerup i går på vores flotte nye Sports og Kulturcampus. Her er der tale om en transformation, hvor vi er ovre i både social- og sundheds-, integrations- og kultursektoren på en gang i sammenhæng med omdannelse af hele bydelen. Den tilgang håber jeg, man vil arbejde videre med rundt omkring. Det er ikke noget, alle kommuner er bevidste om og bruger, fortæller formanden. Den har Danmarks Biblioteksforening og DB’s Kulturudvalg arbejdet meget med i sine store kulturkonferencer.
– Den sammenhængskraft, der ligger i biblioteket og i at kunne mødes på tværs, har betydning for, at vi ikke får et polariseret samfund. Det handler om biblioteket som sted for både kultur og oplysning, men også som et fælles lokalt sted. Biblioteket opleves ikke som kommunens, men som vores, altså borgernes eget sted er. Og er jo også finansieret af skattemidler.
Udfordringer – lov og budgetter
For Steen Bording Andersen (A), som afgående formand for Danmarks Biblioteksforening, er alt dog ikke rosenrødt. Især peger han på et par forhold, man politisk lokalt og nationalt skal være opmærksom på, da jeg spørger til hvilke udfordringer, han ser for bibliotekerne fremadrettet. Den største skuffelse, lyder det, er nok loven. At vi i Danmark ikke har fået en ny bibliotekslov, som afspejler samfundet og biblioteket af i dag, siger han med et smil i øjet.
– Måske ikke direkte en skuffelse. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi havde fået den nødvendige lovdiskussion så meget op at flyve, at vi lige nu havde været i gang med forberedelser til en ny lov. Det skal der arbejdes videre på. Det er vigtigt, at man får den lov ført ajour inden for de næste fire, fem, seks år. Den fakkel giver jeg hermed videre.
– Vi prøver hele tiden at udvikle bibliotekerne, men ser desværre også, at biblioteksbudgetter presses både på materialer og på bibliotekskompetencer. Der arbejdes med flere relevante nye områder, men det må ikke føre til udhuling af kerneopgaverne, der jo i dag både er fysiske og digitale.
– Biblioteket handler om adgang til og formidling af kultur, litteratur og viden, men hvis man som politiker tror, at det er det hele, tager man fejl. Biblioteket kan og er meget mere – en platform for lokal debat og et vigtigt sted i vores demokrati, der f.eks. bliver betroet at føre verdensmålsdiskussionen ud til borgerne og sammen med borgerne. Af de mange, mange aktiviteter, bibliotekerne tilbyder her i Aarhus på Dokk1’, er mere end halvdelen faktisk genereret af borgerne.
Vi er gode!
Personligt har opgaven som formand for DB givet utrolig meget, fortæller formanden. Det har været otte fantastiske år med væ-sentlige debatter og møder både nationalt, f.eks. Folkemøder og Kulturmøder, nordisk og internationalt – og helt stop er der ikke tale om. Steen Bording Andersen holder fortsat fast i sit internationale biblioteksengagement i IFLA, ligesom han er meget optaget af at få bibliotekerne synliggjort i EU-sammenhæng. Men det hører fremtiden til. Foreningens egen udvikling er formanden godt tilfreds med.
– Vi er i Danmarks Biblioteksforening gode til at indgå i partnerskaber og skubbe på en udvikling, og gør det selv om vi i sekretariatet er færre end for nogle år siden. Etablering af Dansk Kulturliv, hvor vi sammen med fem andre organisationer taler kulturens sag og i den sammenhæng også etablering af et nyt analyseinstitut for kultur, er bare et par resultater.
Danmarks Biblioteksforening er unik. Her tør politikerne og fagfolkene rundt om samme bord kæmpe bibliotekernes sag. Med den kombination kan man finde frem til de rigtige faglige løsninger og sammen målrette den politiske indflydelse.
– Det har været utroligt givende at stå i spidsen for foreningen og at samarbejde med alle sider i sektoren – bibliotekerne, organisationerne og de store centrale spillere som bl.a. Det Kgl. Bibliotek og Slots- og Kulturstyrelsen. Vi kan godt være stolte af det arbejde, der udføres i bibliotekets verden. Et resultat, der tiltrækker sig stor opmærksomhed i udlandet og gør, at man også internationalt kigger mod Danmark for at se, hvad et moderne folkebibliotek kan udrette for samfund og borgere!
■ Steen Bording Andersen takker for alvor af på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 21.-22. april i Aalborg, hvor en ny formand for Danmarks Biblioteksforening vælges.
