– Den fortælling er omsider ved at trænge igennem blandt politikere, forvaltningsfolk og i den brede offentlighed. Steen Bording Andersen (A), 58 år, fortsætter med stort engagement sin 2. valgperiode som formand for Danmarks Biblioteksforening.
Valget står for døren, pres på loven
“At folketingsvalget kommer inden for de næste seks måneder og senest den 17. juni i det nye år skal ikke afspore biblioteksdebatten og sløre fokus fra de to brændende platforme, vi lige nu arbejder intenst med: Børn og unges læsevaner og så især lov-spørgsmålet”, fastslår Steen Bording Andersen.
Lov om biblioteksvirksomhed er fra år 2000, blev forberedt og formuleret i sidste halvdel af 1990’erne og afspejler en tid, hvor Internettet og elektroniske formater var helt nye kultur- og vidensmedier. Det har givet nye muligheder og nye udfordringer – som ikke er adresseret i den nuværende lov. Danmarks Biblioteksforening har derfor længe ønsket den efterset også afledt af, at biblioteket i hovedparten af landets kommuner siden kommunalreformen i 2007 på forskellige niveauer er blevet koblet sammen med bl.a. Borgerservice og IT-læringskampagner.
Kulturminister Mette Bock (LA) har her i efteråret for alvor taget handsken op og sammen med KL igangsat en diskussion om bibliotekernes fremtid. Til dagbladet Berlingske, siger kulturministeren bl.a. om debatten, at hun 'ikke nødvendigvis lægger op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed'. "Det er rigtigt fint, men digitaliseringen har skabt nogle forandringer, som vi må forholde os til.”
Ministeren og Leon Sebbelin (B), formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, har besøgt fire byer og her mødt fortrinsvis ikke-brugere. Derudover har man lavet Facebook-gruppen “Ordet er frit – biblioteket er dit”, hvor alle kan bidrage, og endelig vil hun og Sebbelin deltage i to møder med bibliotekssektoren: Bibliotekschefforeningens årsmøde i februar og i Danmarks Biblioteksforenings Topmøde i april.
Hvad er din kommentar til lovprocessen til nu?
“Godt, at vi er kommet i gang med debatten, vi er dog langt fra i mål. Det er også okay, politik tager tid. Jeg vil hellere have en god og gennemarbejdet lov end en, som lige kun kradser i overfladen og ikke er fremadrettet. Også rigtig godt, at KL er med. Dets udvalg på området har indtil nu ikke spillet den store rolle for bibliotekerne; idrætsfaciliteter, erhvervsfremme og planloven har fyldt mest”, mener formanden, som dog finder den hidtidige lovdebat om fremtidens bibliotek VOXPOP-agtig.
“Det er er ikke noget galt i at spørge ikke-brugere, det kan bare ikke stå alene”, fremholder Steen Bording Andersen. Han er som DBs formand meget glad for, at processen kom i gang, men understreger, at idéen og indsigt i områdets udfordringer og grundopgaver kræver noget mere end et par rundspørger.
Biblioteksloven sikrer borgerne adgang til viden, kultur og f.eks. litteratur via kommunernes folkebiblioteker (understøttet af et overbygnings- og lånesamarbejde med centralbiblioteker og statsligt støttede uddannelses- og forskningsbiblioteker samt NOTA). Helt i tråd med den første bibliotekslov fra 1920, hvor folkebiblioteket skal ‘Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning’. Dét jubilæum skal naturligvis markeres og fejres. I DB formandens øjne ville det være optimalt at fejret 100-året med en ny og opdateret lov, der reelt kan matche den kolossale udvikling og transformation, som biblioteket er inde i.
Bibliotekets værdier og potentiale
At udfolde folkebibliotekets fulde potentialer optager ved siden af lovsnakken især Steen Bording Andersens (A) opmærksomhed lige nu. Han er ikke alene formand for DB siden sidste kommunalvalg, men også byrådsmedlem i Aarhus og formand for kommunens kulturudvalg.
“Mange kommuner er gode til at nytænke deres folkebibliotek og er i gang med transformationsprocessen fra bogsamling til videnssted. De ser folkebiblioteket som et centralt og offentligt byrum, som kulturrum, rum for uddannelse, for dannelse og demokrati – men det er der desværre stadig nogle kommuner, som ikke for alvor har fået øjnene op for. For at sikre at alle kommer med, må vi tydeliggøre fortællingen om vores biblioteker – få fortalt, hvad folkebibliotekets fulde potentiale er.”
Grundlæggende ser Steen Bording Andersen en stor demokratisk værdi i folkebiblioteket som vores lokale folkeoplysningsinstitution, der understøtter og skaber viden og dannelse. I dag på andre måder end før, og det kunne være rigtig fint, hvis også biblioteksloven afspejlede den udvikling.
“Kerneopgaven er udlån af bøger og andre materialer, bidrage til at udbrede og styrke læsning og litteratur samt udbredelse af oplysning og kulturoplevelser gennem hele livet. Selve biblioteketsrummet sikrer et kommunalt sted for demokratisk samtale, fordybelse og eftertanke. Det måske allervigtigste er, at folkebiblioteket er spredt godt 400 steder ud over hele Danmark som det lokale omdrejningspunkt for kultur, foreningsliv, oplysning og dannelse. En vigtig samfundsopgave, som alle skal have mulighed for at bruge.”
“Jeg var for nylig i Holland, hvor de i en årrække har haft brugerbetaling – et lånerkort koster årligt 350 kroner pr. familiemedlem. Effekten er tydelig: I gennemsnit har man kun 20-25% aktive biblioteksbrugere. I Danmark ligger dette tal over 60%. Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor stor en negativ – og næ-sten skadelig – effekt, brugerbetaling har på biblioteksdeltagelsen. Det betyder faktisk, at borgere, der har en svag økonomi, udelukkes fra en vigtig kultur- og dannelsesinstitution. Jeg mener ikke, det er gangbart i et demokrati som det danske. Det går jo stik mod intensionerne i loven”, uddyber formanden for Danmarks Biblioteksforening. Brugerbetaling er ikke på nogen måde ønskelig i en ny bibliotekslov.
“Vi skal derimod sikre, at den positive udvikling i borgernes benyttelse af bibliotekerne fortsætter og understøttes. Nylige undersøgelser viser da også massiv opbakning til folkebibliotekerne – uden brugerbetaling.”
Besparelser og fortælling
Bibliotekerne og deres ejere, kommunerne, skal dog ikke bare læne sig tilbage, for der er nok at tage fat på herhjemme. Eksempelvis har besparelser mange steder siden kommunalreformen i 2007 været på dagsordenen, og biblioteket udgør kommunernes besparelsesobjekt nummer et på kulturområdet. Ovenikøbet i samme periode, hvor man har tildelt bibliotekerne nye opgaveområder.
Hvordan hænger det sammen med bibliotekets værdi og betydning?
Det er der både gode og mindre gode grunde til ifølge Steen Bording Andersen.
" Nogle af nedskæringerne har været reelle effektiviseringstiltag, mens andre nedskæringer sker, fordi man blot opfatter bibliotekerne som steder for bogudlån og ikke udnytter bibliotekets potentiale. Det ER en udfordring. Derfor er fortællingen om dette potentiale noget af det, vi gennem de sidste fire år har arbejdet intenst med sammen med vores samarbejdspartnere. Men vi skal ikke være naive.” For, medgiver formanden, “vi lever i en periode, hvor der er en stram økonomi i hele den offentlige sektor. Det kræver fokus på kerneopgaven og på at lave tingene i samarbejde med andre partnere, der også bidrager økonomisk til de fælles projekter.”
Hvad kunne det for eksempel være?
“Det er altid det svære. Vi skal se på, hvad der kan lægges over til andre, som biblioteket ikke behøver at gøre. Men til gengæld sikre, at man laver mere af det, som borgerne og samfundet efterspørger. Vi ser f.eks. et øget aktivitetsniveau og brug af bibliotekets kompetencer – udstrakt formidling på nye platforme, vidensspredning og et udbygget arrangementsprogram samt stigende brug af digitale tilbud, hvilket alt i alt betyder et øget behov for medarbejdere. Bibliotekets egne medarbejdere, men desuden folk fra skoler, kulturskoler og foreninger. Partnere som også skal bidrage med økonomi og tid. Vi skal derudover huske at invitere borgerne ind i et samarbejde. Mange aktiviteter kan laves i tæt samarbejde med borgerne, hvor bibliotekarens rolle bliver at være igangsætter. Jeg tror også, den digitale udvikling hjælper os, tingene kan gøres på nye, anderledes og nogle gange smartere måder digitalt – det administrative må gerne fylde noget mindre.”
Nogle vil hævde den proces har været i gang længe, at man allerede har kapitaliseret på effektiviseringen. Hvad skal de gribe til?
“Det stopper nok aldrig. Vi ser hele tiden nye teknologiske landvindinger, og opgaven er konstant at medtænke dem i opgaveløsningen. Dertil kommer en anden trend, som ikke bare angår bibliotekerne. Borgerne og foreningerne er meget interesserede i at bidrage til aktiviteter gennem frivillighed og partnerskaber. At få orkestreret dette på en god måde er en udfordring. Men jeg ser tegn på, at frivillighed en del steder bliver brugt, uden at det går ud over fagligheden. Snarere som et tillæg til bibliotekets kompetencer.
Nogle spørger, hvorfor man ikke bare lader medarbejdere tage sig af de her ting. Men lever vi i et samfund, hvis ressourcer skal fordeles på en anden og stadig fornuftig måde, så involveringsmodellen kunne måske være en vej. For mig at se kan det aldrig skade, at vi involverer borgerne.
Det gør også medejerskabet til biblioteket endnu større, men selvfølgelig skal det omfavnes rigtigt. Det kræver lokal afklaring af: Hvad er kerneydelsen, og hvilke ting skal der ikke røres ved. Det er en måde til at gøre biblioteket endnu mere til borgernes hus. Dog altså uden at fagpersonalet skal føle, at de løbes over ende”, fastslår Steen Bording Andersen.
Samtalen bevæger sig ind på, hvordan man lokalt sikrer et godt og tidssvarende bibliotek, og hvad det lige nu giver mening at fokusere på i en opdatering af biblioteks- og kulturstrategier ude i kommunerne for at sikre målet: At alle borgere får et tidssvarende bibliotekstilbud.
“Ved siden af selve fortællingen – hvad er det, vi vil med vores biblioteker – bør tre områder klart sættes i fokus: Dannelse og læselyst, digitalisering og byudvikling. Drøftelsen skal tages mellem biblioteket og politikerne. Kun i fællesskab får vi en stærk biblioteksudvikling.”
Udvikling og demokrati
Steen Bording Andersen betegner ligefrem udviklingen af folkebiblioteket de sidste 10-15 år for tæt på revolutionerende.
Revolutionerende, hvordan det?
“En vigtig byggesten i demokratiet er viden, det er også nøgleordet i al innovation og anden virksomhedsudvikling. Biblioteket har altid været et sted for litteratur – både fag- og skønlitteratur – og læsning. Det er i dag i høj grad også en demokratisk institution, som favner samtale og møder lokalt mellem borgerne. Samtidig er det blevet et endnu bedre læringssted, fordi biblioteket sammen med partnere som foreninger og andre her mødes om formidling af ny indsigt og oplysning til borgerne. Alene det gør, at vi skal have en ny lov – det skal lov-fæstes. Det er vigtigt for den enkelte borger og bruger, men bestemt også for samfundet som sådan.
Desuden spiller den digitale udvikling ind. Der skal formidles nye medieformer og skabes kendskab til viden og kultursøgning digitalt, så digital dannelse og digital mestring understøttes. Og dermed også spørgsmål som privacy og retten til egne data. Her er jeg sikker på, at biblioteket er en stærk partner for civilsamfundet – f.eks. på den måde, som bibliotekerne er og har været det for kommunerne i forbindelse med myndighedernes digitale omlægning. Regeringens kommende sammenhængsreform “Digital service i verdensklasse” vil som bekendt ved hjælp af digitalisering og nye teknologier videreudvikle den offentlige sektor og bl.a. skabe en indgang i form af et ‘Mit overblik’. Et mål der ligesom NemID-overgangen vil kræve en stor oplysningsindsats af bibliotekerne og deres lokale partnere. Der er nok at tage fat på for biblioteket som samfundets partner.”
Læsning under pres – national læseindsats
I det hele taget har den digitale hverdag betydet ændringer, som kalder på ny indsats af både biblioteker og andre. Ligesom der skal sættes fuld tryk på digital dannelse, skal der også tales læsning. Danmark ligger i top, når det gælder udbredelse og brug af digitale teknologier og blev f.eks. kåret af FN’s “E-government survey 2018” som verdensledende, men hele den trend kræver ny indsats på helt andre basale færdighedsområder. Nu viser undersøgelser fra bl.a. Tænketanken Fremtidens Biblioteker og andre nemlig, at børn og unge bruger mindre tid på at læse bøger og litteratur. Det påvirker dels den elementære læsefærdighed, og desuden forringes evnen til fordybelse og koncentration, hvilket på sigt er en bombe under en stabil og stærk samfundsudvikling. Danmarks Biblioteksforening har derfor i samarbejde med en lang række centrale aktører igangsat forberedelser til en national læsestrategi.
Hvorfor ikke en national biblioteksstrategi?
“Opgaven kan ikke løses af bibliotekerne alene, men de har en vigtig rolle at spille. Det handler ud over børn og unge og bibliotekerne også om forfattere, forlag, forskere, forældre og ikke mindst skolerne. Her i efteråret deltog 50 interessenter fra alle sider i første formulering af vejen til en national læsestrategi. En idé som i øvrigt bakkes op af både kulturminister Mette Bock (LA) og undervisningsministeren Merete Riisager (LA). Det er utrolig godt, at vi kan samle så bredt et felt. Det afspejler opgavens betydning og samtidig dens kompleksitet. Men også, at folk er ved at forstå, at biblioteket er et naturligt omdrejningspunkt i forhold til læsning.”
Steen Bording Andersen, selv lærer, glæder sig virkelig over opbakningen, som han med lidt store ord finder afgørende for fremtiden, for den enkelte og for Danmark.
“Klart, at en strategi er væsentlig for bibliotekerne, men det gælder ligeså meget for de andre institutioner og private samarbejdspartnere og alle med en aktie i det at kunne læse, lystlæsning og læsefærdigheder. Det er dejligt at se en samlet bog-sektor, se forfatterne gå aktivt ind i sagen, og at forlæggerne finder det enormt vigtigt at bidrage ligesom skolefolkene. Der er nu fremlagt en fin proces-bane, en række trædesten. Den giver tid til, at vi lærer hinanden godt at kende og arbejder mål-rettet hen mod en varig indsats og ikke blot en enkelt kampagne. Dannelse, forstået som lysten til at læse, er en af de måske stærkeste drivere til at få løftet læseniveauet, og heri består bibliotekets centrale opgave”, påpeger Steen Bording Andersen.
Et levende hus, en levende by
Biblioteket rummer også på anden måde stor værdi for kommunen, fremhæver Steen Bording Andersen. Bl.a. som vægtigt element i ny byplanlægning. Det har ført til investeringer i en del nye biblioteksbyggerier i flere kommuner. I formandens hjemby kunne man f.eks. i 2015 indvie Nordeuropas største bibliotek på havnefronten, for enden af bymidtens å-løb.
Hvad kan de store nye biblioteker, som f.eks. Dokk1 gøre for en by?
“For det første er det generelt set vigtigt, man designer nogle nye byrum med ‘tag’. Ikke-kommercielle, fælles byrum. Moderne og indbydende. Det er meget tydeligt, at borgerne efterspørger den slags rum, det ser vi på borgernes benyttelse, og de kommer i alle aldre. Faktisk findes der ikke ret mange af den type åbne steder. Her inspireres man på forskellig vis, og der er gratis adgang betalt via skattebilletten. Her mødes vi alle. Det gør vi måske også i IKEA o.l. steder, men folkebiblioteket er vores, lokalsamfundets, fælles sted uden et bestemt, snævert formål. Alle kan bruge det og er velkomne, når det passer ind i ens egen hverdag. Biblioteket genererer mennesker. Dét har en klar byplanmæssig funktion og har i høj grad en betydning for lokal sammenhæng.” Derfor skal og bør biblioteket ifølge DBs formand medinddrages i kommunens udvikling og byplanlægning.
“Det er ikke nyt. Folkebiblioteket har i mere end 100 år været stedet for personlig adgang til oplysning, viden, kultur og litteratur lokalt. Det nye er, at folk elsker at opholde sig der, og de bruger det på mangfoldige måder. I Aarhus er det jo meget tydeligt, men også i Hernings hovedbibliotek, der har genoplivet bykernen, og mange andre steder. Jeg tror på stedet, på biblioteket. Det er dæleme ikke mange steder, vi ser så stor en mangfoldighed af borgere. Når du har så-danne store steder, opstår der plads til forskellighederne. Børnefamilierne kommer der, de studerende bruger det, folk i alle aldre som mig selv, der bruger dets digitale muligheder, og de litteraturinteresserede, jo især den voksne kvinde, men også manden, der skal finde en avis eller lignende. De er hver på deres måde kommet, fordi de er nysgerrige og mødes side om side i et fælles rum.
Vi har som demokrati alle vegne brug for mødesteder som folkebiblioteket, hvor forbrug ikke er i centrum.
For at kunne se og møde hinanden. Vi har kort sagt brug for folkebiblioteket som det ikke-kommercielle byrum med tag på. Det er stærkt, når det når alle og på tværs af alle grupper. Det perspektiv er centralt for byplanlægningen. Ikke bare i byen, men måske lige så meget på landet – og betyder under alle omstændigheder meget for bosætningen. Det holder et lokalsamfund levende. Den betydning må ikke glemmes eller undervurderes.”
Sport og Kulturcampus – Gellerup
Steen Bording Andersen er også for anden gang formand for Kulturudvalget i Aarhus, og her arbejder man efter Europæisk Kulturby 2017 på at bevare Aarhus som en stærk kulturby. Man er lige på trapperne med et erhvervs-kulturkontaktudvalg.
“Det skal bl.a. se på, hvordan vi kan lave nogle kulturelle investeringer, som kan fastholde og tiltrække arbejdskraft. Og på hvordan kulturinstitutionerne kan være med. P.t. er vi desuden optagede af Sports- og Kulturcampus Gellerup. Det fylder meget i hele ghetto-debatten og i forhold til at åbne lukkede, nedslidte byområder mere op bl.a. med kultur og idræt for at skabe attraktive og spændende steder at bo for alle borgere. Der er allerede forsvundet en del bygninger, og der skal ryge et par blokke mere, og så bygger vi noget nyt op. Til at sikre boliger til alle har vi afsat et antal på 1.500 nye lejligheder, som opføres andre steder. Bl.a. andet skal det gamle bibliotek rives ned og rykke ind i et nyt Sports- og Kulturcampusbyggeri.”
Ill.: Schmidt Hammer Lassen Architects.
“En stor opgave i det hele taget i denne valgperiode er at sikre, at alle lokalbiblioteker er i live og har det godt. Vi skal hele tiden skabe bedre formidling og forsøge at nå grupper, der ikke bare lige søger hen på folkebiblioteket. Vi har også en vigtig opgave i at understøtte uddannelsesbiblioteker af forskellig art.”
■ Lige nu skriver man i Aarhus på en ny biblioteksstrategi for de næste fire år, der skal vedtages i foråret 2019. “Det handler om at understøtte national læsestrategi, at nå bredt ud og styrke biblioteket som en demokratiske platform. En af de største udfordringer for det moderne samfund er at skabe lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det. Det man kan kalde dannelse. Bibliotekerne skal være tydelige og indbydende – og vidende på det her område!”
Interviewet er bragt i magasinet "Danmarks Biblioteker" nr. 6, 2018.
