Biblioteket Frederiksberg genfødt

Litteraturens Sal gentænkt med nye inspiratorie-borde - væk er mængderne af gamle stålreoler. Foto: Julie Murphy.

Skrevet af

Hellen Niegaard

28 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Flere gode greb er anvendt i det nytænkte hovedbibliotek på Frederiksberg. Resultatet er først og fremmest en ny lethed og genfødte lange linjer, der åbner rummene og tilføjer biblioteksoplevelsen både bedre overblik og ro.

Ny inspiration – en idé om et kurateret formidlingskoncept og en vision om genskabelse af et klassisk rum former sammen med en tiltrængt renovering nye rammer for biblioteksoplevelsen. Det genfødte hovedbibliotek og dets gallerier står nu åbent for borgerne i dobbelt så mange timer.

Hovedbiblioteket har netop gennemført en omfattende foryngelse med respekt for bygningens oprindelige udtryk og arkitektur. Mængden af tætpakkede stål-reoler er væk i hovedsalen i midten, det klassiske biblioteksrum fremstår utrolig fint i et mere rent snit. Og fremover kan borgerne benytte hovedbiblioteket fra kl. 7 til 22.

“Vi genåbner et moderne bibliotek i unikke
rammer til både fordybelse og inspiration. De nye
åbningstider skaber fleksibilitet, mens man
selvfølgelig fortsat kan gøre brug af den gode
service i dagtimerne, som vores bibliotek er
kendt for.”
Borgmester Michael Vindfeldt (A) ved åbningen 2. maj

Attraktionskraft og æstetik

Hvorfor og hvordan skabe et fremtidsrettet bibliotek i 2022 og samtidig føre biblioteksrammen tilbage til den klassiske bygning tegnet af arkitekt H.C. Andresen og åbnet 1935. Mange kommuner drømmer om nyt hovedbibliotek, og flere gør noget ved det; det øger ikke alene udlån, det tiltrækker også langt flere mennesker og skaber nye stærke byrum. Frederiksberg valgte at tage en anden vej til samme mål og samtidig etablere ‘åbent bibliotek’ på hovedbiblioteket. Med en målsætning om at forny bibliotekets attraktionskraft ved at føre bygningen tilbage til dens oprindelige æstetik.

– Det er en glæde at være chef her og nu få lov til at se bygningen fungere med nyt blik.

Begejstring og glæde over resultatet næsten lyser fra Tina Pihl, kommunens bibliotekschef siden 2011, mens hun viser rundt, og vi spadserer fra den ene del af biblioteket til den anden med morgenlyset strømmende ind ad rummenes højt placerede mange vinduer.

Straks i den store forhal ses forvandlingen. Velkommen signalerer den nye lyse og åbne indretning. Væggene står hvide, den gamle stærkrøde farve er væk, og det klassiske snit afspejles i gulvets nye sort/hvid skakternede linoleum, helt som det oprindelige. Ligesom den store dominerende skranke i dag er en saga blott. Med den genfødte forhals enkle udformning og overskuelighed er biblioteket forberedt til ny øget, ubemandet åbningstid. Med en oversigtsplan på væggen, tydelig skiltning og et nyt interaktivt way-finderbord, et næsten panoptisk instrument, er det ikke svært at finde rundt og ind i Litteraturens Sal i midten, til Nordsalen og Sydsalen. Eller ned ad trappen til Østsalen med børnebiblioteket, borgerservice og fællesområde; den sidst byggede del af biblioteket under Falkoner Plads – også kaldet Sneglen, en underjordisk Henning Larsen-tilbygning fra 2004.

Et lounge-område med udsigt mod Falkoner Plads er en nyskabelse. Foto: Julie Murphy.

Tankens palads

Få dage efter borgmester Michael Vindfeldts genåbning af hovedbiblioteket den 2. maj viser Tina Pihl mig rundt og fortæller undervejs om de tanker og overvejelser, som hun og biblioteket gjorde sig i forbindelse med at skulle bringe en fin gammel biblioteksbygning fra 1935 tilbage til det oprindelige udtryk vel at mærke samtidig med, at renoveringen understøtter en moderne bibliotekstilgang med vægt på inspiration.

– Jeg har i mine mange år som chef altid gået rundt og kigget på de her meget smukke rum. De var nærmest maskerede og plastret til med reoler. Det har vi lavet om på. Her opleves nu et bibliotek i klassisk forstand. Et sted for ro med plads til fordybelse og med en stemning af noget af det, vi alle holder af ved biblioteket. Noget vi ikke har nogen andre steder i vores verden i dag. Jeg vil i virkeligheden rigtigt gerne have, at alle borgere, der kommer ind ad døren, må opleve et dybt “ah”! Biblioteket er nærmest som en art tankens palads for alle.

Bygningens flotte lysindfald og salenes lange linjer, en flot forhal og idéen med en stor trappe op til galleriet i Litteratursalen, det centrale rum, er man inspireret af i mange andre biblioteker, fremhæver Tina Pihl og peger som eksempel på elementer i det meget moderne Dokk1 fra 2015 på Aarhus havnefront. Hun forklarer videre, hvordan byggeriet – baseret på funktioner – var meget moderne for sin tid, og at huset allerede fra starten i 1935 besøgtes af både arkitekter og mange andre.

“Byens smukke hovedbibliotek har fået
en ny og moderne ramme, som skaber endnu
bedre muligheder for at fastholde hovedbibliotekets
position som et kulturelt fyrtårn og samlingssted
for hele byen. Både for børn og voksne
vil de nye rammer give rig mulighed for at udfolde
den kreative sans, hvad enten det handler om
at vække læselysten, få hjælp til lektierne, at forske
i ens bedsteforældres livshistorie eller blot at
lade sig inspirere af de flotte nye omgivelser.”
Lotte Kofoed (F), fmd for Kultur- og fritidsudvalget ved åbningen

Vejen til fremtidens bibliotek

Byggeriet gik i gang maj 2021. Det vil sige i årene forinden fik man foretaget en anden slags ombygning i forbindelse med et nyt sorteringsanlæg. I perioden 2019-2021 har Kultur- og Fritidsudvalget arbejdet med ny biblioteksstrategi mens biblioteket har arbejdet med bl.a. et undersøgelsesdesign, der afdækker, hvordan aktører som borgere, kulturinstitutioner forvaltningsområder samt medarbejdere ser på fremtidsmulighederne for biblioteket fra hver deres perspektiv og fokusområder; naturligvis desværre med nogle afbræk pga. covid-19 nedlukninger undervejs i samme tidsrum.

– Vi har aldrig haft nogen, der var uenige i målet om at genskabe den oprindelige æstetik. Selv nu, efter vi slog dørene op: Aldrig har jeg fået så få klager og så megen ros. Det er dejligt. Vi er et bogbibliotek og har masser af bøger, og vi skal fortsat have masser af bøger, men vi arbejder med samlingen på en helt anden måde i dag. Vi har rykket rundt på omkring 162.000 bind, men ikke for at smide ud. Faktisk har vi genetableret nogle reoler, bl.a. på gallerigangen. Over en årrække er samlingen trimmet, og vi har gentænkt måden, vi formidler litteraturen på. Og, forklarer bibliotekschefen videre, er meget inspireret af engelske forhold og de store engelske, velbesøgte boghandlere.

Inspiration, enkelhed og overskuelighed

I dag udgør samlingerne flere dele. En basissamling, Reservationssamlingen og 49 helt nye Inspiratorie-borde. Undersøgelser viser i dag, at mellem 1/4 – 1/3 af brugerne henvender sig til bibliotekets bibliotekarer og medarbejdere. Hvad så med dem, som ikke gør?

– Dem skal vi møde på anden vis, forklarer Tina Pihl. Nemlig med kurateret og inspirerende litteratur – let tilgængelig i både i bemandede og ubemandede timer.

Basissamlingen afspejler en klassisk måde at tænke samling på med vægt på kvalitet, alsidighed og aktualitet og er en samling baseret på bogmarkedet. Denne adskiller sig fra andre bibliotekers ved sin kun et-eksemplar-pr-titel samling på hylderne og understøttes af nærmagasin. Samlingen er stringent tænkt fra A til Å og 00-100 og placeret  fortløbende i Litteratursalen og galleri samt i de tilstødende – Nordsalen og Sydsalen. Den tre-strengede klassiske bibliotekskrop – i 1935 bygget op over funktionerne: Udlånssal, Læsesal og Børne/Ungesal – er blevet tømt for fritstående rækker af stålreoler. Nu står alt på de oprindelige træreoler langs væggene eller på nogle nye skabt magen til.

Bibliotekets Reservationssamling er en kombination af bestsellers og steadysellers f.eks. første bind i serie, og titler, som reelt aldrig når ud i udlånssamlingen.

Litteraturformidler Søren Langager Høgh og Tina Pihl ved et inspiratorie-bord. Foto: Julie Murphy.

Inspiratorie-bordene – det helt nye formidlingsgreb, er enkle, runde, robuste og findes i flere størrelser, speciallavet. Herpå finder besøgende en helt ny samling. Stakkevis af inspirerende bøger, et nyt udvalg målrettet indkøbt ud fra ønsket om inspiration. En særlig samling etableret ud fra en mangfoldighed af temaer og karakteristika – smalle, brede og særlige emner. Kun fantasien sætter grænser for valg af tema. Modellen findes også på tre af de lokale biblioteker, og her er tilbuddet testet grundigt af som en del af forberedelserne til det nytænkte bibliotek. Afdelingen Det fysiske bibliotek, står for bordene.

– Vi skal selvfølgelig holde øje med udlæste ‘bordsamlinger’, men det varer nok noget endnu. De kan enten nysammensættes eller rykke fra hovedbibliotek til et lokalt bibliotek. Kurateringsopgaven er ikke vanskelig, men logistikken har krævet ny tænkning. Løsningen enkel: Hvert bord og dets samling er nummereret, så bøgerne finder tilbage efter brug og hjemlån, forklarer Tina Pihl. Alle i biblioteket har ansvar for at ‘klappe bordene af’ og sikre, at de fremstår indbydende.

Flow, formidling og inddragelse

Hver eftermiddag mødes brugerne i de tre sale i øvrigt af medarbejdere på gulvet. Litteraturformidlere og bibliotekarer går på værtsvis rundt, opsøger og bistår, hvor der er behov – og understøtter ikke alene formidling, men også flowet i bibliotekssalene. Man er meget opmærksom på borgerne og på, hvordan de på vidt forskellig vis oplever og tilegner sig ny viden og indsigt i biblioteket.

Frederiksberg har en stor musiksamling. Også her arbejdes med formidlingen og nye formidlingsformater. Et par succesfulde eksempler er podcast-rækken Min tone i livet. Mit livs soundtrack og This Rocks! – et digitalt fællesskab for rockelskere på Facebook, hvor medlemmerne deler og drøfter rockmusik, både klassisk og det, der begejstrer netop nu.

Generelt er Biblioteket Frederiksberg optaget af innovation, og opgaverne løses gennem projekter og afprøvning af formidlingsformer. Aktuelt kan nævnes In Real Life Books (IRL Books), et nyt formidlingsformat for faglitteratur, hvor man formidler spændende teknologier gennem en nyfortolkning af den klassiske læ-sekreds. Interessegrupper af lærelystne borgere mødes på biblioteket tre gange. Til hvert møde har deltagerne læst udvalgte kapitler i en faglitterær bog, som biblioteket har udvalgt og indkøbt. På møderne diskuterer deltagerne det læste og bruger den nyerhvervede viden til at gennemføre øvelser i teknologien.

Genskabt og gentænkt

Helt ny og godt modtaget er Lounge-området og ekspeditionen placeret til venstre for forhallen, ind mod Sydsalen. Her bydes – med udsigt til Falkoner Plads og dens træer – på både kaffe og faglig betjening i bemandede timer. Et kig ned gennem Sydsalen afslører nye studiepladser længst tilbage som en overgang til det allerhelligste, Frederiksbergværelset. Det tidligere stadsbibliotekarkontor bag dobbelte glasdøre rummer i dag gamle førsteudgaver og magelige læsestole; en oase for ro og fordybelse uden mobiler, pc’er eller anden uro.

Modsat loungen findes dels bibliotekets udvalg af aviser og tidsskrifter med kun en enkelt siddeplads; idéen er, at man tager tidsskriftet med sig og slår sig ned et andet sted – dels adgang til Nordsalen med vinduer mod Solbjergvej og metroen. Musiksamlingens tusindvis af cd’er og et mindre vinyl-udbud er flyttet fra sin gamle plads på sneglens bund til nærgalleriet ved Litteratursalen og opstillet meget mindre pladskrævende, men med god mulighed for at bladre og vælge i det omfattende udvalg. Nabo-nichen rummer bibliotekets bærbare publikumspc’er, der kan lånes i bemandede timer, hvis borgerne da ikke, som de fleste, vælger at medbringe egne mobile devices.

Bygningen og dens rammer er tilbageført med relativt få ændringer. Blandt andet har man indsat dobbelte glasdøre – ‘lånt’ fra førstesalens kontorgang – i Sydsalen som indgang til Frederiksbergværelset. For at give lys og understrege rumoplevelsen, dens flow og det lange kig. Den klassiske bygnings gulve, vægge og lofter er fornyede. De oprindelige træreoler i eg er bevarede. Hvor der et par steder er opstået behov for ekstra hyldemetre, er disse skabt som de originale. Møblerne er bortset fra de specialdesignede inspiratorieborde og studiebordene ikke i den dyre ende. Der er brugt tid og kreativitet på at finde leverandører, der har forstået visionen og har kunnet udvikle slidstærke og forholdsvis billige løsninger til biblioteket. I alt 10,5 mio. kroner lyder det, da jeg spørger ind til det samlede budget for ombygningen, budgettet blev overholdt.

 I alt 10,5 mio. kroner lyder det, da jeg spørger ind til det samlede budget for ombygningen. Budgettet blev overholdt.

■ Det berømte hovedbibliotek fra 1935 tegner igen til at blive et tilløbsstykke. Byggeriets godt brugte, lidt slidte og trætte udtryk er kort sagt væk, og stedet er som forvandlet. Ombygningen har været en proces for sig, men er samtidig en del af et mere omfattende foryngelsesforløb. På anlægsbudgettet står belysning i 1935-bygningen fulgt af nytænkning af den underjordiske biblioteksdel fra 2004.

Med genåbningen er et vigtigt skridt taget til fremtidens Biblioteket Frederiksberg. Bedøm selv, læg selv vejen indenom Falkoner Plads nr. 1.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...