Biblioteket Gråsten flytter til nye lokaler

Skrevet af

12. juni, 2020

Lige op til Kommunalvalget i 2017 faldt en større plan for Gråsten på plads med opbakning fra et enigt byråd. Udover sundhedshus i Ulsnæs Centret og etableringen af ‘Kongelig køkkenhave’ i forbindelse med Grå-sten Slot omfattede den også opdatering af Ahlmannsparken – et fælles kulturhus for alle generationer fra 1979.

Stedet skulle moderniseres og udvides med bl.a. en ny multisal, flere forenings- og mødelokaler, caféområde og et udvidet biblioteks-område. Flere projekter som oprindeligt er udsprunget af Masterplan for Gråsten 2015-2025, udarbejdet af Gråsten Forum.

Biblioteket Gråsten
Hedder biblioteket i de nye rammer, og det rykker snart til de lokaler, der åbner den 1. juli. Biblioteket flytter ind i det, der tidligere var Ahlmannsparkens cafeteria. Lokalet har gennemgået en omfattende renovering og er udvidet med en tilbygning.

Lammhults Biblioteksdesign har indrettet det nye bibliotek, og borgerne vil møde et bibliotek med plads til inspiration, fordybelse og aktivitet – og et design, der lukker naturen indenfor. Hele byggeprojektet i Ahlmannsparken forventes at være færdigt i november 2020.

Styrket kulturprofil
“Ahlmannsparkens udbygning og renovering er en styrkelse af kulturlivet i Gråsten. Både den nye multisal og udbygningen af biblioteket med den nye beliggenhed er gode og fremadrettede løsninger for området”, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget Kultur, Handel, Idræt og Turisme i Sønderborg Kommune.

“Ahlmannsparken er på mange måder et spændende projekt, som bl.a. oprindeligt hviler på idéerne fra de forskellige politiske betænkninger om kulturcentre. Biblioteket bliver nu opdateret med nye lokaler og indretning. Der bliver også tilføjet en stor multisal til den samlede løsning i Ahlmannsparken, hvilket i høj grad understøtter og udvikler bibliotekets kulturelle profil i Gråsten”, tilføjer stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen.

 

Omtalen er fra Danmarks Biblioteker nr.3, 2020.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek