Biblioteket i prime time

Skrevet af

11. april, 2016

Forleden råbte min kone fra stuen, at jeg skulle komme og se DRs populære udsendelse Hammerslag. Programmet var nemlig på besøg i Herning, og naturligt nok var TV-holdet taget ind på byens nye bibliotek for at vise hele byens sjæl samlet i et hus. En historie vi ofte fortæller i bibliotekskredse, men som altså også er værd at fortælle i prime time i et af DR’s mest populære programmer.

Herning kommune har valgt at bruge biblioteket strategisk. Og har tænkt i synergi med erhvervslivet ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek – den mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg – fra industriområdet til bymidten var et godt træk og gav stor lokal begejstring. Det nye bibliotek midt i byen øgede samtidig ‘omsætningen’, så det nu har ½ mio. besøg om året. Noget, det omkringliggende handelsliv nyder godt af, og et kulturtilbud, som stadig flere borgere bruger.

Herning Hovedbibliotek virkeliggør og understøtter kommunens idé om et kæmpestort, moderne forsamlingshus, som byens borgere strømmer til. Til stedets café, kulturarrangementer eller for at lære og finde viden og nye kulturoplevelser. Her lader de sig inspirere og møder andre. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den underste etage – også kaldet (For)dybet.

En tænkning i biblioteket som den moderne formidlingsinstitution, der skaber rammen om menneskers møde, og som faciliterer oplevelser, læring og kulturel aktivitet, er ikke bare guld værd i omsætningsperspektiv. Det er også en udvikling, vi ser mange andre steder i landet, hvor man tilfører bykernen ny dynamik og omskaber det fysiske bibliotek, så det står tidsvarende og attraktivt og fungerer som borgernes foretrukne kultur- og mødested.

Biblioteket spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv og er jo også landets mest besøgte kulturinstitution. Men biblioteket spiller også en stadig mere central rolle i kommunernes udviklingsstrategier, hvor man nu stadig flere steder inddrager biblioteket i byplanlægningen og bruger biblioteket til at skabe en positiv udvikling og levende byer. Noget også DB Kulturkonferencen i Flensborg sidst i februar understregede.

Biblioteket tilbyder en hverdagskultur, som spiller en vigtig rolle for det enkelte menneske, men bibliotekets rolle rækker langt ud over den dannende rolle for den enkelte. Biblioteket styrker evne og lyst til at lære og læse, til at bruge digitale ressourcer – noget samfundet nyder godt af. Biblioteket som det rum, hvor mennesker mødes bliver stadig vigtigere i en digitaliseret verden. Og biblioteket kan så dertil spille en aktiv rolle i kommunernes udviklings- og bosætningsstrategier.

Den rolle skal vi styrke og synliggøre på den politiske dagsorden. Det vil også være et vigtigt tema på det bibliotekspolitiske Topmøde i Horsens den 14.-15. april, hvor jeg ser frem til debat om, hvordan vi styrker vores fælles dagsorden og biblioteket!

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 2, 2016.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget