Biblioteket ikke bare et sted at sove

Skrevet af

16. oktober, 2012

Udfordringerne og mulighederne er utallige, som de mange oplæg i Tallinn viste. Der var oplæg fra det meste af verden: USA, Skotland, Botswana, Frankrig, Indien, Croatien og Tyskland, som alle kom ind på begge dele, og på de erfaringer bibliotekerne rundt omkring har gjort. Kay Raseroka fra Botswana, tidligere præsident for IFLA, var en meget inspirerende ordstyrer og sørgede for, at debatten kom rundt i alle kroge af området.

Hvem er de hjemløse?
De hjemløse er en meget blandet gruppe, der defineres som mennesker, der ikke har et sted at sove eller sover på herberger eller andre opholdssteder. Oplevelsen af hjemløshed afhænger af grundene til, man er blevet hjemløs, og hvor lang tid det har varet. Hjemløse er en udgift for samfundet og hvis ikke de får hjælp, vil mange ende i fængsel eller på hospitalet.

Hvad kan bibliotekerne gøre?
De hjemløse er en del af befolkningen og dermed også en del af bibliotekets brugere. Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne tager nogle initiativer, så marginaliserede grupper ikke oplever, at de bliver ekskluderet og møder forhindringer, når de forsøger at bruge biblioteket, men føler sig velkomne.
Udfordringen for bibliotekerne er ikke brugernes sociale status, men nogle enkle regler for hvordan man opfører sig på biblioteket.

Skab tillid
Bibliotekerne kan være med til at støtte hjemløse i samfundet på forskellige måder. I Zagreb opsøgte bibliotekaren hjemløse på opholdsstederne og samarbejdede med socialarbejdere i kommunen. En donation gjorde det muligt at forære et antal computere til et af opholdsstederne. De hjemløse blev fortrolige med bibliotekaren og kom efterfølgende til it og jobsøgnings-workshops på biblioteket. It undervisningen resulterede bl.a. i, at de hjemløse selv kan skrive artikler til hjemløsebladet, og at een arbejder som frivillig på biblioteket.

Et skridt ud i det uvisse
Det kræver indsigt og viden at arbejde med hjemløse. Det kan være svært ikke at involvere sig i den enkeltes livshistorie, og det skal man have nogle redskaber til at tackle, men arbejdet med hjemløse er med til at gøre bibliotekerne mere synlige i samfundet og med til at påvirke holdninger. Det giver mediebevågenhed, og de hjemløse får nogle muligheder for at få del i adgang til viden, menneskelig kontakt og et rart sted at opholde sig. Succes er afhængig af samarbejde og partnerskaber med socialarbejdere, så man i fællesskab finder ud af, hvad biblioteket kan bidrage med eller bygge videre på.

Adgang til information
Hvordan motiverer man hjemløse til at ændre deres situation og til at modtage information?
Bibliotekerne kan ikke løse manglen på jobs elle andre basale behov, men de kan gøre mere for at nå ud til de hjemløse. Internet og sociale medier skaber nye muligheder for, at hjemløse kan deltage i det sociale liv og blive inkluderet i samfundet. På biblioteket kan hjemløse gå på nettet og finde den information, de har brug for i deres daglige liv, og de kan kommunikere med myndighederne i forbindelse med job- og boligsøgning og lægebesøg.

Globale udfordringer
I Indien har staten vedtaget Right to Information Act, men der er eksempler på, at personer, der kræver deres ret, udsættes for både mord og overfald. Det største antal fattige findes i Indien, hvor 35 % af den indiske befolkning tjener mindre end 1 dollar om dagen, og 86 % tjener mindre end 2 dollar om dagen – eksempler der gav anledning til eftertanke.

I Danmark har læseklubber for hjemløse været en succes, og flere københavnske væresteder underviser brugerne i it. Det kunne være spændende at se danske biblioteker inddraget i nogle initiativer for hjemløse. Der er ikke blevet færre hjemløse i Danmark tværtimod – især flere unge lever på gaden i dag.

Hvor mange hjemløse er der i Danmark?
SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, har lavet undersøgelser af dette (i uge 6, 2009) og herudfra kortlagt, at der er 4.998 hjemløse. Dog anslås det, at der formentlig er tale om måske det dobbelte eller mere, da mange ikke frekventerer hjemløse-herberger o.l. men alene opholder sig i det fri og derfor ikke indgår i opgørelser.

Personligt bliver jeg stolt af mit fag. Det er imponerende at høre om, hvordan biblioteker kan være med til at gøre en forskel for hjemløse børn og voksne. Vi skal være mere bevidste om to ting. Dels hvordan en organisation som IFLA, den internationale biblioteksorganisation, kan bidrage med inspiration, viden og igangsætning af nye projekter, dels om de opgaver der ligger i forhold til de hjemløse herhjemme.

Indlæggene fra prækonferencen kan ses på: https://liberty.wpunj.edu/library/IFLA/program.htm.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget