Biblioteket, loven & fællesskabet – ny artikelserie

Skrevet af

12. februar, 2020

Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fylder 100 år den 5. marts som nævnt i lederen. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række artikler her i Danmarks Biblioteker.

Serien ser nærmere på og bag om de danske bibliotekers fælles opgaveløsninger og på deres betydning nationalt, regionalt og lokalt. Leif Andresen lægger ud med ”Digitalisering af lånesamarbejdet”.

Nye indslag følger. Om infrastrukturen, det informations-mæssige fællesskab og de centrale spillere bag, hvoraf mange er ude i en ny udvikling. Alle er elementer i den danske bibliotekssektor og med til at gøre den til en af verdens mest velkoordinerede. Til fordel for det danske samfund når det gælder effektiv videns- og informationsformidling til studerende og forskere, såvel som at sikre adgang til viden og kulturoplevelser af kvalitet for den enkelte dansker lokalt.

Seneste lovændring
Biblioteksloven er ændret flere gange siden 1920. Senest i 2019 med effekt fra 1. januar i år. Kapitel 2,§16 om ”Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” er nu blevet til ”Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet”. Lovændringen er afledt af statens salg af sine aktier i Dansk BiblioteksCenter. DBC, som står for produktion af infrastrukturen, er fra 1. januar 100% eget af KL; og hvor bestilleropgaven hidtil har været placeret i Slots- og Kulturstyrelsens DDB (Danskernes Elektroniske Bibliotek), overgår den opgave nu til KOMBIT. 

Centrale aktører
Det Kgl. Bibliotek fusionerede 2017 med Statsbiblioteket og siden med andre biblioteker og har i 2019 også overtaget DEFF’s (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) licensopgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen og står tillige for en række overbygningsservices til folkebibliotekerne.

Det gør også landets seks centralbiblioteker, et i hver region, dog to i Region Syddanmark. Staten afholder jf. loven denne virksomhed og forhandler CB-rammeaftalerne. Aktuelt er Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne ved at lægge sig fast på retning og indhold i aftaler for 2021-2024 for de omkring 70 mio. kroner, det p.t. drejer sig om, så aftalerne er klar i juni.

Slots- og Kulturstyrelsen er med bl.a. DEFF i KB-regi og med DBC-opdragsgiveropgaven afhændet således selv under ændring, hvilket gør det relevant også at høre om styrelsen og dens nuværende biblioteksopgaver.

God læselyst!

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.