Biblioteket, loven & fællesskabet – ny artikelserie

Skrevet af

12. februar, 2020

Lov om biblioteksvirksomhed, i daglig tale biblioteksloven, fylder 100 år den 5. marts som nævnt i lederen. Begivenheden markeres på forskellig vis året igennem. Blandt andet med en række artikler her i Danmarks Biblioteker.

Serien ser nærmere på og bag om de danske bibliotekers fælles opgaveløsninger og på deres betydning nationalt, regionalt og lokalt. Leif Andresen lægger ud med ”Digitalisering af lånesamarbejdet”.

Nye indslag følger. Om infrastrukturen, det informations-mæssige fællesskab og de centrale spillere bag, hvoraf mange er ude i en ny udvikling. Alle er elementer i den danske bibliotekssektor og med til at gøre den til en af verdens mest velkoordinerede. Til fordel for det danske samfund når det gælder effektiv videns- og informationsformidling til studerende og forskere, såvel som at sikre adgang til viden og kulturoplevelser af kvalitet for den enkelte dansker lokalt.

Seneste lovændring
Biblioteksloven er ændret flere gange siden 1920. Senest i 2019 med effekt fra 1. januar i år. Kapitel 2,§16 om ”Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet” er nu blevet til ”Øvrige statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet”. Lovændringen er afledt af statens salg af sine aktier i Dansk BiblioteksCenter. DBC, som står for produktion af infrastrukturen, er fra 1. januar 100% eget af KL; og hvor bestilleropgaven hidtil har været placeret i Slots- og Kulturstyrelsens DDB (Danskernes Elektroniske Bibliotek), overgår den opgave nu til KOMBIT. 

Centrale aktører
Det Kgl. Bibliotek fusionerede 2017 med Statsbiblioteket og siden med andre biblioteker og har i 2019 også overtaget DEFF’s (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) licensopgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen og står tillige for en række overbygningsservices til folkebibliotekerne.

Det gør også landets seks centralbiblioteker, et i hver region, dog to i Region Syddanmark. Staten afholder jf. loven denne virksomhed og forhandler CB-rammeaftalerne. Aktuelt er Slots- og Kulturstyrelsen og centralbibliotekerne ved at lægge sig fast på retning og indhold i aftaler for 2021-2024 for de omkring 70 mio. kroner, det p.t. drejer sig om, så aftalerne er klar i juni.

Slots- og Kulturstyrelsen er med bl.a. DEFF i KB-regi og med DBC-opdragsgiveropgaven afhændet således selv under ændring, hvilket gør det relevant også at høre om styrelsen og dens nuværende biblioteksopgaver.

God læselyst!

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020 .

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Fra analoge længsler til demokratifitness

Fra Folkemødet på Bornholm til Kulturmødet på Mors har bibliotekerne sat læsning, demokrati og den grønne omstilling på dagsordenen.

Når magten skal udredes – igen!

Et samlet Folketing har sat gang i Magtudredningen 2.0 – en stor opdatering af den analyse af det danske folkestyre, der første gang blev lavet omkring årtusindskiftet.

Meget større potentiale i kulturlivet!

Vi er kun lige begyndt at skrabe i overfladen af kulturlivets potentiale, siger Dansk Kulturlivs afgående direktør, Jakob Sørensen, om kulturlivsalliancen og samarbejdet.

Ny standard for materialevalg med kunstig intelligens

Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!

I København rykker den smalle litteratur

”Det sædvanlige biblioteksrum er langt mere mystificerende for ikke-brugere, end vi tror.

Litteraturuge for voksne på Aalborg Bibliotekerne

“I kan umuligt lave et bedre program til næste år”. Vi accepterer udfordringen!

Festival forbinder mennesker og lokalsamfund

En varm lørdag i maj slog over 1.000 gæster vejen forbi Roskilde Bibliotek og Kreativt hus for børn til den årlige Roskilde Litteraturfestival