Biblioteket rykker ud

Biblioteket til havnefest. Fotos: Dokk1.

Skrevet af

Hellen Niegaard

17 oktober, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Vi vil gerne udfordre os selv, vil vil gerne tættere på nogle flere borgere, vi vil gerne nå længere ud. Biblioteker på hjul kan dække over mange forskellige formater og formidlingsformer. Aarhus har i flere år arbejdet med mobile bibliotekstilbud som tuc tuc og el-cykler med lad i sammenhæng med en målrette ud-af-huset-strategi.

– Det er et stærkt greb til at komme ud af de fysiske biblioteker.

Fortæller Susanne Gilling, leder af Biblioteksservice ved Aarhus Kommunes Biblioteker, i en samtale med bladet om opsøgende og alternative bibliotekstilbud.

Et fuldt udfoldet tuc-bibliotek.

Biblioteket har efterhånden opbygget solide erfaringer med at rykke biblioteket ud af de fysiske huse og er samtidig opmærksom på at bruge de erfaringer, man får fra gang til gang.

Hvorfor er det vigtigt at komme ud?

– Vi vil gerne udfordre os selv, vi vil gerne tættere på nogle flere borgere, vi vil gerne nå længere ud og vi vil gerne sænke barriererne for at tale om og tænke bibliotek, og gøre det mere relevant for mange flere. Vi vil gerne udvide biblioteksrummet og formidlingen og også det her traditionelle vagtbegreb, fortæller Susanne Gilling.

Hvordan fungerer jeres ud af huset-initiativer, hvad bygger de på og hvordan er det gået i covid-19 årene?

– Det går rigtig godt. På trods af corona har vi indarbejdet ud-af-huset som et strategisk redskab, der anvendes til at nå nye målgrupper. De enkelte teams vurderer selv, hvordan det at gå ud af huset kan anvendes, når muligheden er der. I 2021 og 2022 har vi været ude med tuc’en eller cykler i mange sammenhænge fra byfester, markedsdage, festival for børneinstitutioner, studie-startsmesse, kirker, skoler, festugen, vandreture og mange flere steder.

– Det er et stærkt greb til at komme ud af de fysiske biblioteker, og når vi planlægger det indgår en række spørgsmål, som vi vil stille dem, vi møder for at udvikle biblioteket. Og for at sikre at vi har styr på samtalerne, så vi kan komme hjem med noget af det, vi er optaget af. Den nye viden downloader vi på bedste design thinking vis (metode til borgerinddragelse, red), og omsætter hvis vi kan, eller lagrer som viden vi har med os om brugerne, fortæller Susanne Gilling.

– Vi vil som sagt hele tiden gerne udfordre os selv, og gøre biblioteket mere relevant for mange flere. I den proces klæder vi os selv på på forskellig vis, forklarer Susanne Gilling.

Ud af vagten med biblioteket
Sådan hed et projekt afsluttet i 2017 og støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og  BOB-pulje (Borgerservice og Biblioteks, Aarhus Kommune, Udviklingspulje). I projektet eksperimenterede Aarhus Kommunes Biblioteker med at lave lokalt funderede, behovsorienterede og mobile biblioteker, som var dynamiske og kunne flytte sig efter lokale behov. De konkrete redskaber var en biblio-tuc, en biblio-budcykel, biblio-bokse og boghuse. Målsætningen var at fungere som lokale medborgerskabere, nå ikke-brugere og udvide kendt bibliotekspraksis.

I dag kører Aarhus Kommunes biblioteker stadig ud med mobile biblioteker afledt af projektet. Man har fortsat tuc’en og i øvrigt tre el-ladcykler,  som bruges.

Hvordan tager man imod biblioteket uden for rammerne?

– Det er meget forskelligt. Generelt er folk altid glade, når der kommer en ny aktør. Nogle siger f.eks. ‘- jeg kender det jo godt i forvejen’, mens andre bliver overrasket og kan f.eks. sige ’Er der også arrangementer på biblioteket?’ Eller ’Gud kan man brev-stemme hos jer nu, det vidste vi ikke?’. Vores besøg bliver altid modtaget positivt.

Når man i Aarhus tager ud i forskellige nye sammenhænge, så har man altid en relation lokalt eller er inviteret, man kommer ikke bare ud af den blå luft. Der foreligger altid en aftale.

– Projektet Ud af vagten lærte os det med at komme uden for murene og komme ud i nogle andre virkeligheder. Vi lærte bl.a., at det er helt nødvendigt at have noget identitetsskabende, hvor der står bibliotek på! Som en tuc eller en elcykel. Det fremmer forståelsen og snakken, at du kommer med noget konkret og har en identitet, som du bærer med dig sammen med køretøjet.

Er det så mest brugere frem for ikke-brugere, I møder?

– Målgruppen kan potentielt være alle borgere i Aarhus Kommune, men vi vil oftest have fokus på ikke-brugere, siger Susanne Gilling.

– Ser jeg på nogle af besøgsreaktionerne, så er der jo mange af dem, som er brugere, men der er også nogle, der bestemt ikke er. For eksempel har vi en fast tradition for at komme ud i lokalsamfundet, når der torvedage, og der møder vi folk, der ikke aner, hvad biblioteket er, eller som i alle tilfælde ikke bruger det. Men det er så også et spørgsmål om, hvordan man definerer ikke-brugerne. Det er lidt flydende, hvad vi snakker om i forhold til ikke-brugere. Mange bruger biblioteket i perioder af deres liv – er de så ikke-brugere, når de i andre perioder ikke kommer der eller bruger det? Under alle omstændigheder får vi meget ofte noget med os hjem.

Input man kan bruge til arbejdet med løbende at opdatere og nytænke bibliotekets service.

Hvad kunne det for eksempel være?

– Under corona har vi haft fokus på service til f.eks. ældre og ensomme. Vi fik nogle ekstra kommunale midler, et tværmagistralt initiativ, til at lave en særlig indsats med at bære e-reolen.dk og dens online lån ud til lokalcentre og plejehjem. Vi lavede en miniundersøgelse af, hvordan det blev modtaget. Svarene var opmuntrende og lød bl.a.: ’Det er en kæmpe oplevelse i hverdagen og en mulighed for at få lidt flere oplevelser ind i dagligdagen i kraft af – ja, bøger!’.

– Det var på flere måder et enormt interessant projekt trods nogle logistiske udfordringer, så nu søger vi nye penge. Vi vil se, om vi kan rulle tilbuddet ud til endnu flere. Her nåede vi altså både nogle mennesker, som ikke har det alt for godt, og som også kunne være ensomme. Eller som måske bare kedede sig, men jo ikke selv kom på biblioteket. Mange i sådanne og lignende situationer vil kunne have udbytte af de oplevelser, som læsning og lytning af e-bøger vil kunne give.

Her i 2022 fortsættes den udegående og opsøgende indsats og man har bl.a. været i Ungekulturhuset og på messe for seniorer ‘fra arbejdsliv til seniorliv’.

Formidlingsgrebene og metoden er i dag integreret i Aarhus’ almindelige bibliotekstænkning, når man selv kan være opsøgende, eller når man bliver inviteret med ind i forskellige sammenhænge.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...