Biblioteket som livline

Skrevet af

12. oktober, 2012

Forslaget til børnebibliotekernes guideline er udarbejdet af Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne og sekretær for IFLAs Section Committee for Children and Young Adults. Hun fortæller, hvorfor bibliotekerne har et ansvar i den sag, og hvad deres opgave er.

Hvor vi ofte ser på IFLA som de store, overordnede spørgsmåls organisation, så viser dette initiativ om de sociale medier, hvordan man også arbejder med ‘best practice’ og via sine politikker osv. reelt bidrager til at forbedre lokale bibliotekstilbud.
Inspireret af FAIFE’s (IFLAs gruppe vedr. Freedom of Access to Information and Freedom of Expression) indsats for fri adgang til viden og ytringsfrihed, har vi i børne- og ungdomssektionen taget børns netadfærd op. Bibliotekerne har meget at bidrage med i forhold til god brug af de sociale medier og brug af internettet i det hele taget.

Viden og livline
Vi skal i bibliotekerne sammen med børnene se på, hvad der sker, når man bevæger sig ud på nettet og bruger de sociale medier, og hvordan man kan sikre ens personlige information. Altså alt fra personlige oplysninger og billeder til de holdninger, man giver udtryk for. Alt sammen noget der via nettet kan bruges af andre – og misbruges. Opgaven er også at fungere som børnenes livliner på nettet. Med det sigter vi til, at børn og unge almindeligvis har stor tillid til biblioteket og til bibliotekarerne. Børn skal vide, at oplever de noget mærkeligt på nettet, kan de altid tale med biblioteket, for her ved vi, hvordan der kan hjælpes og eventuelt tages affære, hvis det er nødvendigt.

Tag fat i forældrene
Vi er bevidste om, at det ikke bare handler om at fortælle børnene om det, men i høj grad også om at tage kontakt til deres forældre. Vi mener, at bibliotekerne aktivt skal ind på dette felt. De skal bl.a. opfordre forældre til at følge deres børn (mere) på nettet. Og de skal aktivt tale med børnene om, hvad de laver, og hvor de færdes henne, og de skal forholde sig til det. For én ting er de fodaftryk, alle netaktiviteter afsætter, en anden er, hvem børnene kommer i kontakt med på og via nettet. Det handler kort fortalt om sikkerhed på nettet for børn.

Kompetencer og modeller
Du kan så spørge, om danske biblioteker er klædt på til det? Mit bud er: Et langt stykke hen ad vejen – i hvert fald hos os i Aalborg. Men så alligevel ikke nok. Dét at bruge nettet er ikke ukendt for os, mange biblioteker italesætter ikke for alvor disse ting. Alle bruger dem jo, men langt fra alle er klar over konsekvenserne. Jeg synes, at vi generelt har for lidt kendskab til lovgivning o.l. på området. Derfor skubber vi i børne- og ungdomssektionen på for at få en vejledning op at stå. Konkret tager den afsæt i de ting, bibliotekerne allerede kan og tilbyder på området. Vi underviser i brug af internettet på mange niveauer og for mange målgrupper. Vi skal udvide den aktivitet, når det handler om børnene og de unge.
Og så skal forældrene kobles på, det kan ske på mange måder. For børn via bibliotekets klubber og andre aktiviteter. I forhold til deres forældre kunne vi overveje eftermiddags-/fyraftensmøder, hvor vi inviterer børn og forældre til at komme sammen og mødes om at bruge de sociale medier, om Facebooks 13 års regel, og hvorfor netfiltring ifølge IFLA ikke er løsningen.

Dansk input efterlyses
Sidder man på et dansk bibliotek, hvor man allerede har erfaringer på dette felt, vil jeg derfor være meget glad for at få en mail om det – på kbt-kultur@aalborg.dk. Lige nu er processen dog først og fremmest at få mit og sektionens forslag videre i IFLA. Her har FAIFE nedsat en arbejdsgruppe, som netop har indkaldt input fra relevante sektioner i IFLA – og forventningen er p.t. en endelig version og en godkendelse senest på næste års IFLA.

Public Library of the Year 2024

Funktionel og bæredygtig arkitektur, kreative it-løsninger og en styrket lokal kultur er i fokus, når verdens bedste folkebibliotek skal udpeges.

Kommunerne bør bruge det økonomiske løft til at prioritere bibliotekerne

Folkebibliotekerne er en del af svaret på tidens udfordringer. Regeringen og KL har for nylig indgået aftale om kommunernes økonomi, hvor kommunerne får det højeste ...

Demokratiet i krise

Når man ser ud på verden af i dag, kan man godt blive lidt forstemt. Særligt når man som jeg, og mange andre biblioteksmennesker, er demokrati- og ...

2024: Efterårets opgaver før KV25

Hvilke opgaver står kommunerne over for det sidste efterår, før kampen om pladserne i byrådene for alvor går i gang op til KV25? Hvad med demokrati, læsefærdigheder, børn ...

Hvad er et folkebibliotek i dag?

Et videns- og litteraturhus. Relevans og troværdighed. Et investeringsprojekt i stimulering af læsning. “Det er altid en god idé at gå på biblioteket”, fastslår Helle ...

Rødovre Bibliotek – Sammen om muligheder og udfordringer i ikoniske rammer

Knap syv km fra Københavns centrum ligger Rødovre Kommune med et af Danmarks verdenskendte ikonbiblioteker. Biblioteket er tegnet af den store danske arkitekt Arne Jacobsen og ...

Kommentar: Folkebibliotekernes udlån i stigning

Folkebibliotekerne gjorde det ifølge årsstatistik 2023 godt sidste år. Benyttelsen er i stigning, og man er i fuld gang med at indhente efterslæbet fra under ...

Nye tal om fysiske besøg og fysiske folkebiblioteker

31,1 mio. biblioteksbesøg i 2023. Tjek de nyeste tal fra Danmarks Statistik om folkebibliotekernes aktiviteter sidste år. Hvor mange besøgte bibliotekerne: Det samlede antal ...