Biblioteket som pejlemærke for et læsende Danmark

Skrevet af

16. oktober, 2017

Dét synes jeg bør være en overskrift, når kulturminister Mette Bock i 2018 går i gang med at give biblioteksloven et eftersyn.

Bibliotekerne kan nemlig være den institution, der viser vejen for, hvordan vi skaber fremtidens deltagende og læsende medborgere. Det gør bibliotekerne ikke KUN ved at ‘stille bøger, tidsskrifter, lydbøger… musikbærende materialer og elektroniske informationsmedier herunder Internet og multimedier til rådighed’, som der står i loven nu, men ved at være offensive.

I den seneste tid har der været en del omtale af, at læsningen er i krise. Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet den hidtil største læseundersøgelse blandt 3-7. klasser, som viser, at børn læser mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne læser mindre i fritiden i dag, og de bruger væsentlig mere tid på nettet. Derfor skal vi ‘opruste’ i kampen for mere litteratur og mere lystlæsning.

Ændrede medievaner er en del af årsagen, og et moderne folkebibliotek er en del af løsningen. Det bør kulturministeren have for øje, når hun går i gang med at revidere biblioteksloven, sådan som hun luftede i dagbladet Politiken i sommer.

Her sagde hun at “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på.”  Derfor vil hun i 2018 have analyseret bibliotekernes rolle i dag blandt andet for at “afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende.”

Den diskussion startede vi i Danmarks Biblioteksforening på topmødet i 2016 og har afledt af den valgt at kampagnesætte det moderne bibliotek. At det ikke bare er en passiv bogsamling, men en aktiv formidler for den enkeltes, for samfundets og for demokratiets skyld. Alt det vi netop satte fokus på i uge 41.

Det er uden tvivl en debat, vi kun lige har taget hul på.

Vi skal nu være med til at skabe fortællingen om det moderne bibliotek, som en ny bibliotekslov skal være rammen om. I en tid, hvor Fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle vigtigere end nogensinde. Biblioteket – som et kulturelt kraftcenter og et inspirerende ‘showroom’ for viden og litteratur.

Derfor hilser vi det velkomment, at kulturministeren, som hun siger, vil trykprøve om ”biblioteksloven fortsat er tidssvarende.”

Vi i Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren til at bruge anledningen til fundamentalt at gøre op med tanken om, at biblioteket blot er en bygning med bøger i.

Bibliotekerne har til opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer. Dét skal vi blive ved med, og det bør være målsætningen for en ny bibliotekslov.

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 5, 2017.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...