Brugernes adfærd og brug af det fysiske biblioteksrum er stadig et uudforsket område i bibliotekerne. Det bliver imidlertid til stadighed vigtigere end nogensinde at få den viden i en tid, hvor det fysiske udlån falder, den digitale brug vokser, og hvor besøgstallet paradoksalt nok stiger.
Bibliotekets magiog brugernes adfærd
Vi biblioteksfolk tror nok, vi ved det. Biblioteksrummet har en magi, som vi ikke har sprog for, har Jens Thorhauge en gang sagt. Men er det tilstrækkeligt at sige til politikerne i tider, hvor alle er pressede på økonomien, og hvor der er kamp om de kommunale budgetter?
Det var baggrunden for, at Fredericia Bibliotek i efteråret udbød et “7. semester projekt” i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) – “Mere viden om biblioteksbrugernes adfærd i det fysiske bibliotek”.
En bibliotekarstuderende fra IVA observerede over to-tre uger brugernes adfærd. Dels gennem shadowing-metoden, dels efter sweeping-metoden. Han nåede at foretage observationer af 556 brugeres aktiviteter på forskellige tider af dagen og ugen. Den hyppigste aktivitet var: at stå/sidde og læse/kigge i en bog. Næsthyppigste aktivitet var måske lidt overraskende at ‘samtale’.
Den studerende udfoldede registreringsbegrebet samtale og opdelte det i tre forskellige kategorier. Samtale mellem –
1. Mennesker, der kender hinanden og kommer på biblioteket sammen.
2. Mennesker, der mødes på biblioteket, som kender hinanden, og som snakker sammen.
3. Mennesker, der mødes på biblioteket, som ikke kender hinanden, men som falder i snak, eks. om en god bog, hjælper hinanden ved en pc, selvbetjeningsautomat osv.
Mange typer samtaler
I tillæg til de konkrete observationer, som den bibliotekarstuderende har foretaget i biblioteksrummet i det daglige her i Fredericia, så foregår der også en fjerde samtale. En form for iscenesat samtale ved de mange biblioteksarrangementer, som bibliotekerne holder. Eksempelvis på vores arrangement om forholdene i 50’ernes Danmark efter foredraget med Gretelise Holm om hendes erindringsbog. Et arrangement biblioteket afholdt i samarbejde med det lokale dagblad om “7000 gode grunde til at være Fucking Flink” (Lars Ap), eller tre arrangementer om “7.000 gode grunde til at bo i Fredericia”. En arrangementsrække, hvor deltagerne insisterede på at fortsætte samtalerne på biblioteket efterfølgende. Og der er mange andre eksempler på samtaler – hvis vi tænker efter. Det unikke ved biblioteket er, at her kan alle komme, og i dets rum kan alle komme til orde.
Noget kunne tyde på, at bibliotekerne såvel i den daglige åbningstid, som i sin arrangements- og læringsvirksomhed har en væsentlig funktion som sted og baggrund for Samtalen. Digitaliseringen til trods ser vi for alle aldre behovet for den fysiske samtale. Behovet for det fysiske møde, hvor argumenter og det at lytte alt andet lige er mere nuanceret end i det digitale univers.
Den demokratiske samtale
I en tid hvor vi taler om demokratiets krise og faldende deltagelse ved kommunalvalg og fald i medlemstal i politiske partier, er muligheden for og anledningen til den demokratiske samtale, i dens mange facetter, en nødvendighed for demokratiets beståen. At det faldende politiske engagement dog ikke er et tegn på, at borgerne ikke efterstræber fællesskaber – og ikke gerne vil den brede debat, det ses jo netop af de mange sociale medier i det digitale univers. Og det er måske også én af forklaringerne på, at borgerne til stadighed vælger det fysiske bibliotek til.
Biblioteket er et generøst rum, der i sig selv appellerer til fælles ansvar – nemlig dét at tage vare på den fælles ejendom – materialerne, lokalerne, legetøjet på børnebiblioteket osv. Og at rummet så samtidig danner en mulighed for samtalen, lige fra small-talk til diskussionen om et (muligt) liv efter døden, er så yderligere en tilskyndelse og en forklaring på, at selv digitale indfødte synes, at biblioteket er stedet man kommer.
SÅ: Hvis vi som samfund vil samtalen – så har vi brug for biblioteket!
J
