Under titlen “Digitise it and we'll use it” havde Danmarks Biblioteksforening inviteret tre udenlandske oplægsholdere til på årsmødets første dag at give deres bud på, hvordan folkebibliotekssektoren kan indgå i et givende og frugtbart samarbejde med institutioner eller organisationer, som bl.a. har til formål at digitalisere den europæiske kulturarv og stille den til rådighed for borgerne. Dét er der nok ikke et entydigt svar på, men det er ret tydeligt, at der er brug for nytænkning, hvis den store mængde af digital information, som faktisk findes, skal bruges optimalt.
Jill Cousins, direktør fra Europeana projektet, pointerede, at det handler om at få de digitale ressourcer, som stilles til rådighed, ind i “the work flow” hos brugerne – dvs. at Europeana bliver synlig i de søgninger og/eller arbejdskontekster, som brugerne foretager eller befinder sig i. Jill Cousins satte desuden fokus på “Europeana Local”, et projekt hvis formål er at digitalisere lokalt og regionalt indhold, og mente, at her var et område, hvor folkebibliotekerne kunne bidrage.
Hans Jansen, souschef fra Koninklijke Bibliotheek i Den Haag, gav et indblik i de digitaliseringsstrategier, som man har valgt på det hollandske nationalbibliotek, hvor intentionen er at digitalisere alle bøger, tidsskrifter og magasiner fra 1470 og frem til i dag og med et mål, som hedder 60 millioner digitaliserede sider ved udgangen af 2014. Hans Jansen kunne endvidere fortælle, at en række folkebiblioteker nu havde adgang til licensbelagte materialer, som det Koninklijke Bibliotheek formidlede, og selv om der næppe er tale om materialer med en høj benyttelse i folkebibliotekerne, er det dog et godt eksempel på samarbejde mellem forskellige typer af biblioteker.
Leonid Taycher, leder af Google’s Book Search Metadata & Rights gruppe, fortalte kort om de samarbejdsprojekter, som firmaet har med en række biblioteker både i og uden for USA, hvor det at få informationer ud til slutbrugeren vægtes højt. Visionen er, med Taycher’s ord, “bookshelves for whoever is in the room”, hvor bibliotekets fysiske mure brydes op, så bibliotekets samling i princippet er adgang til hele verdens samling af viden og information.
For mig at se bliver de danske folkebiblioteker ikke de store leverandører til de store internationale digitaliseringsprojekter, sådan som Cousins inviterede til. Dertil er vores samlinger oftest ikke unikke og derfor ikke så egnede. Men som formidler af den mængde information og viden, som digitaliseres i og uden for Europa, venter der en både udfordrende og vigtig opgave.
På baggrund af oplæggene fra de internationale gæster på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde – et årsmøde som ville fokusere på det lokale, det nationale og det globale – synes jeg, det er af afgørende betydning, at DB tænker de internationale perspektiver ind i både arbejdet i Digitaliseringsudvalget, og som en naturlig følge af dette, skabelsen af Danskernes Digitale Bibliotek – men også og ikke mindst i den internationale strategi hvor nye og måske utraditionelle samarbejdspartnere skal dyrkes på kryds og tværs.
