Bibliotekets rolle i demokratier

Skrevet af

26. juni, 2012

Jeg er sikker på, vi har fået ‘light’ udgaven, men ikke desto mindre gav Johannes Andersen i sit indlæg en rigtig god indføring i problemstillingerne omkring det moderne samfund og demokratiopfattelsen. Jeg skal jo ikke her søge at gengive oplægget, som kan ses og høres som videoindslag på db.dk under Årsmøde 2012, men vil pege på nogle af de vinkler, jeg især bed mærke i.

Kampen for demokrati slutter aldrig
Dannelsen er vigtig, det skal læres og denne proces er evigt pågående. Politik er magtudøvelse – kampen om ressourcerne (hvem der skal have ventelisterne?). Demokrati er, at vi i første omgang har disse konflikter og dernæst ikke mindst, at vi gider disse konflikter. De fælles spilleregler for de politiske konflikter er vigtige.

Et demokrati fordrer et folkestyre – af, ved og for folket! Der kræves procedurer for folkets styre. Ligesom der kræves offentlighed og dermed kontrol og sikring af, at det går ordentligt for sig. For at alt det kan gå for sig, skal visse forudsætninger være til stede blandt borgerne:

Dannelse – vise vilje til at være et civiliseret menneske.
Tillid – er en vigtig præmis, vi skal vide, hvad de andre foretager sig.
Tillid til sig selv – borgerne skal tro på, at de kan noget.

Eller sagt på en anden måde, demokrati fordrer etik og moral. Politik er nemlig magtudøvelse – kommunikation som manipulation med henblik på at få mere magt. Så viden er vigtig for udøvelse af den offentlige uafhængige og kritiske kontrol.

Især omkring tillid og kontrol kommer bibliotekerne ind, det er her, vi har forcen, såvel den rigelige mængde af adgang til informationer og viden, og dermed kontrol, samt den frie og lige adgang for borgerne og den dygtige bibliotekar, som kan vejlede og betjene borgerne på god vis.

Men man kan jo stille sig selv det spørgsmål, om vi er uafhængige? Min opmærksomhed blev i hvert tilfælde vakt, da Johannes Andersen viste en planche over viden – institutionernes tilknytning og brugeradgang. Den vil jeg vise her i den form, jeg bedst husker den – se neden for.

Det, man kan spørge sig selv om, og som demokratiforskeren spurgte ud i forsamlingen er: Befinder vi os i D, eller bevæger vi os stille og roligt hen i C, hvor vi for at tiltrække flest mulige til biblioteket slår os på underholdning af forskellig karakter, hvorved vi bevæger os væk fra det uafhængige bibliotek?

Oplægget var fyldt med alle de gode argumenter for bibliotekets rolle, hvis altså ellers biblioteket fastholdes som ‘stedet for’ adgangen til viden. For som det blev sagt:
Viden er nødvendig for at kunne stille spørgsmål – få diskussion og kritisk viden, et demokrati kan kun fungere, hvis nogen deltager.
Viden er nødvendig for at kvalificere til demokrati (dannelse), den gode medborger.
Viden er nødvendig for at vide, hvor man taler fra – normative positioner. “Hvordan kan vi stille de gode spørgsmål?”

Synes godt om’ samfundet
Johannes Andersen sluttede af med tesen om, at vi er ved at skabe et nyt samfund – et Like ability society (synes godt om samfundet).

De unge er i dag de mest politisk aktive længe, og det er de med bl.a. ‘synes godt om’ knappen på Facebook. Er det politisk aktivitet? Ja, men er det nok? Og hvor nuanceret er det, når viden og dannelse bliver noget, man henter. Det lette, det hurtige forbrug og altid relativt, så svækkes det kritiske videnspotentiale som demokratisk kontrol.

Hvis vi virkelig er på vej ind i ‘Synes godt om samfundet”, så har vi da efter min opfattelse og Andersens i den grad brug for viden og dannelse, og i den sammenhæng har bibliotekerne en særlig vigtig opgave.

Det er vist tydeligt, at jeg personligt var meget begejstret for oplægget. Det ligger fuldstændig i tråd med den vej, jeg mener, er den eneste farbare vej for bibliotekernes rolle i fremtidens samfund (og i øvrigt uanset hvilket samfund det så er). Bibliotekerne står stærkt i forhold til den viden, som den voksne befolknings mægtig- og myndiggørelse kræver, hvis befolkningen skal kunne leve op til det arbejde, det er at være i, deltage i og udvikle et demokratisk samfund som det danske.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...