Biblioteks Impact

Skrevet af

13. februar, 2017

Med tilskud fra DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) har Roskilde Universitetsbibliotek i et projektsamarbejde 2015-2016 med Syddansk Universitets- bibliotek som partner lavet en forundersøgelse af, hvordan fag- og forskningsbiblioteker på en intelligent måde kan benytte e-lagrede brugerdata til at få et bedre beslutningsgrundlag for serviceudvikling og for indretning af det fysiske bibliotek.

Projektet blev afsluttet sommeren 2016 og en rapport efterfølgende lavet og udgivet i anden halvdel af 2016.

Resultaterne viser:
1) At brugere af de to biblioteker over tid markant har ændret adfærd i benyttelsen af det fysiske bibliotek – de bliver, som vi har omtalt her i bladet før, længere på biblioteket.

2) At biblioteksbrugerne er kendetegnet ved, at de overordnet klarer sig bedre i deres studier end ikke-brugere.

To interessante meldinger som også landets folkebiblioteker kan bruge i service og tilbud målrettet studerende og i forhold til at få kortlagt brugeradfærd på og benyttelse af egne biblioteksfaciliteter.

‘Objektive data’
Oftest undersøges biblioteksbrug og -effekt i form af tilfredshedsundersøgelser, altså gennem brugernes egne udsagn. Denne nye rapport ser på sagen gennem systemgenerede, såkaldt ‘objektive’ data indsamlet på Roskilde Universitetsbibliotek og på Syddansk Universitetsbibliotek. Konklusionen er, at danske forsknings- og fagbiblioteker opsamler og ‘gemmer’ brugerinitierede data, som i visse tilfælde kan gøres til genstand for analyse og evidensbaserede beslutninger – renset for personificeret information.

Anbefalingerne
Der bør fortsat arbejdes målrettet med biblioteks-impactanalyser. Af hensyn til forberedelse, indsamling og evaluering af de generede data bør man afsætte minimum 2,5-3 år til et næste projekt.

Hovedvægten bør lægges på 1) effekt af benyttelse af e-ressourcer, 2) effekt af undervisning, vejledning og læringstiltag og 3) kombineret effekt af multivariabel benyttelse, herunder kombineret effekt af udlån, brug af det fysiske bibliotek og af e-ressourcer.

Folkebiblioteket?
Danske folkebiblioteker, lederne og til dels ejerne, kommuner, efterspørger nu og da nye værktøjer til bedre at tilrettelægge, udvikle og styre virksomheden. Ifølge den ny udgivelse Biblioteks Impact, nr. 62 i Roskilde Universitetsbiblioteks Skriftserie, blomstrer impact-studier i Australien, England og USA, mens man herhjemme hidtil især har anvendt benchmark- og brugerundersøgelser. Impact-analyser er ikke slået igennem i Danmark i modsætning til de lande, som man ellers måler sig med i sektoren.

■ Nu er lejligheden der: Rekvirer DEFF rapporten. Dens resultater er også inte-ressante for folkebibliotekerne og deres mange studerende. Her kan man samtidig få et indtryk af resultater fra studier gennemført i andre lande. Og naturligvis få en gennemgang af metoderne anvendt af RUB og SDU’s bibliotek.
 

Rapporten kan hentes her: kortlink.dk/ruc/pqft.
Den er trykt i få eksemplarer, og de kan bestilles på rub@ruc.dk, 50 kroner i forsendelse.         
                                     

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget