Biblioteksassistentuddannelse – på akademiniveau

Skrevet af

15. november, 2012

Gennem det sidste halve år har HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de Statslige biblioteker og Arkiver arbejdet intenst sammen med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Professionshøjskolen Metropol om at få skabt en ny og mere fleksibel biblioteksassistent-uddannelse. En uddannelse, der bedre tager højde for de helt aktuelle forandringer, vi står over for i biblioteksverdenen.

Nye rammer og opgradering
Uddannelsen flyttes samtidig fra IVA (tidl.Danmarks Biblioteksskole) til COK og Metropol. Det skaber stor fleksibilitet for os, at uddannelsen nu udbydes både hos COK og Metropol, idet de to uddannelsesinstitutioner giver merit frem og tilbage mellem sig. Uddannelsen vil stadig være modulopbygget.

Ikke alene flytter uddannelsen, den bliver ved samme lejlighed opgraderet til akademiniveau og indgår også i det såkaldte ECTS-system, hvor uddannelser og kurser udregnes efter point. Dette betyder bl.a., at man efterfølgende kan få direkte adgang til Diplomuddannelse og derefter Masteruddannelse.

Ny mulighed for ‘gamle’ biblioteksassistenter
Det er intentionen, at der også skal være rigtig gode muligheder for at de medarbejdere, der har en ældre biblioteksassistentuddannelse, skal kunne tage moduler/elementer i forbindelse med deres efter- /videreuddannelse. Vi håber begge, som vi også har sagt i andre sammenhænge, at mange biblioteksassistenter vil tage modulerne som videreuddannelse. Dels kan de få en meget sjovere arbejdsdag, og dels vil det give flere muligheder for at sikre dem et job i fremtiden. Man kunne nemlig godt frygte, at de nuværende stillinger bliver sparet væk, fordi arbejdsgiverne vil have ansatte, der mestrer mere.

Man bliver aldrig for gammel til at videreuddanne sig. Det handler om at tage nogle chancer og tro på, at man kan klare det. I ‘gamle dage’ var man ansat til noget bestemt. Sådan er det ikke længere i det offentlige.

Uddannelsens tre elementer
Den nye biblioteksassistentuddannelse er sammensat af en fællesdel, en specialedel og et afgangsprojekt.

Fællesdelen tages samlet over to semestre og indeholder stadig fagene Administration og forvaltning samt Psykologi og organisation. Indholdet af disse fag er naturligvis blevet justeret. Det nye i uddannelsen er specialefagene Borgerkommunikation og Digital service (På Metropol hedder faget: Digital service og innovation).

Følgende beskrivelse omkring specialedelene er listet fra COK, men Metropols specialefag har tilsvarende indhold.

Specialedelen inden for Borgerkommunikation, som er udviklet specielt til biblioteksansatte, har følgende indhold:

  • Borgervejledning, mundtlig kommunikation og instruktørrollen
  • Kommunikationsmedier – og kanaler
  • Skriftlig kommunikation, webkommunikation, hjemmesider
  • Det retlige grundlag for offentlig kommunikation og public service, herunder Biblioteksloven
  • Viden om målgrupper og betydningen for kommunikation
  • Kompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale services
  • Markedsføring og innovation
  • Service, kvalitet og effektivitet i opgaveløsning

Specialedelen inden for Digital service, som har til formål at give den studerende færdigheder som “digitale guider” for borgerens brug af nettet, har følgende indhold:

  • Hvordan møder vi borgeren på nettet?
  • Hvordan fremmer vi den digitale selvbetjening i kommunerne – på bibliotekerne og i borgerservice?
  • Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder
  • Lær bedre webkommunikation
  • Skriv til nettet, så det virker

Afgangsprojektet kan naturligvis rettes imod praksis i den studerendes daglige arbejde, men kan også indeholde mere teoretiske emner.

Store forventninger, men ny titel mangler!
Vi er sikre på, at denne nyudvikling af vores biblioteksassistentuddannelse vil imødekomme nogle af de forventninger, der stilles til bibliotekerne og til deres medarbejdere også i en digital verden. Uddannelsen har naturligvis også været forelagt bibliotekschefer i både folke- og forskningsbibliotekerne og er blevet modtaget meget positivt.

Nu mangler vi så bare at finde en bedre titel til vores uddannelse og en ændret stillingsbetegnelse, som er mere dækkende i forhold til det arbejde, som reelt bliver udført af “biblioteksassistenter.”
 

Kirsten Westh og Jonna Vestergaard er formænd for hhv. HK Kommunals Biblioteksudvalg og TR-kollegiet for de statslige biblioteker og arkiver. Jonna Vestergaard er efterfølgende blevet afløst af Belinda Nissen (SDU) som formand

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget