Biblioteksbrug i tal – Statistik 2014

Skrevet af

Hellen Niegaard

13 august, 2015

Borgernes ændrede medievaner slår også igennem i deres brug af landets biblioteker. Tendenserne fra 2013 holder i 2014. Danmarks Statistik offentliggjorde i juli biblioteksstatistikken. Det fysiske udlån og musikudlånet falder, e-bogsudlån vokser, mens besøgstallet er på samme høje niveau omkring de 36 mio. som før. Antallet af servicesteder voksede i 2014 ligesom antallet af biblioteker med adgang uden for den bemandede åbningstid.

Fald og stigninger i lån og downloads
Udlån af fysiske enheder (bøger, cd’er mv.) faldt med ca. 6,2% til 37,3 mio. eksklusiv fornyelser fra 39,7 mio. i 2013. Trykte bøger lå med 27,6 mio. bøger i 2014 3% lavere end året før. Modsat var udlånet af e-bøger i 2014 stigende til 1,6 mio. fra 1,3 mio. i 2013. Her forventes en kraftig stigning fra 2015, efter at de store forlag og eReolen fra januar indgik ny aftale med et langt bedre e-bogsudbud. For musik er nedgangen stor med ca. 23% på fysiske cd’ere. Men også brugen af det digitale musiktilbud faldt med ca. 30% til 3,7 mio. downloads i 2014; antagelig fordi kommercielle, digitale musiktilbud omfatter langt flere titler. De virtuelle besøg på bibliotekernes websites holdt sig nogenlunde stabilt og var i 2014 på ca. 27 mio., et beskedent fald fra året før.

Besøg, adgang og biblioteksaktiviteter
Med knap 36 mio. besøg i 2014 holder et af verdens højeste besøgstal sig. Set i gennemsnit betyder det, at hver eneste af de knap 5,7 mio. danskere var over 6 gange på biblioteket sidste år, og hver lånte 6,5 fysiske materialer. Knap hver tredje lånte en e-bog. Sådan er det ikke i virkeligheden. Ifølge Kulturvaneundersøgelsen (2012) kommer hver femte dansker nemlig aldrig på biblioteket, og nogle kommer kun sjældent. Så den enkelte biblioteksbruger kommer langt oftere i virkeligheden.

Antallet af servicesteder steg i 2014 stik mod de sidste 5-10 års udvikling. Til 590 enheder mod 570 året før. Det skyldes tilgang af en ny type betjeningssteder, de såkaldte servicepunkter f. eks. bibliotekshjørner i brugser. Det samlede antal steder i 2014 fordeler sig sådan: 97 hovedbiblioteker (Fanø betjenes af Esbjerg), 354 filialer, 33 bogbusser og endelig 106 servicepunkter.
Borgerne har fået adgang i langt flere timer end nogensinde før. Stadig flere kommuner vælger at tilbyde såkaldt ’åbne biblioteker’ med adgang via elektroniske kort uden for de bemandede timer. Med udgangen af 2014 var der 247 af den art, hvilket er en stigning på over 25% i forhold til 2013. Hidtil især set som en fili-alservice, men stadig hyppigere også på hovedbiblioteker. I Aarhus har det nye Dokk1 åbent uden betjening fra kl. 8 til 10 og igen fra kl. 19 til 21. Et enkelt er gået meget længere; Allerød Bibliotek har siden april i år haft døgnåbent og tilbyder personalebetjening på hverdage fra kl. 10 til 18, lørdag dog kun til kl.14.
Stigning var der også på aktivitetsområdet i 2014. Helt i overensstemmelse med aktuelle brugerundersøgelsers indikationer af, at stadig flere borgere ser biblioteket som et vigtigt møde- og læringssted. Der blev i 2014 afholdt 18.600 arrangementer mod 16.500 året før. Derudover gennemførtes i 2014 2.800 udstillinger og 9.100 undervisningstimer for bibliotekernes brugere.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...