I oplægget til Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle den 7.-8. februar 2019 skriver formanden, Pia Henriette Friis:
“I et nyt lovforslag, der netop har været i høring, foreslås det, at staten udtræder som medejere af DBC A/S. Hvis lovforslaget, vedtages betyder det, at staten trækker sig længere væk fra biblioteksområdet. I så fald bliver det endnu mere relevant, at vi formår at indgå forpligtende, nationale samarbejder og også mere tydeligt, at udviklingen af det danske biblioteksvæsen afhænger af os.”
Det forslag, bestyrelsen stiller, er nye konkrete fælles indsatser indenfor bibliotekets kerneområder, der skal skabe værdi for landets borgere og vise, at bibliotekerne yder en afgørende indsats i det danske samfund. Inspirationen er hentet i det legendariske “Håndslag”, som danske biblioteksledere og politikere indgik for 25 år siden, da en række bibliotekschefer med stor succes tog initiativ til at opstille en fælles handlingsplan for at få alle danske folkebiblioteker på internettet. Et centralt mål for årsmødet var det derfor at få tilsagn fra medlemmerne om, at de vil være med til at give og arbejde med nye ‘håndslag’.
Til årsmødet havde bestyrelsen udvalgt fem forslag til områder, som blev præsenteret på mødet i form af TED-talks. Årsmødets deltagere blev delt op i tyve grupper, der vurderede og prioriterede de fem forslag: Børns læsning, tættere samarbejde med folkeskolen, det digitale bibliotek, public-service samarbejde og det klassiske bibliotek. Det var en meget engageret forsamling, der klart prioriterede læsning, især børns læsning, som det område, det var vigtigst at gøre en fornyet markant indsats for.
Som en klar anden prioritering kom nye indsatser for at udvikle det digitale bibliotek. Gruppeprioriteringerne blev afslutningsvis suppleret med individuelle afstemninger, der både bekræftede valget og også bekræftede, at reelt hele forsamlingen støttede bestyrelsens plan, og at den gerne måtte sættes hurtigt i værk. Dermed har Bibliotekschefforeningens bestyrelse et mandat til at udvikle et program
De politiske meldinger
Årsmødet blev indledt af 1. næstformand i Danmarks Biblioteksforening, rådmand Jane Jegind, Odense, der ser bibliotekerne som en del af kernevelfærden. Hun fremhævede en række af de opgaver, bibliotekerne løfter – det stærke samarbejde med foreninger og aftenskoler, det digitale fællesskab, kampen mod fake news, den levende litteraturformidling, inklusionsarbejdet med nye borgere. Som en udfordring fremhævede hun, at 15% af de unge er læseudfordrede, à propos forslaget til håndslag. Hun understregede betydningen af at kæmpe for bibliotekerne, bebrejdede kærligt bibliotekspersonalet, at det praler for lidt af resultaterne og er for tilbageholdende med at opsøge politikerne.
På mødets anden dag kom kulturminister Mette Bock (LA) sammen med formand for KL’s kulturudvalg, borgmester Leon Sebbelin (B), Rebild Kommune. De to har sammen været på tur i efteråret til fire møder rundt i landet, hvor de talte med forskellige grupper om bibliotekernes fremtid. Deres optræden på årsmødet havde karakter af afrapportering fra denne tourné.
Vigtige konklusioner var: Der er et potentiale af kommende biblioteksbrugere i de grupper, der ikke kommer så meget nu. Bibliotekets fremtid er både fysisk og digitalt. Der er en klar spredning i opfattelser af, hvad der er kerneopgaver, men samskabelse med andre organisationer er vigtig. Der er en klar generationskløft, som bibliotekerne skal håndtere. Der var næppe nogen overraskelser i disse konklusioner for mødets deltagere, men den politiske anerkendelse af udfordringerne er vigtig.
Ministeren konkluderede med fire spørgsmål, det er centralt at diskutere: Hvordan når man ikke-brugerne? Skal biblioteket rumme det hele? Hvordan balanceres de fysiske og digitale tilbud. Hvad skal det fysiske rum kunne, og hvordan er samspillet med andre kommunale tilbud?
Et centralt spørgsmål for bibliotekscheferne handler om statens engagement i folkebibliotekerne og konsekvenserne af statens overdragelse af eneansvaret for DBC og det bibliografiske produktionsapparat. Mette Bock fastholdt, at omlægningen var en konsekvens af, at det går godt for DBC. Staten gik ind med en ejerandel, da Bibliotekscentralen gik konkurs (i 1991). “Den risiko er vi langt ude over, derfor er det fint med en eneejer af DBC!” Men uanset begrundelser så lægger lovforslaget op til at kompensere kommunerne for overtagelse af den statslige udgift til Nationalbibliografien gennem øget bloktilskud. Bibliotekscheferne frygter, at de 38 mio. kroner ikke når ud til bibliotekerne, men bliver i kommunernes kasse. Den bekymring formåede hverken Leon Sebbelin eller Mette Bock at fjerne.
Inspiration til den daglige ledelse
Bibliotekschefernes årsmøde indeholdt også oplæg om udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, om Det Kgl. Biblioteks status efter fusionen med bl.a. Statsbiblioteket og de strategiske overvejelser til samarbejdet med folkebibliotekerne samt et oplæg om et muligt fremtidigt samarbejde med DR om musikformidling. Ligeledes var der inspiration til udvikling af den faglige ledelse i form af et oplæg om adfærdsledelse, ‘nudging’ og et andet om ‘paradoksledelse’, der har bud på håndtering af krydspres og modsat rettede krav.
Bibliotekschefernes årsmøde var det bedst besøgte i en årrække, og efterlod indtrykket af en fokuseret og udviklingsorienteret lederskare, der er parat til at satse på nye indsatser.
JENS THORHAUGE, jensthorhauge.dk – Thorhauge deltog i BCF årsmødet som inviteret moderator.
