Værket om Danmarks biblioteker og deres udvikling forventes udgivet i august 2021.
I to bind skildrer Dansk Bibliotekshistorie de danske bibliotekers historie lige fra middelalderens klosterbiblioteker til den moderne digitale udvikling. Anledningen til værket er 100-året for den første danske bibliotekslov i 1920. Målet har været en tværfaglig udforskning af biblioteket som institution og mødested og dermed en synliggørelse af bibliotekernes store betydning for oplysning, dannelse og kulturel udvikling i Danmark.
– Det er vores håb, at værket vil synliggøre bibliotekernes betydning og demokratiske værdier og dermed inspirere til fortsat udvikling. Det henvender sig bredt til alle med interesse for kultur- og videnshistorie, til forskere og studerende med interesse for særlige aspekter og perioder og til alle, som måske har oplevet en del af historien og får mulighed for at genopleve den, skriver de to hovedmænd bag det omfattende værk, Nan Dahlkild, lektor ved Københavns Universitet, Institut for Kommunikation, og Steen Bille Larsen, historiker og fhv. nationalbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.
I begyndelsen af det 21. århundrede har informationsudviklingen udfordret ikke blot bibliotekerne, men de kulturelle institutioner i almindelighed og hele den oplysningstænkning, der har været en vigtig del af udviklingen af demokratiet, skriver Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen om baggrunden for udgivelsen.
– Nye generationer står over for et langt bredere og mere differentieret mediebillede end tidligere. Det giver anledning til at udforske, fastholde, formidle og videreudvikle den erkendelse og de kvaliteter, der er indlejret i de eksisterende kulturelle institutioner og deres betydning for dansk identitets- og åndshistorie.
– Blandt kulturinstitutionerne spiller bibliotekerne en vigtig rolle ved i dag at være nogle af de mest åbne og benyttede. De har praktisk taget hele befolkningen som brugerunderlag. Historisk har bibliotekerne haft stor betydning som rum for dannelse og oplysning, men hvor de tidligere var et af de få steder, hvor der var adgang til information, kultur og viden, er de i nutiden blot en af utallige muligheder for at søge viden nationalt og globalt, analogt og digitalt.
En håndfuld biblioteksfolk vil i Danmarks Biblioteker nr. 5 se på og anmelde Dansk Bibliotekshistorie. Her løftes som en første introduktion og appetitvækker sløret for fokus og indhold i de to bind.
Bind 1 – Tiden fra de første kloster-, herregårds- og privatbiblioteker over udviklingen af de store forsknings- og specialbiblioteker til etableringen af lejebiblioteker og læseforeninger. Disse biblioteker var typisk for de få, men åbnedes gradvist for flere. Det Kongelige Bibliotek blev åbent for en begrænset offentlighed i 1793. I de første årtier af det 20. århundrede kom flere brugere til, og bogsamlingsbevægelse og bibliotekspionerer skabte forudsætninger for den første bibliotekslov i 1920.
Bind 2 – Tiden efter vedtagelsen af biblioteksloven i 1920. Loven fik afgørende betydning for udviklingen af de moderne folkebiblioteker, som havde som formål at være for alle. Efterfølgende har bibliotekerne fået flere brugere og funktioner, og digitaliseringen er en fælles udfordring i nutiden, som muliggør, at alle offentlige biblioteker er åbne for alle.
■ Dansk Bibliotekshistorie forventes udgivet i august 2021. Ud over Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen har litteraturhistoriker Christian Kaaber samt historikerne Jesper Vestermark Køber og Jesper Lundsby Skov bidraget til værket, mens Institut for Kommunikation, Københavns Universitet har skabt rammerne for projektets virkeliggørelse, og en række fonde og organisationer har bidraget til finansieringen.
