Biblioteksklubben: Vi er simpelthen blevet mere synlige

Skrevet af

19. juni, 2012

Som et nyt markedsføringstiltag besluttede vi på Hillerød Bibliotekerne i efteråret 2010 at etablere en biblioteksklub. Klubben skulle være med til at gøre vores arrangementer og bibliotekstilbud mere synlige for vores brugere, men også være med til at knytte brugerne til os og dermed gøre dialogen nemmere og tættere for alle parter.

Ønsket om en masse ambassadører, der vil kæmpe bibliotekets sag, er selvsagt et drømmescenarie for alle biblioteker – vores mål var en klub med 300-400 medlemmer.

Stor tilstrømning
Klubben har nu eksisteret i lidt over et år, og vi har i dag 1500 medlemmer. Målet er mere end nået. Vi får dagligt konstruktive ideer, sjove og søde mails, spørgsmål til almindelig biblioteksdrift, klager etc. Dialogen er tæt og direkte, medlemmerne synes, det er nemmere og mere personligt at spørge klubben frem for at sende en mail til biblioteket. Biblioteket har fået et ansigt i forhold til biblioteksklubbens medlemmer, hvilket også var et af vores ønsker, da vi lagde strategien.

Vores klubmedlemmer er utrolig positive og glade for at blive informeret i den ugentlige mail, hvor bibliotekets arrangementer, ferniseringer og undervisningsforløb præsenteres. Reklame for digitale tilbud såsom e-bøger, netlydbøger eller anbefalinger af vores blog, Facebook, er også meget populære.

Et effektivt lærestykke
Bibliotekets markedsføring har fået et løft, og vi er nu i en positiv spiral af udsolgte arrangementer og kurser. Denne positivitet smitter af på resten af biblioteksvirksomheden. For Biblioteksklubben har gjort os meget bedre til at fortælle, hvad vi har gang i. Vi skriver mails, der skal sendes ud til 1500 medlemmer, og dét forpligter. Vi sender gennemarbejdede og layoutmæssigt smarte mails, men efterstræber stadig det personlige touch. Vi mener, at vores medlemmer skal kunne se personerne bag mailen.

Vores medlemmer siger: “Hold da op, hvor sker der meget på biblioteket.” Sandheden er, at arrangementsprogrammet ikke ressourcemæssigt har ændret sig, nu bliver medlemmerne bare gjort opmærksomme på aktiviteterne, i en direkte og aktuel mail. Vi er simpelthen blevet mere synlige end før.

Ægte win-win
Allerede fra første færd var vi klar over, at det at knytte samarbejdspartnere til klubben var en god idé. For at ‘udlevere’ sin private mail, vil man have noget i bytte. Vi har syv kommercielle samarbejdspartnere, bl.a. en boghandler og en blomsterbutik, der giver medlemmerne rabat på regningen. Vi har vurderet, hvilke partnere, der passer ind i bibliotekets profil. Der skal være kvalitet og relevans for vores medlemmer. De foreninger eller kulturelle institutioner, vi også har med, giver ligeledes nedslag i pris på koncerter, foredrag etc., for en ‘reklameplads’ i vores mail. En ægte win-win.

Det har været en fantastisk opgave at arbejde med klubben, og den har tilført biblioteket en masse glade, aktive og kulturforbrugende medlemmer. Vi, der arbejder med klubben, har fået en masse nye kompetencer og erfaringer.

Man kan læse mere om klubben inkl. konkrete tilbud på https://www.hillbib.dk/web/arena/biblioteksklubben. Vi kan kontaktes på biblioteksklubben@hillerod.dk

 

Fakta

1. Hvem skal klubben være for? Besluttede målgruppen var vores kernelånere/brugere, dvs. +40.

2. Hvem skal vi samarbejde med? Etablerede samarbejde med kulturelle og kommercielle samarbejdspartnere.

3. Det praktiske? Designede hverve- og velkomstfoldere, medlemskort og medlemsregister.

4. Hvordan får vi medlemmer? Planlagde markedsføringsstrategi.

5. Vidensdeling? Afholdt interne personaleorienteringer.

6. Driften? Planlagde ugentlige mails og dialog med medlemmer og samarbejdspartnere.

7. Fremtiden? Ønsker flere samarbejdspartnere, nye medlemsarrangementer og fordele.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...