Appel til norske kommunalpolitikere
Norge: Efter knap to – i forhold til medierne, det politiske niveau og den brede offentlighed – både slagfærdige og slagkraftige år i Norsk Bibliotekforenings formandsstol forlader Ingeborg Rygh Hjorthen nu denne post for at gå på barsel. Frem til næste års landsmøde er Sissel Merethe Berge fra universitetsbiblioteket i Trondheim konstitueret som leder (formand) for NBF.
På falderebet når den afgående formand dog i en kronik i Aftenposten d. 21. juli at fyre en opsang af, som nok har norske lokalpolitikere som adressat, men som bestemt også har bud til danske kommunalpolitikere: “Kære lokalpolitikere. I har altid et valg. Jeg mener det er idioti at skære ned på et tilbud, der som bibliotekernes bruges så meget, giver så meget tilbage til kommunen og er så populært. Jeg insisterer på, at vi i Norge har råd til både gode biblioteker, sygesenge og kunstgræsplæner. Ærlig talt: Kommunerne finansierer folkebibliotekerne i Norge og vil råde over egne midler. Og så skal bibliotekerne ikke komme til kort, når nye skoler, sygehuspladser og kunstgræsplæner skal finansieres”.
“I må satse på bibliotekerne”, slutter Ingeborg Rygh Hjorthen. “Ikke for bibliotekernes skyld. Men på grund af alt det vi opnår gennem dem. I bibliotekerne har I et redskab, der kan bidrage til at udvikle det enkelte menneske, samfundet, et levende demokrati og en levende kultur”.
Sagt om biblioteker
“The very existence of libraries affprds the best evidence that we may yet hope for the future of man."
Sagt af den engelske forfatter T.S.ELIOT.
Bill of Rights som ledetråd
USA: Lige siden Repræsentanternes Hus og Senatet i oktober i 2001 med overvældende flertal, som et led i krigen mod terror, vedtog The Patriot Act, har den amerikanske biblioteksforening ALA i samarbejde med bl.a. the American Booksellers Association, the Association of American Publishers Association og PEN American Center forsøgt at få de værste tidsler fjernet fra en lov, som i den grad er på kollisionskurs med en række fundamentale demokratiske rettigheder. Sådan som de er udtrykt i bestemmelserne om frihedsrettigheder og beskyttelse af privatlivets fred (privacy) i det amerikanske forfatningstillæg, Bill of Rights (First og Fourth Amendment). Og det er da også lykkedes at få USA Patriot Act modereret på enkelte punkter.
Whistlebloweren Edward Snowdens nylige læk af FBI’s og National Security Agencys verdensomspændende overvågningsaktiviteter og lagring og systematisering af oplysninger om borgernes færden på nettet, brug af de sociale medier, læsning af e-bøger, telefonsamtaler m.m. tyder dog på, at de to hemmelige tjenester inden for de sidste 7 år har speedet deres virksomhed op til uanede højder.
At Obamaadministrationen, som jo bl.a. gik til valg på at få skabt mere åbenhed og gennemsigtighed i regeringsførelsen, hidtil har været mere optaget af at få sat budbringeren bag tremmer end af at stramme grebet om FIB og NSA og overvågningsprogrammet PRISM, er kommet som noget af en overraskelse for den amerikanske biblioteksverden. ALAs præsident Barbara Stripling opfordrer da også i en pressemeddelelse d. 11. juli til, at der hurtigst muligt skabes en bedre balance mellem borgernes individuelle rettigheder og jagten på terrorister, formodede terrorister og borgere som formodes at kende noget til dem.
“Nødvendigheden af at beskytte landets borgere mod terrorisme bør ikke betyde, at amerikanerne i denne proces må opgive deres frihedsrettigheder”, siger hun.
Som en reaktion på afsløringerne af de to efterretningstjenesters eksplosivt tiltagende overvågning har ALA nu oprettet en særlig privacy website, ALA Liberty, Privacy, Surveillance, hvor de amerikanske biblioteker og deres medarbejdere kan hente argumenter, information, værktøjer og skyts i deres bestræbelser på, at First og Fourth Amendment i Bill of Rights ikke bare i ord, men også i praksis bliver ledetråden for bibliotekernes arbejde og for forholdet mellem bibliotekerne og deres brugere.
Fremtidsrettet transformering
Grækenland: Den økonomiske krise og skiftende regeringers uvilje mod at sætte tæring efter næring og reformere skattesystemet og dets håndhævelse radikalt har bl.a. ført til, at adskillige af Grækenlands kulturelle institutioner befinder sig på afgrundens rand. Eller allerede er faldet i den.
Det gælder bl.a. folkebibliotekerne, idet man fra politisk hold nu åbner op for lukning af institutioner som bl.a. biblioteker, kunne en gruppe græske deltagere på årets NEXT i Aarhus fortælle de godt 300 delegater fra 39 lande. Aktuelt opfordrer den græske biblioteksforening, EEBEP, grækere og andre til at sige fra via ‘Say NO to the closure of Greek Public Libraries’ – med mulighed for at underskrive digitalt på den græske side: http://goo.gl/TeKYN.
For den græske biblioteksverden er der dog på det sidste kommet et bemærkelsesværdigt lyspunkt. The Stavros Niarchos Foundation har bevilget 560 mio. euro til opførelsen af et nyt kulturhus i Athen, som ikke bare skal rumme metropolens opera men tillige det græske nationalbibliotek.
Endvidere er der fra fonden givet tilsagn om økonomisk støtte til et projekt Fremtidens bibliotek, som en halv snes kommunale biblioteker spredt ud over hele Græ-kenland allerede har tilsluttet sig. Hensigten med dette initiativ er at forvandle de involverede biblioteker til også at fungere som medielaboratorier og centre for kreativitet, innovation og læring. Det var også fondsmidler fra samme kilde, der muliggjorde græsk deltagelse på NEXT 2013.
