Sydafrika. Set med afrikansk målestok har det sydafrikanske biblioteksvæsen i adskillige år placeret sig i forreste led. Og både i 2007 (Durban) og 2015 (Cape Town) var republikken da også vært for IFLA’s årskongres. At det ikke var Sydafrikas største by, Johannesburg, der bød den internationale biblioteksforening velkommen, synes til gengæld langt fra tilfældigt. I hvert fald ikke, hvis den bredside Sipho J. Mabaso, tidligere præsident for Johannesburg City Library og i dag formand for ReaderWorld, leverede i den sydafrikanske avis, Sunday Independent den 7. juni, står til troende.
Her beskrives forholdene på Sydafrikas største bibliotek, Johannesburg City Library, således: Haven er blevet en narkohule maskeret som en skateboardbane, med pushere faldbydende stoffer selv til skoleelever, væggene er smurt til med graffiti, trappen op til hovedindgangen er dækket af snavs, ligesom rulletrapperne er møgbeskidte, boghylderne er så godt som tomme, og på et tidspunkt var biblioteket uden aviser, fordi byen ikke havde betalt leverandørerne.
Og her er vel at mærke tale om et bibliotek, noterer Mabaso, som under apartheidårene og forud for en mellem 2008 og 2012 gennemført istandsættelse til 200 mio. Rand var et bibliotek i verdensklasse.
”Vi må forstå, at en nation, som ikke prioriterer videnscentre som biblioteker, som kasserer visdom som den store værdi i livet, og som dermed sætter vore børns fremtidsudsigter på spil, mister sin sjæl”.
Med adresse til den sydafrikanske kulturminister Nathi Mthethwa slutter han: ”We must take damm good care of our libraries. Minister Mthethwa. Do your job!”.
