Biblioteksmakerspaces – fra brugernes og ansattes perspektiv

Skrevet af

Árni Már Einarsson

8 december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

Folkeoplysning kommer i dag i mange formater bl.a. i form af de såkaldte makerspaces, hvor man kan blive klogere på ny teknologi og selv arbejde med den. Árni Már Einarsson, ph.d.-studerende på sidste år ved Institut for Kommunikation Københavns Universitet, har i et projekt set nærmere på fænomenet og dets berettigelse i bibliotekets regi.

I Danmark har vi i de seneste 10 år implementeret makerspaces på museer, kulturhuse og biblioteker. Her kan borgere uden tekniske forudsætninger lære, udtrykke sig kreativt, samarbejde og udvikle fællesskaber omkring teknologi. Ligesom biblioteker bygger makerspaces på idealer om tilgængeliggørelse, fællesskab og deling, men de udfordrer også konventionelle måder at tænke information og rum i et bibliotek.

Denne artikel baserer sig på resultaterne af et igangværende ph.d.-projekt, hvor undertegnede bl.a har interviewet 13 makerspacebrugere og 15 biblioteksansatte med berøring til makerspaces og gennemført to længerevarende observationsstudier i henholdsvis Tingbjerg Kulturhus og Vordingborg Bibliotekernes makerspace. Artiklen fortæller om biblioteksmakerspaces set fra brugernes og personalets perspektiv.

Rum og aktiviteter
Makerspaces er en paraplybetegnelse for åbne rum, hvor brugere kan tilgå og få støtte til teknologier som elektronik, 3D-printere, symaskiner, t-shirtprint, CNC-fræsere m.fl. Eftersom det er en paraplybetegnelse, er der variation i udformning og fokus: Man kan finde store makerspaces med en fuld maskinpakke fordelt over flere rum, som er afgrænset fra det øvrige biblioteks-område; mellemstore makerspaces, der er integreret som en zone i biblioteket med maskiner fremme eller aflåst i skabe og skuffer; og små pop-up makerspaces, hvor udstyr tages frem i aktiviteter. Resultater af interview med ansatte og ledere i 13 makerspaces viser, at de mangeformede makerspaces opfordrer ligeledes til forskellige typer aktiviteter. Store makerspaces har avancerede værktøjer, som bl.a. kan tiltrække teknisk kyndige brugere, understøtte fællesskaber og rumme hele skoleklasser. Vordingborg Bibliotekernes makerspace er et kerneeksempel på et makerspace, der kan tiltrække teknisk interesserede brugere til at deltage i biblioteket, hvor de kan arbejde selvstændigt, danne fællesskaber og tage ejerskab. Små- og mellemstore makerspaces har derimod gode forudsætninger for at lave fritidsaktiviteter, hvor børn og familier på en mere instrueret vis kan være kreative i biblioteksrummet – se fig. 1.


Tabel 1. Typer af aktiviteter i danske Biblioteksmakerspaces. Tilpasset fra Einarsson & Hertzum [4]

Tre typer af brugere
I forløbet er 13 brugere, som anvender biblioteksmakerspaces til at gennemføre deres egne personlige projekter, blevet interviewet om disse. Det har givet indsigt i processen, informationsadfærd under projekterne, tilknytning til makerspace og forbindelse til brugerens øvrige hverdag. Det ledte til tre forskellige typer af brug, som makere kan ses i lyset af.

Der er håndværks-orienterede brugere, der arbejder individuelt, søger fordybelse og går op i kvaliteten af det produkt, de laver. Selvom de værdsætter feedback fra kvalificerede brugere, er makerspacet primært et sted, de kan få produceret og samlet deres projekter. Deres projekter kan være langvarige og gennemgår mange iterationer, hvilket støtter opbygning af færdigheder over tid.

Forbindelses-orienterede brugere er mere optagede af den symbolske værdi af deres projekter end af kvaliteten og af kundskaben. De har sans for en ‘hverdagslig kreativitet’, hvor de opdager hverdagslige situationer, som kan løses ved hjælp af værktøjerne i makerspaces. Det kan være en fødselsdagsgave til et familiemedlem eller en knagerække, som mangler i hjemmet, der hurtigt kan 3D-printes eller laserskæres. Disse brugere nyder den kreative del af at få idéen og formidle den, men de frustreres, hvis processen bliver for langstrakt og besværlig. De forventer derfor, at maskinerne fungerer efter hensigten, at der er fyldestgørende dokumentation for, hvordan maskinerne skal benyttes, og at der er ansatte til at hjælpe, hvis et problem opstår.

Til slut er der fællesskabs-orienterede brugere, som er optaget af det sociale miljø i makerspacet. De har typisk generel interesse for teknologi og elektronik, og makerspaces giver dem mulighed for at dele den med andre. De nørkler med deres personlige projekter, deltager i sociale arrangementer, laver fælles projekter og hjælper til, når der er brug for det i makerspacet.

Den håndværksorienterede, forbindelsesorienterede og fællesskabsorienterede er naturligvis ikke en fuldendt liste over alle typer brug, og mange vil også stille sig mellem nogle af kategorierne. Ikke desto mindre fortæller de, at brugere har forskellige mål og forventninger til, hvordan et makerspace skal understøtte deres kreative udfoldelser.

Rekruttering af diverse brugere
Selvstyrede projekter er naturligvis fordelagtige, fordi brugere kan udfolde sig kreativt, lære og indgå i et fællesskab på biblioteket, uden at det kræver omfattende planlægning og støtte fra personale. Omvendt bekræfter min forskning også, at selvstyrede aktiviteter ikke er fyldestgørende, fordi de i høj grad især indfanger de brugere, som i forvejen har interesse og kvalifikationer til at udnytte makerspacets muligheder.

Skaberværelset i Tingbjerg viser én måde at bryde barrierer for, hvem der traditionelt er involveret i at skabe med teknologi. Tingbjerg er et udsat boligområde nordvest for København, hvor Skaberværelset afholder sy-værksteder for kvinder, reparationscaféer for borgere i lokalområdet, eftermiddagsaktiviteter for børn og samarbejdsprojekter med lokale organisationer. Som del af ph.d.-projektet er der etableret et samarbejde mellem Skaberværelset og Baba – en organisation, som promoverer etniske minoritetsfædres rolle i deres børns liv – omkring en række workshops, hvor far og barn skal samarbejde om elektronik, laserskæring og fysisk konstruktion. Erfaringerne fra samarbejdet viser, at det kan være ressourcetungt at rekruttere nye brugergrupper, men også at maker-aktiviteter giver forældre og børn mulighed for at se hinanden i nye situationer, indtage nye roller og løse problemer sammen. Skaberværelset viser sig at være et neutralt udgangspunkt, der sætter en scene, som nedbringer frustration i processen og understøtter en konstruktiv dialog.

Berettigelse
Når man arbejder med makerspaces på biblioteker, så er det uundgåeligt at blive konfronteret med spørgsmålet om berettigelsen. Spørgsmålet kommer af en velbegrundet skepsis om, hvorvidt biblioteker hopper på en ny og risikabel trend for at fastholde sin rolle i samfundet, som muligvis er på bekostning af kernefagligheden.

Det er korrekt, at biblioteker mange steder har erstattet hyldemeter med bøger til fordel for åbne rum og aktiviteter, og at brugere af makerspaces sjældent benytter dokumenteret information, men i stedet søger viden ved at nørkle med ting, afprøve løsninger og reflektere med andre.

Men på samme måde, som en bog ofte åbner flere spørgsmål, end den besvarer, så udviser makerspace-brugerne en videbegærlighed, en vilje til at fordybe sig og en interesse for at forstå den teknologiunderstøttede verden, vi lever i.

Desuden er både biblioteker og makerspaces lokalt forankrede og praktiseret forskelligt, hvilket gør det vanskeligt at generalisere relevansen af makerspaces. Ved at analysere arbejdet med at opretholde makerspaces over tid viser det sig, at deltagelse, ekspertise og forankring er centrale aspekter for at skabe og opretholde et bæredygtigt makerspace.

• Deltagelse fra eksisterende og nye brugergrupper. Det omfatter at udvise omsorg for eksisterende brugere og aktivt at investere i at rekruttere, inkludere, og integrere nye brugere. Det er især brugere, der normalt ikke møder teknologier fra makerspacet, eftersom det at udvide adgang er et centralt berettigelsesgrundlag for at have makerspaces på biblioteker.

• Ekspertise, som består i at besidde tekniske, formidlingsmæssige, samarbejdsmæssige og organisatoriske kompetencer til at levere værdi effektivt. Ekspertise udvikles løbende ved erfaringsdannelse, gentagelser, dokumentation og vidensdeling. Den kan besiddes af en ansat, et team eller af brugere, men det er kritisk for bæredygtigheden, at ekspertisen forankres i biblioteket.

• Forankring og forandring. Makerspacet repræsenterer en dynamisk enhed, som løbende kan tilpasses efter forskellige inte-resser og behov i lokalemiljøet. Det repræsenterer også en forandring i måden at inddrage borgere i en institution, som bygger på en lang historie. Et bæredygtigt makerspace arbejder ikke blot på at skabe nye forbindelser, men også på at blive en integreret service, som er forankret i bibliotekets værdier, praksisser og tilbud.

Eftersom makerspace-hypen er ved at stagnere, er det sandsynligt, at flere nuværende makerspaces i fremtiden ikke vil be-stå. Dog vil de makerspaces, som formår at forbinde sig til bibliotekets kerneværdier i makerspaces ved f.eks. at involvere underrepræsenterede brugergrupper og skabe nye møder mellem forskellige borgere i lokalmiljøet, have de bedste forudsætninger for at fastholde sin relevans.

 

ÁRNI MÁR EINARSSON, Ph.d. stipendiat, Institut for Kommunikation, Kbh. Uni.

 

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...