“Det med at gøre klog, danne og oplyse er bibliotekets kerneopgave. Det har det været fra starten, da muligheden for at låne bøger fra præsternes studerekamre rykkede over i kommunen. Det er det stadigvæk, og det vil det være om 50 år. Men derfor kan den institutionelle ramme godt ændre sig”, og, som Mette Bock påpegede, er bibliotekerne i fuld gang.
Gå offensivt til værks
“Nogle gange kommer der et tryk ude fra, nogen kan opfatte det som meget, meget kedeligt, andre kan se udviklingsmulighederne. Vi ved, at papirbogens udlån er på vej ned, men der er andre måder at bruge bøger på. Og det gør vel ikke så meget. Jeg taler på ingen måde om en nekrolog for papirbogen”, understregede ministeren.
Mette Bock er helt sikker på, at papirbogen også lever om 10, 20 og 30 år, men ser en kæmpe generationsforskel i børns og unges medieforbrug og så voksnes og ældres. “Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene.” Ministerens opfordring til både bibliotekerne og til politikerne, som ejere af folkebibliotekerne: “Gå offensivt til værks.”
Gå ambitiøst til værks
Lød det også fra ministeren; i stedet for at være defensiv og vente på, at udviklingen rammer alle, og man skal ‘finde på og finde på’ for at forklare sin eksistensberettigelse. Bibliotekerne er i vidt forskellige situationer.
“Nogle steder kører de næsten, som da jeg var barn. Andre steder er der udviklet noget, det ligner vor tids forsamlingshus. Biblioteket her i Herning er for eksempel et mødested, hvor alle kommer. Med mange forskellige ærinder, men stadigvæk med fokus på ‘at blive klog’, og det, som står i bibliotekslovens paragraf om bibliotekets formål (at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, red).”
Trædesten og dialog
Vejen til oplysning, uanset om vi taler ny viden og kulturoplevelser, er en anden nu. “For mig er digitaliseringen ikke en ydre fjende, som skal bekæmpes, nej digitaliseringen kan være en trædesten ind i den verden, som kan gøre os alle sammen klogere,” mente ministeren.
Noget andet er, at “Noget kan være så gammeldags, at det bliver moderne igen, for eksempel det fysiske møde. Selv om vi bliver meget digitaliserede i vores måde at leve på, så mærker vi også et savn og en efterspørgsel efter det fysiske møde – samtalen – oplysningen, det at vi bliver klogere. Dét skal man også kunne finde på bibliotekerne fremover.”
Lovtjek og proces
Grundlæggende er ministeren ikke optaget af at ændre på loven. Det er et politisk valg, hvad biblioteker skal. “Vi skal som politikere være opmærksomme på, om den lovgivningsmæssige ramme om bibliotekerne stadigvæk er tidssvarende. Eller om der er brug for et serviceeftersyn. Minister betyder tjener, og jeg vil gerne hjælpe jer, og det vil mine politiske kolleger også, og sikre, at der er de udviklingsmæssige rammer som gør, at bibliotekerne fortsat kan udvikles. Med det formål, som var, er og bliver, det bibliotekerne skal.” At gøre os klogere, for som Mette Bock sluttede sin hilsen: “Bibliotekerne kan meget mere end at lange bøger over disken.”
Processen er med dagens debat i gang. Ministeren selv vil sammen med partiernes kulturordførere drøfte bibliotekerne med KL og med andre interessenter eksempelvis ved en konference.
De første bud til ministeren
Mette Bock fik med det samme de første meldinger retur fra netop to kommunalpolitikere og to kulturordførere. Her blev peget på både klassiske opgaver, som skal løftes frem, og nye, som skal understøttes i en evt. lovrevision. Fra øget litteraturfokus til opgaver omkring ny læring over rollen som sted for ny indsigt og fællesskab.
Tilgængelighed, partnerskaber og innovativt læringsmiljø. Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V), slog et slag for prioritering af tilgængelighed med både lang åbningstid, selv om man ikke altid møder en bibliotekar, og et velprioriteret bibliotekstilbud med fokus på lokale partnerskaber som bl.a. kommunens nye Campus Huset, et vidensmiljø for unge, som både vil mødes og blive klogere sammen med vores uddannelser og andre, drevet af vores bibliotek. Her er man omstillingsparate og i gang, men som Vindum også understregede, “vi gør det ikke på samme måde om 20 år. Det skal loven tage højde for.”
Loven skal sikre biblioteksudviklingen på landsplan. Den skal dog fortsat have rammekarakter og fastholde det kommunale selvstyres indflydelse, mente Steen Bording Andersen (A), som ud over at være formand for DB også er kulturudvalgsformand i Aarhus Kommune. Han pegede i øvrigt på tre konkrete forslag: Et styrket fokus på litteratur og læsning. En ny opgave som (demokratisk) mødested og forsamlingshus med ny indsigt via lokal samfundsdebat. Samt formidling af vor tids nødvendige digitale kompetencer. “Det giver ikke mening kun at måle os på mediebrug længere.” Bording Andersen fremhævede også betydningen at bygge nyt og tænke anderledes som med Dokk1 i Aarhus, hvor brugen er vokset markant.
Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet var villig til at se på loven, der naturligvis skal bygge på en vision, en fremadrettet vision for folkebiblioteket fra bibliotekerne. Han kom selv ind på, hvad en sådan kunne omfatte. En udfordring som biblioteket skal imødegå, er vores stadig mere individualiserede samfund. Samt det ændrede stadig mere digitale mediebrug, herunder vejledning i at finde viden og skelnen mellem den og Fake news. Det handler om dannelse ikke mindst i forhold til børn og unge. Her har biblioteket en rolle, det skal udfylde, som stedet, der skal bringe oplysning og viden ud til borgerne. “Løft af læsning handler i øvrigt ikke alene om børns læsning, der er mange hundrede tusinde voksne, der har svært ved at læse. Den opgave skal med ligesom betjeningen af samfundets svage grupper.”
Britt Bager, på det tidspunkt kulturpolitisk ordfører for Venstre, var enig i ‘at biblioteket er hævet over tid og sted’, for bibliotekerne følger med og er meget mere end bibliotek, forstået som sted for udlån. Selv brugte hun netop Dokk1 med sin søn, selv om hun ikke lånte bøger med hjem. Det er et fantastisk rum at være i og indrettet, så der er plads til børn og familier. “Jeg bilder mig ind, at han, fordi han kommer der, selvom han ikke kan læse endnu, vil komme der senere, for miljøet betyder noget. Det er den vej, vi i langt højere grad skal tænke biblioteket.” Britt Bager var glad for aftalen med eReolen og de store forlag, som pegede fremad. Hun var, som Mogens Jensen og ministeren, med på at se på loven. “Hvis I fastholder, der skal ske nogle ændringer, er det selvfølgelig noget, vi vil se på.”
