Bibliotekspris gik til Billund Kommune

Skrevet af

16. oktober, 2012

Ved prisoverrækkelsen fremhævede formanden for DB Syd, Knud Jager Andersen (F) fra Esbjerg bl.a. ‘konceptet med fuldt fusioneret borgerservice placeret i hovedbiblioteket i det nye Magion i Grindsted, uddannelsesprofilen og de to selvbetjente filialer i Vorbasse og Sdr. Omme’. “Med Billund Centret og nu med Magion har Billund Kommune nogle unikke mødesteder og centre, hvor borgerne kommer. For mig er det specielt at overrække prisen her i Grindsted, hvor jeg begyndte at gå på biblioteket for mange år siden, da biblioteket lå ved stationen.

Billund Kommunes biblioteksvæsen viser nye veje for andre ved at gennemtænke placering og indretning og ved i praksis at lade biblioteket være indgang til det offentlige i borgerbetjeningen samt ikke mindst være placeret helt centralt, når det gælder læring og kultur”, sagde formanden for biblioteksforeningen i region Syd.

Borgmester Ib Kristensen (V) takkede glad: “Det er en rigtig dejlig anerkendelse, og der er rigtig mange, som fortjener del i det store skulderklap, det er”, fastslog borgmesteren. Historien viser, at biblioteksvæsenet i Billund og Grindsted altid har været på forkant med udviklingen, men integrationen af borgerservice og udviklingen af det nye bibliotek i Magion har krævet stort mod og en kæmpeindsats af medarbejdere og ledelse i bibliotek og borgerservice. “Prisen er en anerkendelse af deres store arbejde. Ligesom det også er en pris til de borgere i Vorbasse og Sdr. Omme, der i sin tid overbeviste os politikere om, at vi skulle satse på dem som ankermænd for selvbetjeningsbibliotekerne”, supplerede Klara Lyskjær Noer (V), formand for Børne- og kulturudvalget i Billund Kommune. Og de to politikere blev sekunderet af Erik Holm, Billund Kommunes børne- og kulturdirektør, der fremhævede kommunens beslutning om at integrere borgerservice fuldt ud i bibliotekerne: “Politikerne har vist, at de anerkender bibliotekernes evne til at medinddrage og tiltrække borgerne og dermed være centrum for borgerbetjening”.

Bibliotekerne i Vorbasse og Sdr. Omme overgik i september 2011 til fuld selvbetjening. Billund Bibliotekerne er stadig ansvarlige for driften, men samarbejder i det daglige arbejde med knap 50 frivillige. De bistår f.eks. brugerne med vejledning i søgesystemet og selvbetjening, og varetager andre praktiske opgaver. En biblioteksfaglig medarbejder vejleder og koordinerer de frivillige. Brugerne lukker sig selv ind på bibliotekerne med deres lånerkort eller sundhedskort, hvorefter de med samme kort kan låne bøger, magasiner og dvd-film.

Med Ole Bisbjerg, leder for Bibliotek og Borgerservice, i spidsen tog biblioteket glad og stolt imod den fornemme pris.

 

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek