Flere og flere biblioteker i udsatte boligområder har i de forgangne årtier udviklet nye forståelsesrammer for deres virksomhed og selvforståelse. Deres strategier tog afsæt i, at biblioteket er andet og mere end bøger og materialer. Biblioteker i udsatte boligområder leverer som andre biblioteker tilbud inden for kultur og oplevelse, viden og læring, oplysning og service. Men for bibliotekerne er der kommet endnu et tilbud til. Biblioteker som medborgercentre der forener allerede eksisterende traditionelle kerneopgaver med idéen om målrettet at skabe sociale værdier for borgerne i udsatte boligområder. Det sker bl.a. via sociale innovationer, aktiv brugerinddragelse og netværksdannelse. Deres virke pendler mellem kulturel integration og social inklusion.
Der er med andre ord sket et interessant og dynamisk udviklingsarbejde; men denne nytænkning og konceptudvikling blev ikke fulgt op af et tilsvarende symbolarbejde. Derfor spørger vi, hvordan man kan italesætte disse bibliotekers virke og selvforståelse på en sådan måde, at de nye og dynamiske elementer kommer til syne? Vi tager metafor-begrebet til hjælp.
Metaforer styrer vores opmærksomhed. Vi ser tingene i et bestemt perspektiv; nogle karakteristika fremhæves i metaforens skær, mens andre nedtones. At finde den rette betegnelse er derfor ikke kun en strid om korrekte ord. Nye metaforer skaber desuden nye handlemuligheder.
Gængse metaforer
“Bibliotek som frirum for integration” var den første metafor, der markant pointerede afstanden til bibliotekernes materialeorientering og åbnede for nye koncepter. Biblioteksrummet blev set som et fristed for den ligeværdige integration. I takt med ændringerne i den politiske dagsorden på integrationsområdet blev det senere mere opportunt at tale om biblioteker som “en port til det danske samfund”. De gængse metaforer har imidlertid en ulempe; biblioteket ses som sted, ikke som aktør. Ved at fokusere på stedet, fremhæver man brugernes og borgernes aktiviteter i dette rum. Imidlertid nedtoner stedmetaforen både bibliotekarernes særlige virke og bibliotekernes handlekraft i forhold til lokalsamfundets krav. Metaforerne fremkalder heller ikke billeder af innovative netværk, tværinstitutionelle samarbejder og partnerskaber samt den løbende konceptudvikling, der har kendetegnet bibliotekerne i udsatte boligområder. De gængse metaforer begrænser blikket på biblioteksrummets iboende muligheder, ikke på bibliotekets ageren i samfundet.
Folkebiblioteker & Medborgercentre som sociale entreprenører
Det kan virke overraskende at karakterisere folkebiblioteker i udsatte boligområder ved hjælp af idéen om socialt entreprenørskab. Ser vi tilbage på de sidste årtiers biblioteksudvikling, understreger netop denne metafor ret præcist, hvad bibliotekerne i udsætte boligområder har tilfælles.
For det første bunder socialt entreprenørskab i et basalt samfundsengagement, og er kendetegnet ved en høj motivation til at frembringe sociale værdier og social kapital. Medborgercentre i udsatte boligområder illustrerer den sociale værdiskabelse ret godt. Biblioteker og medborgercentre er med til at højne sammenhængskraften og dynamikken i et levende lokalsamfund, hvor mennesker mødes på tværs af alder, køn, etnicitet, sociale og kulturelle forskelle.
For det andet er socialt entreprenørskab karakteriseret ved fire indsatsområder:
• vedvarende udvikling af lokalsamfundet
• social inklusion gennem uddannelse og arbejde
• solidaritet og empowerment
• demokratisk deltagelse.
Alle fire punkter har været centrale for biblioteksarbejdet i udsatte boligområder. Nogle eksempler kan illustrere viften i aktiviteterne. It-kompetenceløft og IT-guideforeningen gennem interne og eksterne partnerskaber (Gellerup og Hasle); Kulturbrobygning som inklusion gennem uddannelse og arbejde (Odense Centralbibliotek); Sprogporten som læring og empowerment (Nørrebro Bibliotek).
For det tredje udmærker sociale entreprenører sig ved at udvikle nye idéer og innovative aktiviteter samt målbevidst at implementere dem i samfundet. Innovative koncepter er et direkte resultat af det forventningspres, som nærsamfundet konfronterer sine organisationer med; et frugtbart samarbejde i kooperative netværk blandt de professionelle og frivillige integrationsaktører; en fremsynet biblioteksledelse. Som et vellykket eksempel kan der henvises til samarbejdet mellem folkebibliotekerne og filmselskabet Zentropa om debatfilmen Limboland. Partnerskabet har været det innovative koncept, der i dette tilfælde skulle styrke den demokratiske deltagelse og debat i nærsamfundet.
Innovative forandringsaktører – vejen frem
Metaforer fremhæver bestemte aspekter og nedtoner andre ved et givent fænomen. Vi ønsker at understrege, at bibliotekerne i udsatte boligområder er innovative forandringsaktører. Derfor skal de gængse metaforer suppleres med nye. Folkebiblioteker som sociale entreprenører forekommer os mest dækkende taget de sidste årtiers biblioteksudvikling i udsatte boligområder med i betragtning.
