Biblioteksudvikling i USA. Set fra Seattle…

Skrevet af

Rolf Hapel

12. februar, 2019

Den vigtigste institutionelle spiller, der støtter biblioteksudvik- lingen i USA, er Institute of Museum and Library Services (IMLS), en slags pendant til den danske institution, der engang hed Biblioteksstyrelsen.

I Danmark er den reelle betydning af den tidligere styrelse blevet noget reduceret i de senere år. Nu er den et af fire centre i Slots- og Kulturstyrelsen, betitlet ”Center for Kunst og Biblioteker” og har i en årrække lidt under tab af ressourcer/dygtige medarbejdere og – set udefra – en ledelse, der har nok har for meget på tallerkenen til for alvor at kunne spille en rolle i biblioteksudviklingen i den nødvendige dialog med politikere og fagfolk i kommunerne.

Sådan en downgrading er ikke sket i USA, selv om der er drabelige slag, når loven om Museum and Library Services, der finansierer IMLS, skal godkendes af Senatet, senest i 2018. Det er heller ikke sandsynligt, at en tilsvarende degradering af IMLS vil finde sted. Dertil betragtes bibliotekerne i politiske kredse som for vigtige samfundsinstitutioner.

IMLS er en formelt uafhængig enhed med en direktør og en bestyrelse, der er udpeget af præsidenten og godkendt af senatet.

Opgaven at inspirere bibliotekerne til at fremme ”… innovation, life-long learning, and cultural and civic engagement…” ved at støtte udvikling og forskning i biblioteker (og museer). Til biblioteksområdet uddeles hver år ca. $267 mio.  Heraf går $160 mio. til de enkelte stater, der hver især har administrative enheder og typisk et State Library, der fungerer lidt ligesom centralbibliotekerne herhjemme. Midlerne bruges til uddannelse og projekter i bibliotekerne i staten. Andre $127 mio. går direkte til udviklingsprojekter og forskingsprogrammer, som biblioteker i hele landet kan søge om.

Ligesom i Danmark er bibliotekernes almindelige drift skattefinansieret. Herovre er det imidlertid lokale ejendomsskatter, der finansierer bibliotekerne, hvor det i Danmark er den kommunale indkomstskat, der lægger for.

 

ROLF HAPEL er professor ved University of Washington’s Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2019.

 

Samfundets udfordring – biblioteket som svar

Folkebiblioteket er en kerneopgave for samfundet. Lige om lidt tager vi hul på 2024, og her vil vi i Danmarks Biblioteksforening for alvor kigge bag om biblioteksloven fra 2000 ...

[Biblioteket] Adgangen til bogen

I den stort anlagte Dansk Bibliotekshistorie 1-2 (2021) fortælles en både opløftende og læseværdig historie om bibliotekernes centrale betydning for dansk folkeoplysning og ...

Over halvdelen af danskerne bruger biblioteket

Mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, uanset om de er brugere eller ej. Bliv klogere på borgerne og deres brug af biblioteket. Ny viden er klar til at ...

Vi har alle magt til at gøre en forskel

Vi har alle en magt. Især os, der arbejder på kulturelle institutioner som biblioteker. Det kan vi ofte glemme. Men vi har en magt. Til at formidle. Til at gøre folk klogere. ...

Folkebibliotekernes betydning i kroner, ører og meget mere

Ny engelsk undersøgelse bør nærlæses! Henrik Jochumsen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, om biblioteker, måling af værdi og ...

Vi har en regulær læsekrise

DEBAT – Stærk læsekultur skal prioriteres politisk! Danmarks Biblioteksforening skabte debat på Bogforum om et af de store samfundsproblemer. Vi har en regulær ...

Hvorfor fanden læser de ikke?

POLITISK KOMMENTAR Det var titlen på en debat på årets Bogforum i Bellacentret, arrangeret af Danmarks Biblioteksforening med lektor på DPU ved Århus Universitet, Simon Skov ...

Vi skal tilbage på sporet, kære sektor!

DEBAT Folkebibliotekernes kerneopgave med information: De danske folkebiblioteker skal holde fast i, at der ér noget, der er sandt, og at der kun er én virkelig virkelighed, som ...