Biblioteksudvikling i USA. Set fra Seattle…

Skrevet af

12. februar, 2019

Den vigtigste institutionelle spiller, der støtter biblioteksudvik- lingen i USA, er Institute of Museum and Library Services (IMLS), en slags pendant til den danske institution, der engang hed Biblioteksstyrelsen.

I Danmark er den reelle betydning af den tidligere styrelse blevet noget reduceret i de senere år. Nu er den et af fire centre i Slots- og Kulturstyrelsen, betitlet ”Center for Kunst og Biblioteker” og har i en årrække lidt under tab af ressourcer/dygtige medarbejdere og – set udefra – en ledelse, der har nok har for meget på tallerkenen til for alvor at kunne spille en rolle i biblioteksudviklingen i den nødvendige dialog med politikere og fagfolk i kommunerne.

Sådan en downgrading er ikke sket i USA, selv om der er drabelige slag, når loven om Museum and Library Services, der finansierer IMLS, skal godkendes af Senatet, senest i 2018. Det er heller ikke sandsynligt, at en tilsvarende degradering af IMLS vil finde sted. Dertil betragtes bibliotekerne i politiske kredse som for vigtige samfundsinstitutioner.

IMLS er en formelt uafhængig enhed med en direktør og en bestyrelse, der er udpeget af præsidenten og godkendt af senatet.

Opgaven at inspirere bibliotekerne til at fremme ”… innovation, life-long learning, and cultural and civic engagement…” ved at støtte udvikling og forskning i biblioteker (og museer). Til biblioteksområdet uddeles hver år ca. $267 mio.  Heraf går $160 mio. til de enkelte stater, der hver især har administrative enheder og typisk et State Library, der fungerer lidt ligesom centralbibliotekerne herhjemme. Midlerne bruges til uddannelse og projekter i bibliotekerne i staten. Andre $127 mio. går direkte til udviklingsprojekter og forskingsprogrammer, som biblioteker i hele landet kan søge om.

Ligesom i Danmark er bibliotekernes almindelige drift skattefinansieret. Herovre er det imidlertid lokale ejendomsskatter, der finansierer bibliotekerne, hvor det i Danmark er den kommunale indkomstskat, der lægger for.

 

ROLF HAPEL er professor ved University of Washington’s Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2019.

 

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.