Biblioteksverdenens reaktion på Charlie Hebdotragedien

Skrevet af

24. februar, 2015

Frankrig. Attentatet mod det venstreorienterede fran-ske satiremagasin Charlie Hebdo og drabet af 12 tegnere, journalister og andre medarbejdere den 5. januar og det efterfølgende mord på en færdselsbetjent og li-kvideringen af fire jødiske gidsler i et koshersupermarked tæt på Porte de Vincennes i Paris har over alt i den civiliserede verden affødt vrede og afsky. Og fra nogle sider krav om indførelse af nødret og særlove og flere beføjelser og penge til efterretningsvæsener.  Mens der fra andet hold advares mod i panik at suspendere de fundamentale frihedsrettigheder i kampen mod terrorisme.

Blandt reaktionerne er også flere fra biblioteksside. I en pressemeddelelse erklærer EBLIDA (Bureau of Library, Information and Documentation Associations) sig således enig med Andrus  Ansip, EU-kommissær for Digital Single Market, når denne i en twitter fastslår, at angreb på pressen er angreb på ytringsfriheden og kulturdebatten. I udtalelsen kondolerer og udtrykker EBLIDA sin solidaritet med ofrenes familier og kolleger og med det franske folk og tilslutter sig så væsentlige kærneværdier og elementer i et fungerende demokratisk samfund som presse- og ytringsfrihed.

Også hele holdet bag Libraries Without Borders (ikke at forveksle med Librarians Without Borders) er rystede over den barbariske og åbenbart nøje planlagte eksekution af medarbejdere på et blad, der som Charlie Hebdo har gjort frihed og retten til at tænke gennem latter og karikatur til sit særkende. Organisationen lover fortsat at støtte disse værdier over alt i verden.

Bestyrelsen for kunstbibliotekssektionen i den internationale biblioteksforening IFLA udtrykker ligeledes i en pressemeddelelse sin dybe sorg over det morderiske angreb på Charles Hebdo. Og under henvisning til artikel 19 i FN’s Verdenser-klæring om Menneskerettighederne tilkendegiver IFLA-sektionen sin støtte til karikaturtegnere, bladtegnere og andre kunstnere rundt omkring i verden, der i deres arbejde giver os et spejlbillede af menneskehedens svagheder og ufuldkommenhed.

Endelig kom der den 13. januar også fra IFLA’s hovedkvarter i Haag en skarp fordømmelse af det blodige intermezzo på Charlie Hebdos redaktion. I denne forbindelse nævner IFLA, at der på verdensplan alene i 2014 omkom 61 journalister, hvoraf de 27 myrdedes og hele 221 fængsledes. Sådanne anslag mod pressefriheden er noget, der også rammer og har konsekvenser for bibliotekerne og deres afgørende rolle i forhold til fri adgang til information  og ytringsfrihed, påpeger IFLA. Foreningen og dens Committee on Freedom of Access to Information and Freedom of Expression (FAIFE) vil da også fortsat engagere sig i debatten om det og i særdeleshed fokusere på spørgsmålet på IFLA’s verdenskongres i Johannesburg i midten af august i år.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek