Frederikshavn Kommune har flere gange taget têten, når det handler om at styrke betjeningen af børn. For en håndfuld år siden bl.a. med ‘Børnebiblioteket som Eksperimentarium’. Nu gør de det igen. I lighed med andre projekter landet over handler det nu om dét at arbejde med børn og relationer i bibliotekerne. Danmarks Biblioteksforening holder sit store årsmøde og generalforsamling fra den 29. til 30. marts 2012 i Frederikshavn og bringer her den første af flere artikler om kommunens biblioteker.
Et supervisionsprojekt med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier skal hjælpe os til at blive mere bevidste og bedre til at betjene børnene. Det sker i tæt samarbejde med en ekstern partner. Børnebibliotekarerne arbejder i dag med relationskompetence sammen med Lis Møller; cand.mag og tidligere lektor i psykologi ved Pædagoguddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland. Lis Møller driver selvstændig virksomhed og har mange års erfaring med professionsudvikling inden for pædagogisk og socialt arbejde. Arbejdet med relationskompetence skal kvalificere personalet i samspillet og relationer med børnene.
Supervision i praksis
Selve supervisionsforløbet og indholdet af et supervisionsmøde tager afsæt i vores hverdag og daglige møder med børnene. Ingen ved inden mødet, hvilken vej vi skal i dag eller, hvordan vi finder løsningen på en eventuel konflikt med et barn. Vi er delt op i to grupper af fire bibliotekarer; to fra biblioteket i Frederikshavn, en fra biblioteket i Sæby og en fra biblioteket i Skagen.
Supervisionen starter med en kort runde, hvor vi kommer omkring vores arbejde. Hvordan går det på vores arbejde, og er der noget, som vi har været særlig optaget af siden sidst? Lis Møller danner sig et overblik over gruppen og de oplevelser, som vi er optaget af i dagligdagen. Selve supervisionen foregår ved, at Lis Møller og en af os er henholdsvis supervisor og supervisant. Supervisanten er ‘på’ med et tema/emne eller et problem og er i dialog med Lis. De tre andre kollegaer observerer og har til opgave at reflektere over emnet, som bliver behandlet. Lis bidrager med teoretiske perspektiver og efter dialogen deltager de tre andre kollegaer med løsningsforslag og kommentarer.
Selvom vi har været i gang med supervisionsmetoden i en periode, så er det stadig en ny og anderledes måde at arbejde på. Her er et fælles rum, hvor vi har tavshedspligt og frihed til at tale om emner/temaer, som vi ikke kan/gør på et almindeligt personalemøde. Det er en ny form at være sammen på og en ny måde at dele erfaringer på. Det er grænseoverskridende at møde op til et supervisionsmøde og mon ikke alle bibliotekarer kommer med lidt ondt i maven. Er det mon mit tema, som skal behandles i dag, og tør jeg det? Men i det fælles rum kan vi føle os trygge og give rum til at blive klogere og udvikle os. Men man skal turde det – turde at være 100 % ærlig og turde at give og modtage ærlig kritik. Vi kan støtte hinanden, give hinanden udfordringer og ikke mindst udvikle os både i mødet med børn og andre brugere, men også med hinanden.
Oplevelser og ny tilgang
Arbejdet med relationskompetence med en meget kompetent fagperson har udviklet os personligt, fagligt og ikke mindst som gruppe. Lis Møller har kompetencerne til at lytte og gennem dialogen plukke de relevante temaer ud. Vi har fået mere ballast til at møde børnene i dagligdagen – nye måder at tale med barnet på, nye former at gå barnet i møde på – og vi får indarbejdet nye ‘vaner’ og lærer at tackle vores egen reaktion og anerkende den, før vi møder barnet. Vi har arbejdet med forskellige temaer som: indretningen af biblioteket, larmende børn, børn, som bryder vores regler, børn, som ‘trigger’ noget i os eller børn, som stjæler.
Et eksempel kan være en dreng på 8 år, som er blevet taget i at stjæle et spil. Drengen fortæller, at en større dreng har sagt, at det kunne man godt. Her hjælper åbne spørgsmål, som “Hvorfor stjal du?” ikke, da små børn presses af åbne spørgsmål og præsterer på et lavere niveau end forventet. I stedet kan man sige: “Jeg tror, at du ved, det er meget forkert at stjæle. Du må have været bange.” Så vi viser den dreng, at vi har set ham, og vi har viden om børn. At her kan han godt fortælle sandheden uden at føle sig forkert og alene. Han ved, det er forkert at stjæle og med en rolig dialog, kan vi understrege, at det er tyveri, og det accepterer vi ikke, idet vi samtidig anerkender ham.
En anden situation oplevede børnebibliotekar Pia Ejby Svendsen: “Biblotikar – biblotikar! Han slukker min computer… kaldte Djengis fra pc-erne i børnebiblioteket, og 3. gang er min reaktion ikke så venlig som 1. og 2. gang! Og 4. gang sender jeg hele banden hjem, med et tak for i dag, vi ses i morgen. Men næste gang Djengis eller en af de andre gutter sidder ved pc-erne og råber “biblotikar” går jeg ned, stikker ham lappen og siger: Hej, jeg hedder Pia, hvad hedder du? hvad kan jeg hjælpe dig med?”.
Bedre betjening og øget professionalisme
Fordelen ved at arbejde med supervisionen som metode er koblingen mellem teori og viden, som er brugbar i den specifikke situation eller mødet mellem det enkelte barn og bibliotekar. Lis Møller tager udgangspunkt i det tema/emne eller den problemstilling, som vi får frem i dialogen og hæfter den relevante teori på. På denne måde undgår vi en ‘klassesituation’, hvor vi lærer en masse teorier om børn og relationsarbejde og måske går hjem uden at vide, hvilken knage vi skal hænge teorien på. Ved supervisionsforløbet bliver teorien hængt på den rigtige knage, så teori og emne passer sammen. På denne måde optimeres arbejdet og bliver relevant og mere professionelt.
“Jeg har som børnebibliotekar simpelthen verdens dejligste arbejde. Den dag Freja (4 år) fortalte mig, at biblioteket var lige så sjovt som FUNHOUSE (1500 m2 stort legeland i Frederikshavn) gik jeg smilende hjem, og jeg smiler stadig. Her er et barn, som virkelig nyder at komme på biblioteket. Hun har mærket os og biblioteket helt ind i hjertet. Her har vi ramt plet i vores måde at møde børnene på!".
Frederikshavn Kommunes biblioteker fik i 2009 tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier til projektmodning af “Styrkelse af relationskompetencer med afsæt i børnebibliotekets personale som relationsarbejdere”. Pga. sygdom blev projektmodningsforløbet skubbet til 2010 og er nu afsluttet. Biblioteket arbejder i dag videre sammen med Lis Møller med supervisionsforløb omkring relationskompetencer i en foreløbig 2-årig periode.
