BIBZONEN – rapport fra bibliotekernes telt på Folkemøde 2014

Skrevet af

28. august, 2014

Eet par eksempler fra det omfattende Folkemøde-program i biblioteksteltet:

Public service i kulturen – bibliotekernes rolle i fremtiden
Lød overskriften på første debat i Bibzonen. Kulturminister Marianne Jelved skulle som udgangspunkt konfronteres af mig med den udfordring, der ligger i stadige budgetnedskæringer på biblioteksbudgetterne samtidig med, at alle er enige om, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution og i forhold til at udvikle demokratisk deltagelse mm.

Debatten var eminent styret af Clement Kjersgaard, og ud over ministeren deltog også folketingsmedlem for SF, Jonas Dahl, Carl Christian Ebbesen, (DF) Kultur- og fritidsborgmester i København, og Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og altså undertegnede direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Der blev ikke fundet entydige svar på rollen for fremtidens bibliotek. Men en ting var fælles for de politiske indspark. Man vil gerne biblioteket! Et bibliotek, som vel at mærke er for alle, og har et tilbud med bredde og en mangfoldighed af materialer. Selv om man, som Københavns kulturborgmester så det, ‘nogle steder skal blive bedre til at prioritere og fokusere’.

Mere public service-fokus: Bibliotekerne og bogbranchen
Lørdag var biblioteker og bogbranche på programmet ud fra spørgsmålene: Styrkes eller svækkes bogmarkedets udvikling af mediedebatten om branchen? Og skal bibliotekerne stille alt til rådighed?

Buddene kom her fra DBs formand Steen B. Andersen, Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek, Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, Karen Westman Hertz, indholdsansvarlig, Mofibo, og Kåre Bluitgen fra Dansk Forfatterforening.

Mange andre spørgsmål blev vendt i debatten, som f.eks. er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større udstrækning end tidligere læser de samme bøger, altså de bestsellere man støder på i supermarkeder og medier? Får den digitale udvikling og den større tilgængelighed nogle mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? Skal bibliotekerne vise forskellen på skidt og kanal, eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører?

Heller ikke her nåede vi frem til noget entydigt svar, men en ting stod dog lysende klart. Nemlig at biblioteket har et public service ansvar og skal påtage sig rolle som en dannelsesinstitution. Stik modsat f.eks. kommercielle tjenester som Mobifo, hvis strategi og mål naturligt nok er ‘så stort salg som muligt’ fremfor en materialeprioritering, der som bibliotekets er afbalanceret og baseret på en egentlig bogvalgspolitik i overensstemmelse med lovens rammer.

Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes sammen?
Hoveddebatten på anden dagen var “Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes?” Her medvirkede DBs formand Steen B. Andersen sammen med Lena Schnack Mertz, Formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Mette Liv Skovgaard, koordinator i Skoletjenesten, Marlene Borst Hansen (B) Folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), Folketinget, Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket. Fokus var, hvilke nye spændende og mulige samarbejder mellem skole og bibliotek, åbner Folkeskolereformen op for.

Debatten afslørede, at der ikke var enighed om, hvordan den nye reform skal udlægges. Men en ting var der enighed og opbakning til, nemlig at samarbejde mellem biblioteker og skoler skal der til. For det er til gavn for begge institutionstyper og vigtigst af alt for børnene. Som den radikale Marlene Borst Hansen udtrykte det: “Hvis man lægge de to folkeinstitutioners formålsparagraffer oven på hinanden, så er det altså svært at se forskel, så det er da oplagt, at de skal bruge hinanden”. Noget DBs formand kunne støtte. Han fastslog bl.a.: “Bibliotekerne har altid været en vidensinstitution, og det agter vi også at agere som i fremtiden”.

Her fremhævede DBs formand også biblioteksforeningens nye store sommerundersøgelse. Den viser, at hver anden dansker, 50 %, personligt har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse.

Kulturquiz
Nævnes skal også et af de mere lystige indslag, hvor jeg fik lov at stå for Folkemødets sjoveste kulturquiz i Adrian Hughes’, sidste års quiz-vært, fodspor. Det var noget af en udfordring – men peppet op med lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening, så gik det sør’me alligvel. Ikke mindst på grund af fine flydende smagsprøver undervejs. Jeg giver gerne faklen videre til en anden næste år.

Bag Bibzonen står: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Kulturstyrelsen, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Fotos: Lotte Hviid Dhyrbye.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget