Børns læselyst styrkes med afsæt i Roskildes sagn og myter

Skrevet af

14. februar, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Mere end 250 børn i Roskilde har tegnet, formet, fortalt og skrevet om væsener for at styrke fortælleglæden. De lokale sagn om Basilisken, Fandens fingre og Helhesten har været tre af hovedpersonerne i projektet Vilde væsner og sære steder, som Roskilde Bibliotekerne har lavet i samarbejde med Lolland Bibliotekerne og Nota – med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Tungen var lige i munden, da der var tegneworkshop i Kreativt Hus for børn – Algade 31, der er et børnekulturhus, som Roskilde Bibliotekerne driver. Der skulle tegnes vilde væsener, og det blev så virkeligt for børnene, at der blev spurgt til, om Basilisken, Helhesten og de andre af Roskildes sagnvæsener mon findes i virkeligheden?

Roskildes vilde væsner
4.C fra Absalonsskolen er en af de klasser, der har været i det kreative hjørne med illustrator og forfatter Jan Kjær, som mange børn vil kende som Nomernes ‘far’. Der blev tegnet vilde fantasivæsener og mystiske monstre, der til sidst bliver en del af et kortspil, som man kender det fra de gode gamle bilspil. Her er det så Roskildes vilde væsner, som kæmper mod hinanden.

Jan Kjær fortalte først klassen om Roskildes lokale myter på en så overbevisende og sjov måde, at det var her, der blev spurgt til, om de mon findes i virkeligheden! Der er blandt andet blevet skabt en pigrygget edderkop, der er så hurtig, at den knækker alle træer, den kommer forbi.

“Børnene var så engagerede med at tegne deres egne vilde væsner. Det er utroligt at se deres udvikling undervejs. Alle værkerne bliver en del af en udstilling, som billedkunstner Maria Lau Krogh skaber”, fortæller Silja Hjortkær-Løvik, der er børnekulturformidler i Kreativt hus for børn.

Læselyst, kreativitet og målgrupper
Med bibliotekerne som projektdrivere afprøves i projektet Vilde væsner og sære steder mulighederne i at gå sammen med kunstnere og ad kreative veje skabe læselyst og -fællesskaber i grupper, hvor alle måske ikke af sig selv ellers opsøger litteraturoplevelser.

Med udgangspunkt i lokale sagn og myter samles lokale grupper på tværs af generationer om at skabe egne historier, faciliteret af forfattere, historiefortæller og billedkunster. Rammen er kulturhuse, som i forvejen huser kulturmøder. De skabte historier indgår i værker, som deles med andre, og fungerer som inspiration for nye litterære aktiviteter.

Engagement og skabertrang
Workshoppen er en del af en større indsats for læselyst i bred forstand kaldet Vilde væsner og sære steder, og altså et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Lolland Bibliotekerne og Nota – med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Der har både været workshops for skoleklasser og for børnefamilier, hvor en række professionelle kunstnere og forfattere har taget afsæt i Roskildes lokale sagn og myter.

“Børn har mange forskellige styrker. Nogle er gode til at fortælle, andre skriver godt, mens andre igen trives med at formgive med hænderne. Ud af alle de metodiske tilgange vokser der historier og idéer, der på hver deres måde fodrer læselyst og fortællelyst", forklarer Silja Hjortkær-Løvik og fortsætter:

"Det har været så fascinerende at opleve børnenes engagement og lyst til at skabe. Når vi har haft besøg af skoleklasser, har børnene været helt opslugte med at tegne og skabe deres egne vilde væsner, og vi har fået fat i nogle børn, der ikke opsøger os i deres fritid.

Fortællingerne i vores skoleworkshops var sjove og fyldt med humor og energi. Når børnefamilierne deltog, kom der mere alvorlige emner som sorg, mobning og stedmorhistorier frem. Jeg kunne tydelig mærke, hvordan skabertrangen satte gang i dybe samtaler i familierne – på tværs af generationer. Det var rørende at opleve, hvordan der blev skabt rum til en sådan sårbarhed, mens de vilde væsner blev vakt til live.”

Proces og resultater
I løbet af de seneste måneders workshops for skoleklasser og børnefamilier er der blevet tegnet massevis af fantasifulde figurer med forfatter Jan Kjær, skabt vilde væsner med billedkunstner Maria Lau Krogh, skrevet grufulde gyserhistorier med forfatter Benni Bødker og fortalt forrygende historier med Kasper Sørensen, der er professionel fortæller.

Indsatserne mundede ud i en sanselig vandreudstilling i Kreativt hus for børn, hvor billedkunstner Maria Lau Krogh iscenesatte børnenes proces, skulpturer, tegninger og eventyrlige historier i lyd og tekst. I forbindelse med udstillingen blev der afviklet book talks på biblioteket, hvor børnene fik anbefalet gode bøger, der knyttede sig til projektets tema.

Fortsætter på Lolland. Projektet lever videre, da der er tale om et fælles projekt med Lolland Bibliotekerne og Nota, så der følger en række workshops på Lolland det næste halve års tid, og Nota bearbejder lydfortællinger, som Kasper Sørensen har indtalt – med afsæt i børnenes fortællinger.

LOUISE MEAN NIELSEN, Kommunikationsmedarbejder Roskilde Bibliotekerne

 

En hel række af workshops
Der har været workshops, hvor det handlede om selv at skabe væsner og myter. Her kom billedkunstner Maria Lau Krogh forbi med ler og andre naturmaterialer, så børnene selv kunne skabe mærkværdige væsner. Det er blevet til mere end 50 væsener, som boede på loftet i Kreativt hus for børn, indtil de skulle indgå i den afsluttende udstilling, der kan opleves tom. 28. februar.

Forfatter Jan Kjær afviklede 5 workshops, hvor det gjaldt om at tegne vilde væsner og mytiske monstre, der til sidst bliver en del af et kortspil – i stil med de gamle bilkort. Børnene har beskrevet deres væsner – og der kan fx udfordres i kampstyrke, magi og hurtighed.

Den professionelle fortæller Kasper Sørensen har budt til 2 workshops, hvor det gik ud på at fortælle egne (gyser)historier med udgangspunkt i Roskildes myter og fabeldyr.

De 3 workshops med forfatter Benni Bødker handlede det om at skabe skrive egne historier, der også tog udgangspunkt i Roskildes egne sagn og myter.

 

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...