Bogen lever og har det godt!

Skrevet af

9. december, 2013

Stinne Hjortlund Kristioffersen er godt tilfreds med deltagelsen, som lå små 5 % under sidste års rekordår. Hele 27.682 besøgende fandt denne gang vej til Bella og bunkerne af nye bøger. Og ifølge dagspressen melder mange forlag om et endnu mere købelystent publikum end sidst.

Bogmekka – nu også for e-bøger
Over 700 danske og udenlandske forfattere deltog i årets Bogforum som – da jeg besøgte messen fredag den 8. – var et rent mekka af litterære notabiliteter, tegneseriekunstnere, spændingsforfattere, madskribenter og forfatterspirer. Blandt de mange stande kunne man således også finde flere med tilbud til den markant voksende mængde af selvudgivere.

At dømme efter en anden tendens fra Bogforum, så er det kommercielle e-bogssalg omsider også på vej frem. Der var masser af stande, som slog et slag for den digitale bog. Fra nye mobifo.dk til saxo.com’s helt store ‘innovationsstand’.

Bogforums Debutantpris gik til 18-årige Yahya Hassan for digtsamlingen Yahya Hassan. Med denne noget smalle udgivelse har Gyldendal fundet sig en regulær kvalitetsbestseller. Digtsamlingen, der naturligvis både kan købes som e- og som p-bog (trykt bog), er ved redaktionens slutning udkommet i det uhørte antal af 57.000 eksemplarer.

Ud over nye og bedre sceneforhold til de mange arrangementer fra prisuddelinger til foredrag og debatter giver Bellacenter sammenlignet med Forum nu bedre plads til cafétilbud, hvor trætte messefødder hviles, mens læsetips og sandwichanmeldelser udveksles. Også i 2014 finder BogForum sted i Bella Center, nemlig fra den 7. til den 9. november.

Bibliotekerne på Bogforum
Litteratursidens stand – bibliotekernes egen onlineservice – var som altid velbesøgt, mens redaktør Lise Vandborg interviewede de forskellige gæster, bl.a. Morten Brask, forfatter til William Sidis perfekte liv. Også kulturminister Marianne Jelved kiggede forbi, da hun fredag den 8. november officielt åbnede en ny version af Litteratursiden.dk.

Med sine 175.000 besøg pr. måned er bibliotekernes website om litteratur landets mest markante platform for kulturformidling online. Nu er sitet genopstået i et nyt mere brugervenligt design og med mere plads til at debattere.

Andre biblioteksstande var bl.a. Det Kgl. Biblioteks fællesstand med forlaget Museum Tusculanum´ m.fl. samt vist for første gang den lille stand, som Holbæk Bibliotek bl.a. stod bag – standen med de fine læse- og sprogstimuleringskufferter og inspiration til læselystne børn.

Spørg Biblioteket
Også i år stod folkebibliotekerne i Region Hovedstaden for Bogforums informationsstand. Aldrig har Spørg Biblioteket haft så synlig placering, som den havde i Bella Center allerforrest ved indgangen. Spørgsmålet er så, om ikke man kunne skilte lidt mere med det og gerne i øjenhøjde. Besøgende skulle i alle tilfælde have nakken langt bagud for at opdage, hvem det er, der hjælper og guider de mange tusinde, som kommer i tvivl om, hvor lige deres favoritforfatter findes på den store messe.

Standen blev også brugt til arrangementer, bl.a. om lørdagen, hvor litteraturkonsulent ved Københavns Hovedbibliotek Lea  Fløe Christensen interviewede  kulturminister Marianne Jelved og forfatteren Ida Jessen om kulturministerens nye fireårige læsekampagne Danmark Læser, og om hvorfor det er relevant at sætte fokus på bøgernes kvaliteter. Læs mere om projektet i bl.a. Danmarks Biblioteker nummer 5, 2013 s. 25.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.