Bog- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked. Rapporten for 2017 giver som de tre tidligere rapporter et overblik over bogens situation i Danmark. Med 52 sider og en lang række tabeller belyses bogens – herunder også lydbogens – situation i Danmark. Der beskrives mange forskellige vinkler og en kort anmeldelse kan i sagen natur kun omtale et mindre udvalg.
Læsning og medieudbud
Der er gennem de senere år været et fald i de mest flittige læsere, forstået som dem, der læser ugentligt eller tiere. Det gælder særligt aldersgruppen 30-59 år, der bruger noget mindre tid på skønlitteraturen sammenlignet med tidligere. Det er især for de højtuddannede, at dette fald er tydeligt. Der er altså ikke tale om de dropper skønlitteraturen, men blot at de læser lidt mindre hyppigt. Samtidig er der et stigende forbrug af netlydbøger.
Der er mediemæssigt et stort fokus på e-bogslæsning og biblioteksudlån af e-bøger. Men den store udbredelse af e-bogen i danskernes læsevaner er der ikke tale om. Der er over de sidste fire år tale om et fald i andelen af personer, der aldrig læser e-bøger og en stigning i gruppen, der læser sjældent – altså en forskydning fra ‘aldrig’ til ‘sjældent’ og ikke et egentlig gennembrud.
Bog- og Litteraturpanelet giver som forklaring på denne udvikling, at der i kraft af et voksende og mere sammensat medieudbud gennem det sidste årti foregår en skærpet kamp om forbrugerens opmærksomhed, hvor tiden til litteraturlæsning kommer under pres fra andre medietilbud. Når netlydbøger har succes i disse år, hænger det således også sammen med, at det tillader brugeren på at indpasse litteraturlytning i flere af hverdagens gøremål såsom transport til og fra arbejde.
Biblioteker
Den manglende folkebiblioteksstatik for 2016 og 2017 betyder igen i år, at folkebibliotekernes udlån ikke kan kommenteres. Der er igen i stedet er brugt statistiske udtræk af Biblioteksafgiftens registre, hvilket så i år igen fokuserer på kassationerne i folkebiblioteker. Der peges ganske rigtig på, at en udtynding af titelmassen på folkebibliotekerne har som konsekvens, at lånerne via bibliotek.dk trækker på andre bibliotekers bestand via det interurbane lånesamarbejde. Det kunne faktisk være belyst bedre ved brug af forskningsbiblioteksstatistikken, som er udkommet for 2016 og 2017.
Der er tale om en mangel på kendskab til biblioteker, når der i rapporten står “ligesom en vækst i de såkaldt interurbane udlån vidner om, at titler i voksende grad bringes hjem til låneren fra andre filialer”. Interurbane lån er lån mellem biblioteksvæsener, mens flytning mellem filialer i et biblioteksvæsen ikke opgøres. Men det ændrer ikke ved, at der er tale om et forøget træk på andre biblioteker for at kunne betjene egne lånere. Kort sagt så trækker folkebibliotekerne mere på ikke mindst Nationalt Lånecenter (Det Kgl. Bibliotek – Aarhus), en del af bibliotekernes overbygningsstruktur jf. lov om biblioteksvirksomhed.
Læremidler
Digitale læremidler udgør den største del af det digitale marked for forlagene. Salget af læremidler udgør fortsat mere end en tredjedel af forlagenes omsætning. I uddannelsessektoren investeres der i disse år kraftigt i digitale teknologier, og denne udvikling bidrager til en udvikling væk fra den traditionelle lærebog. Digitale læremidler består ikke af bøger i en snæver forstand, men består af digitale ressourcer knyttet sammen i digitale læringsrum, der understøtter elevernes opgaveløsning, lærerens feedback m.m. Der er således tale en udvikling væk fra bøger og dermed længere sammenhængende forløb over til kortere tekster.
Salgsveje
Forlagenes største salgskanaler er de fysiske boghandlere og det direkte salg til institutioner – begge med over 30 % de sidste fire år med nogle udsving. Øvrige forhandlere – herunder ikke mindst supermarkeder – ligger også stabilt. I store træk er udviklingen et stigende salg via internetboghandlere og et fald i direkte salg til private og virksomheder, herunder bogklubber.
Ifølge Danske Forlags årsstatistik 2017 fremgår det, at stigningen i salget til supermarkeder stort set udelukkende består af salg af trykte bøger og det hænger blandt andet sammen med, at Coop.dk Shopping i efteråret 2017 begyndte at sælge bøger. Det vil sige, at omsætningen via internetboghandel og supermarkeder samlet set er steget med næsten 50 mio. kr.
Forlagssektoren
Der er særligt fokus på forlagene, og der i 2018 udgivet en særlig rapport Forandringer i forlagsbranchen, som dokumenterer en udvikling med et stigende antal forlag med få udgivelser og begrænset salg. Dette er sket parallelt med en koncentration på færre store forlag siden årtusindeskiftet.
■ Bogen og litteraturens vilkår 2018 giver sammen med de tidligere årsrapporter et godt indblik i bogbranchens udvikling. Men måske er det vel rigeligt at forsøge at komme hele spektret rundt hvert år. Nok sker der en udvikling, men så hurtigt går det heller ikke. En række af tabellerne viser tal for fem år, hvilket er kort tid til at trække tendenser ud af. Når det går lidt op og ned over fem år, så er der ikke megen grund til at kommentere.
Bog- og litteraturpanelets syv medlemmer har leveret panelets sidste årsrapport. Deres periode udløber, og kulturministeren vil nedsætte et nyt panel, der for perioden 2019-22 fortsætter med at observere udviklingen, generere statistisk overblik og rejse debatter for at give et fælles afsæt for dialog om bogbranchens og litteraturens udfordringer i Danmark.
LEIF ANDRESEN, chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.
Bogen og litteraturens vilkår: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Download fra: https://slks.dk/bogen-2018.
