Bogforum 2015 slår alle rekorder – stor trængsel på biblioteksstanden

Skrevet af

9. november, 2015

Stor tak til alle gæsterne på Danmarks Biblioteker.
Også på bibliotekernes store stand 'Danmarks Biblioteker' var der dagene igennem tykt af besøg og igen i år rigtig stor interesse for bibliotekernes debat- og litteraturprogram. Ligesom for eReolen.dk og RUC’s interaktive Kæmpebog.

Her var biblioteket i en digital tid til debat. Her kunne man opleve en række kulturpolitiske og litterære diskussioner, forfattermøder og hver dag træffe en digter. Og her slog bibliotekerne et slag for klassikerne med en noget anderledes klassikerquiz under Adrian Hughes kyndige og faste styring hver dag klokken 13.

Sammen med standens mange aktiviteter fra Faglig Fredag den 6. til søndag den 8. november var de med til at gøre årets Bogforum til noget helt særligt.

Ikke alene var der i år generelt set tale om en flot og usædvanlig velbesøgt bogmesse. Med masser af spændende nyudgivelser og forfattertræf. Faktisk slog besøgstallet på lige knap 30.000, nemlig 29.822 besøgende, tidligere år og satte rekord.

Bag standen står Danmarks BIblioteksforening i et samarbejde med bibliotekerne i 18 kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Solrød, Vejle og Tårnby. Den er støttet af DBC, Systematic, Lammhults Biblioteksdesign/BCI, BF og HK.

Gæt-selv -en- klassiker 2015
Af de flere hundreder bogmessegæster, der overværede standens nu legendariske Klassikerquiz med Adrian Hughes hver dag klokken 13, valgte 178 i år at deltage i Gæt-selv en-klassiker for børn og voksne. Alle indkomne svar var rigtige; det drejede sig naturligvis om Pippi Langstrømpe, og forfatteren var Astrid Lindgren. De tre heldige vindere af et boggavekort på 500 kroner er: Niels Michael Petersen, Lissi Kristiansen og Maria Teglkamp.

Læs mere om det hele i magasinet Danmarks Biblioteker nr. 6, 2015. Bladet udkommer den 1. december.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...