Boggnasker.dk i nye klæder

Skrevet af

15. juni, 2012

Boggnasker.dk lancerer nyt design og kan med stolthed meddele, at der nu er over 100.000 indlæg på forummet. Siden 1996 er unge brugere strømmet til Boggnasker.dk, som administreres fra Odense Centralbibliotek. Dermed er sitet blevet Danmarks største site for unge om litteratur. Og der kommer stadig flere brugere til.

Hvor finder man knap 5.000 læse- og skriveglade unge samlet på ét sted? Det gør man på Boggnasker.dk. Sitet har ikke blot mange aktive brugere, der tilsammen nu har produceret over 100.000 indlæg i form af boganmeldelser, kommentarer, blogs og egne litterære skriverier. Det kan også bryste sig af at være et forum, hvor der er rum og opbakning nok til, at de unge kan publicere deres egne, ofte meget personlige, værker og modtage konstruktivt feedback fra andre brugere.

Udover stor aktivitet og kvalitet er rummelighed og en god tone blandt de største kvaliteter ved sitet. Noget som Finn Wraae, leder af Børne- og Ungeafdelingen på Odense Centralbibliotek og ophavsmand til Boggnasker.dk, har lagt stor vægt på i udviklingen af sitet. Og det har vist sig: De unge kommer ikke med hvad som helst. Ifølge Finn Wraae er det virkelig godt og gennemtænkt, det brugerne anmelder og selv skriver. Hvilket også gør, at de unge forholder sig objektivt til det, andre poster på sitet.

For unge, der vil læsningen!
Boggnasker.dk retter sig mod unge i aldersgruppen ca. 12-20+. Sitet henvender sig som udgangspunkt til alle, der elsker at læse og skrive, men det kræver et vist sprogligt niveau at interagere på siden. Forummet bygger på de unges egne ord og initiativ og egner sig derfor ikke som f.eks. et led i generel klasseundervisning. Der er tale om brugere, der vil læsningen og vil udfolde sig på skrift, og derfor fordeler aldersgruppen sig f.eks., som den gør.

For de aktive brugere er alder dog ikke en hindring. Det skrevne er det afgørende, og dét der gives feedback på. Så spiller det ingen rolle, om debatten finder sted mellem en bruger, der går i 6. klasse og en bruger på gymnasieniveau. Emner, genrer og kvalitet er fællesnævnere frem for alder, og det skaber virtuelle venskaber. Flere brugere har endda på eget initiativ arrangeret Bog-gnasker-træf for andre Boggnaskere ‘ude i det virkelige liv’.

Nyt design og national kampagne
Boggnasker.dk har fået et ansigtsløft og lanceres i maj 2012 med nyt design og nyt slogan. Sitet oplever en stadig tilgang af brugere, og det nye design sørger for, at sitet fremstår inspirerende og tidssvarende.

For at gøre det endnu lettere for de skrivelystne brugere at kommentere og skrive nye indlæg, lanceres en Boggnas-ker-app til både iPhone og Android. Via app’en kan man tilgå sitet og benytte stort set alle funktioner fra mobil eller tablet. Så er der altid mulighed for at komme ud med ordene, når inspirationen melder sig.

I kølvandet på det nye design udsender Boggnasker.dk en kampagne målrettet biblioteker og lærere i Danmark som formidlere af sitet til unge læseheste og forfatterspirer. Her vil der være mulighed for at tilpasse kampagnematerialet til det enkelte biblioteks og den enkelte skoles behov, f.eks. på web, plakater eller flyers. Hold øje med kampagnen, hvis dit bibliotek skal tilbyde børn og unge med hang til god litteratur lidt ekstra.

Yderligere information om Boggnasker.dk og kampagnen fås ved henvendelse til Finn Wraae, Odense Centralbibliotek, mail: fwfp@odense.dk eller tlf.: 65 51 44 22.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek