Man kan efterhånden så meget på et folkebibliotek. I dag er meget materiale smidt ud eller sat i kælderen, og biblioteket er blevet et sted for kulturelle aktiviteter. Det rigtigt gode spørgsmål er, hvilke aktiviteter folkebiblioteket skal danne ramme om, og hvordan biblioteket skal tiltrække de unge brugere, hvis kulturvaner typisk ikke involverer biblioteket?
Det er ikke på nogen måde nemt at tiltrække de unge brugere. Det er projektet Bookeaters Convention on Tour et eksempel på. Projektets aktiviteter var målrettet unge, men den typiske deltager var i midten til slutningen af 20’erne. Men projektet er også et eksempel på, hvordan biblioteket kan arbejde med deltagelseskultur og skabe en ny udgave af det traditionelle bibliotek.
I det følgende sætter vi med afsæt i Bookeaters Convention on Tour fokus på, hvordan biblioteket kan sætte bøgerne og det litterære i centrum på nye måder, og hvilke metoder der skal tages i brug for at få de unge til at deltage.
Projektet kort
Unge har lyst til at skrive. Det gør de i stor stil på bookeater.dk, og Odense Centralbibliotek satte sig for at hjælpe dem yderligere. De skulle have mulighed for at dyrke deres interesse og udvikle deres talent for litterær kunst. Seks folkebiblioteker deltog i projektet, som blev afviklet i efteråret 2015.
De deltagende biblioteker var Holstebro Bibliotek, Fredericia Bibliotek, Hedensted Bibliotekerne, Aalborg Bibliotekerne, Viborg Bibliotek og Odense Centralbibliotek. Hvert bibliotek afholdt undervejs i projektperioden talentcamps og forskellige mindre lokale events, f.eks. Pizza and Poetry. Der blev desuden afholdt to fælles litteraturfestivaler med en række workshops, oplæg og oplæsninger.
Talenterne kommer
På talentcampene kunne deltagerne lære at skrive inden for en særlig genre. Forfatteren Louise Haiberg (har bl.a. skrevet Dæmondræberen) medvirkede til fantasycampen, mens Nikolaj Johansen (har bl.a. skrevet Skygger fra Oktoberland) medvirkede til horrorcampen. Hver camp blev afviklet som et todages forløb over en weekend bestående af fem timers undervisning og øvelser. Deltagerne lærte bl.a. om karakterudvikling og stemningsopbygning.
For at sikre deltagernes udbytte blev der sat et maximalt deltagerantal på femten personer pr. camp, som på forhånd skulle købe billet. Den første talentcamp om fantasy var fuldt booket, mens den efterfølgende horrorcamp havde otte deltagere. Deltagerne var generelt meget positive. “Supergodt initiativ, med nogle fede skriveøvelser,” sagde én af deltager. Og tilføjede: ”Lærte meget! :-D.” En anden deltager skrev i evalueringen: “Jeg er så glad for jeg deltog […] Det giver mig blod på tanden for mere.”
Særligt de praktiske øvelser var lærerige og interessante, herunder redigeringsøvelser og betalæsning. Og så fandt deltagerne det meget inspirerende at høre Louise Haiberg fortælle om, hvordan hun som professionel forfatter greb redigeringsprocessen an. Det meste af tiden arbejdede deltagerne med at skrive selv, og én af deltagerne havde håbet på “at få lidt mere viden, tips og tricks.”
Deltagernes motivation for at deltage i talentcamps’ene var det faglige indhold, men det sociale samvær havde også stor værdi. Og faktisk efterspurgte flere deltagere en mere offensiv brug af sociale medier, “da det kan skabe et sammenhold og et godt teamwork.” Den sociale dimension kan derfor med fordel stimuleres yderligere i fremtidige projekter og tiltag.
Hvor blev de unge af?
Projektet var en succes det store deltagerantal taget i betragtning. 100-150 deltog samlet i de to litteraturfestivaler, og deltagerne i talent-camps’ene var glade for det, de fik ud af at deltage. Men projektet peger samtidig på den fortsatte udfordring med at få de unge i tale, og der skal forsat findes løsninger på, hvordan biblioteket formidler sine tilbud til de unge?
Projektet brugte til markedsføringen både plakater og sociale medier samt ambassadører til det opsøgende arbejde. I Odense havde man ansat en litteraturstuderende fra Syddansk Universitet. Det er en god vej at gå. Problemet var bare, at det for nogle bibliotekers vedkommende var svært at få lov til at komme ud på ungdomsuddannelserne, f.eks. på gymnasier, og fortælle om projektet.
Løsningerne er der, men adgangen til at markedsføre bibliotekets tilbud på skoler og ungdomsuddannelser skal stimuleres. Gerne gennem kommunale strategier for tværprofessionelt samarbejde. Ambitionen om at lære unge at skrive deler uddannelsesinstitutionerne med biblioteket, men der skal etableres forståelse af bibliotekets tilbud som løftestang for dannelse og litterære kompetencer.
LOTTE NYBOE, viceinstitutleder, og SOFIE MARIA JOHANSSON CARLSEN, videnskabelig Assistent.
Begge fra Institut for Kulturvidenskaber, SDU
