Skrevet af
Steen Bording Andersen (A)
I de seneste år har vi til stadighed fået flere og flere beviser på bibliotekernes betydning for hele samfundets udvikling, ikke kun som kulturens værdi i sig selv, men også effekten på samfundsøkonomien, integration, læseevne og uddannelsesmønstre. Som politiker og kulturudvalgsformand er det uvurderlige argumenter også over for regnearksdrengene, når vi skal lægge budgetter.
I alt beskedenhed er det Danmarks Biblioteksforening, der er gået foran i forhold til at skabe effektmålinger, kulminerende med etableringen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Den har siden formået at favne mange andre kræfter i bestræbelserne på at måle den samfundsmæssige værdi og effekt af bibliotekernes virke og beviset på, at det er en god idé at investere i dem.
Mange andre arbejder på at vise, hvordan borgerne bruger bibliotekerne, hvor tilfredse de er og i sidste ende hvilken betydning det har for det enkelte menneske.
Slots- og Kulturstyrelsen står bag en af de store bruger- og benchmarkundersøgelser, hvor 83 kommuner og 53.000 borgere deltaget i undersøgelsen.
To tredjedele af de adspurgte er “meget tilfredse” med bibliotekerne, og langt de fleste biblioteksbrugere vil gerne anbefale deres foretrukne bibliotek til andre.
• 96 % af brugerne er tilfredse med deres bibliotek. Det er generelt i de mindre landkommuner, hvor biblioteket ofte er det eneste kulturtilbud, at biblioteksbrugere er mest tilfredse.
• Bibliotekernes udbud af skønlitteratur passer ifølge 85 % biblioteksbrugerne godt til deres behov.
• Næsten 2 ud 3 har brugt et selvbetjent bibliotek, og over 50 % svarer, at det selvbetjente bibliotek har fået dem til at bruge biblioteket mere.
• Bibliotekets personale vurderes meget positivt, 85 % mener, at bibliotekets personale er både synligt og opmærksomt.
• Langt de fleste brugere vil gerne anbefale deres foretrukne bibliotek til andre – 7 ud af 10 vil “helt sikkert” anbefale det.
Sammenholder man det med den seneste statistik, Folkebibliotekerne i tal 2015, så er det svært ikke at være optimistisk i forhold til folkets opbakning til bibliotekerne. Samtidig må man også forvente, der er opbakning fra forfattere og forlag til den fortsatte udvikling, når litteraturen og formidlingen står så centralt i alle bibliotekernes aktiviteter. I forhold til 2014 er der en stigning i udlån af bøger, når man tæller e-bøger, lydbøger og netlydbøger med. Desuden er der flere besøgende på bibliotekerne, og et større antal gør brug af de digitale tilbud – herunder eReolens hjemmeside. Der er generelt flere aktive lånere, og bibliotekerne afholder fortsat et stigende antal arrangementer, hvoraf mange har fokus på litteratur og læsning.
Nu er det så bare opgaven at vise politikerne det sande billede af bibliotekernes virke og få dem overbevist om, at der skal investeres i biblioteker – for vores alle sammens skyld. Det gør DB. Bl.a. i en stor kampagne i 2017.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 5, 2016
