En af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kultur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover.
Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet af en stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst samfund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den ophavsretslov og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne materialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer disse rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en af verdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippet hele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har.
At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger, skyldes en kulturpolitisk indsats. Man har valgt at støtte forfatterne gennem en biblioteksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne.
Det er fortsat en politisk prioritering for Danmarks Biblioteksforening, at alle borgere landet over kan få adgang til viden og litteratur. Også digitalt!
Den politiske prioritering bør ikke ændres af, at bøgerne digitaliseres eller fødes digitalt. Når det gælder e-bøger, er det imidlertid alene ophavsretsindehaveren (forlag eller forfatter), der bestemmer, om bibliotekerne kan købe værket, og om de må udlånes. Og på hvilke vilkår. Således har man i perioder oplevet, at nogle store forlag ikke har villet stille deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, som dermed ikke har kunnet udlåne op mod halvdelen af de udgivne e-bøger til borgerne.
For mig er det vigtigt fortsat at sikre borgerne adgang, også når materialerne bliver digitale. Det kan vi i Danmark gøre ved at indrette den såkaldte biblioteksafgift, så forfatterne også får del i den, når de stiller digitale materialer til rådighed. Samtidig med at vi nu forsøger os med en model med en vis friktion, så markedet ikke undermineres. Lidt i lighed med i dag, hvor der ikke findes et ubegrænset antal fysiske materialer på det enkelte bibliotek.
DB har netop underskrevet The London Manifesto, der har det langsigtede mål at sikre borgerne retten til at låne og læse digitale materialer via bibliotekerne i lighed med de fysiske materialer.
EU kommer til at spille en stadig større rolle, som vi i bibliotekerne skal forholde os til, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne, som vi også har set det i Danmark. Derfor bør det være en EU-målsætning, at vi får vilkår, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, mens vi nationalt kan forhandle os frem til passende forretningsmodeller.
Det er også bevæggrunden for, at jeg som formand for DB har besluttet at stille op til bestyrelsen af vores europæiske interesseorganisation EBLIDA, hvis primære formål er at arbejde med ophavsretslovgivning o.l. omkring bibliotekerne for at sikre borgernes adgang og interesser. Det er et nødvendigt politisk stykke arbejde!
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 2, 2015.
