DBs formandsberetning var i år positiv og stærkt fremadrettet, og et opgør med de senere års dommedagstorden omkring budgetterne. Mange både i og uden for bibliotekssektoren har især i sidste halvdel af det forløbne år udtrykt bekymring for bibliotekernes økonomi afledt af to forhold: Både af de fortsat meget stramme økonomiske budgetter, men også af voksende digitale opgaver som f.eks. e-bøgerne, hvis høje prissætning fortsat er en udfordring for landets biblioteker. Men DB formand Vagn Ytte Larsen valgte i Frederikshavn at lægge vægten på de store politiske linjer og udviklingsmæssige perspektiver.
Hvad er et godt bibliotek?
“Vil biblioteket forsvinde i det digitale samfund?”, spurgte formanden. Det vil det. I alle tilfælde, mente formanden, i den form vi kender det i dag. Derfor har DB taget initiativ til Tænketanken, et stort projekt hvor 35 biblioteker sammen med Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Kommunernes Skolebiblioteksforening m.fl. skal se på bibliotekerne, hvem der bruger dem og diskutere og konkretisere morgendagens bibliotek. Biblioteket er ifølge formanden et fantastisk udgangspunkt for udviklingen af fremtidens demokratiske vidensamfund: “Og det ser ud som om, de i stadig højere grad bliver det, fordi borgerne opfatter dem som det attraktive mødested. Ikke kun stedet at hente information og inspiration, men simpelthen der, man møder hinanden og som indgang til samfundet”. Vagn Ytte Larsen og DBs direktør Michel Steen-Hansen havde kort før årsmødet haft møde med kulturminister Uffe Elbæk (B). DB inviterer ministeren til en dialog om biblioteket og om, hvordan det kan videreudvikles og styrkes som ‘det moderne forsamlingshus og lokalsamfundets demokratiske livsnerve’.
Moderne folkeoplysning Digitaliseringen betragtes af mange som det største folkeoplysende projekt i dag, og DB har nær kontakt til Folketinget og dets politikere på området. Bl.a. har DB ved direktør Michel Steen-Hansen for nylig deltaget i Folketingets Kommunaludvalgs høring om ‘offentlig digitalisering og kommunal IT’. Formanden var meget glad for det fokus, som Folketingets politikere og ikke mindst dets kulturudvalgsmedlemmer har på bibliotekernes potentiale. Det har på det seneste handlet om – og det vil det fortsat – både om biblioteket som borgernes indgang til det offentlige, når politikerne vil udvikle det digitale Danmark, og om biblioteket som dannelsesinstitution. “Vi er glade for folketingsmedlemmernes lydhørhed, når de skriver bibliotekerne ind i lovgivningen, som stedet, der sikrer borgerne muligheder, når kommunikationen med det offentlige bliver digital. Eller når de, på baggrund af vores henvendelse – sammen med vores gode samarbejdspartner Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Ældresagen – om adgang til uformel IT-læring vælger at afsætte 28 mio. til mere IT-læring, som bl.a. kan søges af og bruges på bibliotekerne.
Den digitale biblioteksmotorvej
Udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, og de anbefalinger der ligger i den nye rapport om Kulturministeriet og KLs nyligt indgåede DDB-aftale, fyldte herudover meget i beretningen. Et stærkt DDB er et must for DB, selv om biblioteksforeningen er skeptisk på flere punkter. Teknisk set er Danskernes Digitale Bibliotek, som formanden foretrækker at kalde DDB, en stor brønd af information, viden og underholdning, som skal give danskerne nem og smertefri digital adgang til e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. På alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider.
Vagn Ytte Larsen fandt det “Smart med sådan en fælles national løsning i stedet for at hver kommune laver sine egne løsninger”. Han sagde videre om projektet: “Det har altid været et mål for biblioteksforeningen at sikre borgerne fri og lige adgang til information. Vi synes fortsat, det skal være gældende, også når de fysiske materialer bliver digitale. I DBs repræsentantskab har vi lagt en strategi, hvor vi skal være brobygger for at få Danmarks Digitale Bibliotek flot på land. Vi har derfor løbende været i dialog med ministeriet og KL og er glade for, at der er opnået en fælles forståelse om DDB”. Dét, der skal opbygges, sammenlignede han med motorvejsnettet, som sikrer den overordnede infrastruktur, hvor kommunerne så sørger for vejene til deres borgeres hjem. DDB er den fælles digitale motorvej, så er det op til kommunerne selv at putte e-bøger og andre materialer i. Udfordringen er at sikre, at alle borgerne får adgang. At alle kommunerne bliver tilsluttet det fælles digitale motorvejsnet. DB har altså i første runde valgt at bakke op om projektet. “Nu skal vi så se at komme i gang med det egentlige arbejde, og så må og skal der findes konstruktive løsninger på knasterne", lød det fra Vagn Ytte Larsen.
Biblioteket som indgangen!
Det er Repræsentantskabets medlemmer, der sammen udstikker retningen for DBs indsats i foreningens virksomhedsplan, og det vedtog på sit møde forud for årsmødet de tre indsatsområder, som DB særligt skal arbejde med i den kommende tid:
Biblioteket – indgangen til Det Digitale Danmark
Biblioteket – indgangen til læring
Biblioteket – indgangen til fællesskabet.
Konkret vil DB i de kommende år presse på for at:
• Danskernes Digitale Bibliotek bliver for alle
• Sikre, at det fysiske bibliotek vil være åbent for borgernes forskellige behov
• Skabe nye modeller for borgerservice på bibliotekerne
• Arbejde på fælles nationale politikker for hvordan vi i fællesskabet udvikler vores alle sammens biblioteker
• Vi i Tænketanken for fremtidens bibliotek sætter dagsordenen for, hvordan vi udvikler biblioteket på tværs af sektorer.
Kort sagt vil vi bidrage til videnssamfundets bibliotek, velfærdssamfundets bibliotek, være med til at biblioteket skaber endnu mere samfundsnytte, og at vi får tydeliggjort netop det.
DB og foreningens medlemmer
som indgangen til biblioteksudvikling
“Faktisk”, tilstod formanden efterfølgende, “har vi i år valgt at have fire indsatsområder. Det fjerde handler mere direkte om JER. Lige som bibliotekerne hele tiden er i bevægelse og udvikling, så er Danmarks Biblioteksforening det også. Vi har intensiveret den igangværende strukturdebat, som skal være klar før kommunalvalget og valg til DB”. I processen ses på den regionale model, som biblioteksforeningen vedtog ved kommunalreformen i 2007. Holder den eller skal der laves en anden model? Ligesom det debatteres, hvad DB kan gøre for medlemmerne herunder de kommunale, hvor en håndfuld i det forløbne år har valgt at melde sig ud først og fremmest på grund af økonomien. “Vores styrke er, at vi både repræsenterer politikere og fagfolk, og at vi er repræsentative og har de fleste kommuner med. Det skal vi fortsat have, hvis vi også fremover vil spille en aktiv rolle i samfundsudviklingen”, fastslog Vagn Ytte Larsen.
Uhørt potentiale – grib det
Formanden kom også med en varm opfordring til årsmødet. “Slå et slag for folkebiblioteket som den største kultur- og vidensinstitution i kulturudvalget og i byrådet!” På baggrund af egne indtryk fra møder med lokale kommunalpolitikere og andre ildsjæle fandt han, at det er vigtigt.
Vagn Ytte Larsen sagde: “Vi ved bl.a. fra DBs sommerundersøgelser og foreningens nyeste bogudgivelser, at et godt bibliotek kan være generator for udvikling. Vi skal derfor politisk bedre forstå at udnytte borgernes store tillid til bibliotekerne til at skabe udvikling og sammenhængskraft. Med de mange, mange millioner årlige besøg på bibliotekerne og den eksplosive vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud, kurser og aktiviteter, må både kommuner og staten se på det kæmpe potentiale, der er for udvikling og vækst i samfundet gennem investering i biblioteket”, opfordrede DBs formand deltagerne.
