Når du læser og bruger biblioteket, lever du længere. I en artikel i tidsskriftet Scandinavian Public Library Quarterly 2011/1 refererer de islandske bibliotekarer Hrafn Andres Hadarson og Margret Sigurgeirsdottir (Kopavogur Public Library) til ny canadisk og finsk forskning, der ikke lader tvivl tilbage om, at biblioteksbesøg og læsning – også – kan ses som en sundhedsfremmende og livsforlængende aktivitet.
Hjernen stimuleres
De vågne islændinge refererer til videnskabelige undersøgelser fra University of Toronto, der viser, at biblioteker og læsning, “more than any other physical exercise” er med til at forlænge livet betydeligt. Det betyder f.eks., at læsende rygere lever længere end ikke-læsende rygere!
Hjernen er et fysisk organ, der, på samme måde som resten af kroppen, behøver work-out og vedvarende stimulans. Ifølge professor Keith Oatley ved University of Toronto er læsning noget af det, der virker allerbedst. Derudover forøger læsningen af skønlitteratur ens IQ. Biblioteker kan betragtes som “læsesportens” kraftværker; et sted der genererer en endeløs proces af stimulans i folks hjerner. Derudover er det at gå, løbe, cykle eller på anden måde bevæge sig hen til biblioteket jo også en sund og forfriskende aktivitet.
… og empatien styrkes
Keith Oatley skriver yderligere i New Scientist, at læsning af skønlitteratur ser ud til at stimulere de dele af hjernen, hvor medfølelse og empati bliver født. “Når du læser en fortælling, giver du dig selv lov til for en stund at træde ind i en anden person. Det er med til at løse op for barrierer i din egen personlighed. Flere forsøg viser, at litteratur, når den er bedst, ikke bare er underholdende, men også er med til at forhøje din evne til at leve dig ind i andre, hvilket igen er med til at forbinde os med noget større uden for os selv”.
… på biblioteket, hvor der er mulighed for at møde andre
Endelig refererer de islandske bibliotekarer til dr. med Docent Markku Happa fra Det Nationale Folkesundhedsinstitut i Finland, der, ud fra sin forskning konkluderer – og det kan vist ikke gentages for tit – at biblioteket efterhånden er et af de eneste steder, hvor hvem som helst kan mødes på lige fod med andre “which makes it an extremely healthy place for peo-ple”.
Biblioteket som sundhedscenter
Altså: Gå på biblioteket hvor du kan møde andre og finde bøger (i den medieform der passer dig), som du kan blive både klogere og sundere af at læse.
Pointerne i artiklen understøtter meget af det, vi allerede ved fra forskning i Sverige, Norge og England. Det giver fortsat god mening at tænke folkebibliotekerne med ind i de initiativer, der i disse år sker på sundhedsområdet. Et godt og sundt liv handler om mere end motion og kost. I kommunernes sundhedspolitikker skal hjernens velbefindende og stimulans derfor prioriteres mindst live så højt som de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og medicin).
Der er brug for bevidsthed om, at biblioteket også er et sundhedscenter.
