Design og indretning skal baseres på læringselementer som nysgerrighed, inspiration – og glæde, mener den internationalt anerkendte designer Rosan Bosch. Hun opfordrede på DBs temadage “Brug biblioteket som dynamisk læringsrum” i september danske biblioteker til i større stil at turde tænke begejstring og det uventede ind i læringsrummet! Uanset hvilke biblioteker der er tale om.
Bosch’ bud på nyt samarbejde med folkeskolen er radikalt: Tænk ikke biblioteket ind i skolen – Tænk skolen ind i biblioteksrummet!
Tendenserne er mangeartede og læringsaspektet trænger sig i alle bibliotekstyper stadig mere på i forhold til at skabe ordentlige, optimale rumforhold omkring ‘det at lære’. Rosan Bosch Studio, et kreativt kunst-, arkitektur- og designbureau, arbejder ud fra en overbevisning om, at de fysiske rammer gør en forskel for menneskers måde at agere på i verden.
Biblioteket & læring
Biblioteket står i dag, trods en voksende digitalisering, stærkere end nogensinde som fysisk sted for læring. Som konsekvens af den informationsteknologiske udvikling og brugernes ændrede adfærd set i forhold til få årtier tilbage. Men også som følge af flere nye konkrete læringsopgaver.
Det gør det f.eks. som samfundets sted nr. 1 for IT-læring og netsøgning omkring borger.dk og NemID. Som arbejdssted for grupper af unge og studerende eller som klassisk læsesalstilbud med individuelle studiepladser. Som stedet hvor små børn med deres forældre eller børnehaver for første gang møder bøger og læsning. Som sted for store litteratur- og musikoplevelser for besøgende i alle aldre. Som lokalt community-center og adgang til viden om sundhed og helbred og i sammenhæng med f.eks. sprog- og læseprojekter. Som sted for samfundsdebatter og foredrag. Og naturligvis som sted med internetadgang og informationssøgning. Samt som – relativt nyt – sted for kreativ egenproduktion, innovation og aktivitet med makerspaces og lignende tilbud. De nærmeste år udvides bibliotekets rolle des-uden i takt med folkeskolereformens implementering og i takt med folkebibliotekets øgede samspil med folkeskolerne lokalt.
Læringsaspektet opleves som nærmest massivt voksende. Det stiller krav om ny og mere bevidst tænkning omkring biblioteket, og hvad der kan understøtte det som dynamisk læringsrum.
Tør biblioteker tænke anderledes
Til at nytænke læring i biblioteket kræves imidlertid ny tilgang. Vi skal med indsigt i læring som sådan og langt mere målrettet se på, hvordan design og indretning kan understøtte og styrke biblioteket som dynamisk læringsrum. Rosan Bosch benytter design og indretning som aktive redskaber til at skabe forandring, nytænkning af formidlingsmetoder og oplevelsesdesign. Gennem bevidst og målrettet kortlægning af bibliotekets brugere, brugersituationer og f.eks. biblioteket som rum skaber hun super attraktive nye rum. Ikke bare i biblioteker, men også i bl.a. skoler og muséer verden.
Rosan Bosch er inspireret af Francisco Mora’s idéer. Han arbejder med kognitiv neurovidenskab, kendes i dag fra bl. a. neuroarikitektur, og har specialiseret sig inden for læring, og omtaler det som ‘neuroeducation’ jf. hans bog Neuroeducación / Neuroeducation: Solo se puede aprender aquello que se ama / You can only learn what you love”(spansk paperback-udgave fra Alianza Editorial Sa, 2013).
Bosch arbejder netop i sit design i forhold til elementerne glæde, nysgerrighed, inspiration – og begejstring. Hun betragter dem som helt grundlæggende for at undgå monotoni/kedsomhed og som afgørende aspekter i forhold til reelt at understøtte og stimulere læring. Med fokus på disse elementer og på aspekterne koncentration og bl.a. plads til at prøve af og fejle og derved lære, har hun og hendes studio videreudviklet på forskellige kendte måder ‘at være til og agere på’ i et læringsrum, et bibliotek mv. og udviklet et sæt basale situationer på fem i alt. For nemheds skyld omsat til fem ikoner til brug for enhver proces, der skal styrke læring i et konkret rum. MountainTop, Cave, CampFire, Watering Hole og Hands-On (Laboratory).
Kast jer ud i det
Der skal altså sættes nyt fokus på selve læringsprocessen i bibliotekets tilbud i kombination med, hvordan vi lærer. Og her kan det være en god idé at have mere fokus på funktion fremfor på målgrupper.
Biblioteket skal være ‘det, du ikke kan derhjemme’. Det uventede, det, der stimulerer nysgerrighed, skal ‘til alle tider’ også medindtænkes langt mere aktivt. Biblioteket må ikke, sådan som det ofte gør, fremstå som ‘fast forankret (bog) samling med adgang til et sæt kedsommelige pc-lærings- og søgearbejdspladser’.
Endelig for at sikre at læring reelt kan finde sted, skal de såkaldte basics – lyd, lys og klima – være i orden. Ikke noget med at spare på det, man ikke umiddelbart kan se, som f.eks. akustik, det hævner sig.
En formel
Kunne ifølge Rosan Bosch lyde: ‘Et stærkt læringsmiljø på biblioteket = Læring = Lyst, udvikling, nysgerrighed’.
Og et konkret bud fra designeren i forhold til folkeskolereformen og det udvidede samarbejde lød: Tænk ikke biblioteket ind i skolen – Tænk skolen ind i biblioteksrummet. Bogstaveligt talt!
Apropos 'Skolen ind i biblioteksrummet!'
Rosan Bosch Studio har omdannet fællesområderne på den svenske skole Vittra Södermalm til et inspirerende læringsmiljø, der nedbryder grænsen mellem undervisning og fritid.
Skolen huser ca. 350 elever i en historisk bygning midt i Stockholm. Det nye design har til formål at understøtte skolens særlige pædagogik og give lærere og elever mulighed for at arbejde i forskellige rammer afhængig af læringssituationen
Skolens store fællesområde er med det nye interiør blevet omdrejningspunkt for både undervisning, selvstudier og sociale aktiviteter. Midt i rummet udgør en kæmpestor sort boks med bølgende rød grafik den utraditionelle ramme for skolebiblioteket. Biblioteket indeholder både bøger tidsskrifter, ipads, laptops, og arbejdsmateriale og lokker med sine farver og indbyggede lys i reolerne.
Læs meget mere om Rosan Bosch og hendes projekter verden over på rosanbosch.com.
