Bruger vi biblioteket i al slags vejr?

Skrevet af

11. april, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Vejrets betydning for brug af biblioteket: Ny undersøgelse af sammenhængen mellem biblioteksbesøg, udlån og vejret udført af Det Digitale Folkebibliotek med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, er kommet frem til et overraskende resultat.

Alle, der har udlånsvagter, ved det: På varme sommerdage, hvor solen skinner, bliver borgerne væk. Når det står ned i stænger søger børnefamilierne indenfor i biblioteksrummet. Sådan er det bare. Eller er det?

Det Digitale Folkebibliotek (DDF) har stået for en undersøgelse af sammenhængen mellem biblioteksbesøg, udlån og vejret. Projektet har været understøttet af Slots- og Kulturstyrelsen med nogle biblioteker og IT-firmaet BIWISE som samarbejdspartnere med Ann Sofie Richardy, driftsansvarlig på folkebibliotekernes fælles statistikløsning FAKTOR, som projektleder.

Udgangspunktet var, at hvis der kunne påvises en sammenhæng mellem udlånstal, biblioteksbesøg og vejret, så ville det give nogle helt nye værktøjer til at planlægge vagter og tiltag ud fra vejrudsigten.
– Det er noget, der altid er blevet talt om. At vejret har en afgørende betydning for, hvor mange der besøger biblioteket, er en udbredt mavefornemmelse, og derfor har en egentlig undersøgelse af sammenhængen længe været efterspurgt, siger Ann Sofie Richardy.

Fire biblioteker blev udvalgt ud fra bl.a. beliggenhed i forhold til DMI’s vejrstationer. Silkeborg og Aarhus, fordi de havde nogle detaljerede og valide besøgstal. København ud fra mængden af udlån, både fysisk og digitalt. Næstved fordi byen passer mere gennemsnitligt på de danske byer end hovedstaden, og fordi borgerne i mindre byer benytter sig mere af biler til transport end københavnerne, der oftere cykler til biblioteket.

Alle data blev trukket fra årene 2018 og 2019 før covid-19. Der blev opstillet rammer for, hvad der kunne betegnes som godt eller dårligt vejr, hvor man både kiggede på nedbør, vindstyrke og solskin, så det ikke kun var temperaturerne, der var afgørende. Der blev kigget på digitale og fysiske udlånstal, besøgstal og afleveringer og det blev dobbelttjekket, at man ikke ramte den samme type vejr på de samme ugedage

Resultatet af den meget grundige analyse kom bag på alle. Der er nemlig slet ikke nogen sammenhæng mellem udlån, biblioteksbesøg og vejret. Besøgstallene bliver styret af ugedagene uanset om solen skinner, det sner eller blæser. Så derfor: At vejret ikke har nogen indflydelse på brug af biblioteket. Det er så nu videnskabeligt påvist – og en myte aflivet.

 

 

 

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek