Musikken i biblioteket er presset. I Kolding har man brygget på noget nyt – det handler om at lege med musik og film på nye måder til fordel for borgerne.
Musikformidlingen på bibliotekerne er udfordret af det traditionelle fokus på udlån. I den digitale verden er næsten alt musik groft sagt blevet tilgængeligt alle steder, hele tiden. Udvalget og mulighederne for at opdage noget nyt er blevet så store, at dét, som de fleste har adgang til, næsten er uoverskueligt. Og CD’en virker i dag for mange borgere som et dårligere musiktilbud end streamingtjenesternes. Hvad gør vi så, mens vi krydser fingre for at få en digital bibliotekstjeneste for (dansk) musik?
På Koldingbibliotekerne tog vi udfordringen op ved at gentænke og nyindrette vores musik- og filmafdeling i underetagen på Kolding Bibliotek. I takt med de mange, mange nye muligheder for at opnå adgang til musik og film ser vi det i Kolding sådan, at det i endnu højere grad bliver folkebibliotekets opgave at inspirere til at lytte og se det skæve, det originale og det udfordrende. Sagt på en anden måde: At give muligheder for blive at inspireret til at finde gode film og nye artister at lytte til, uanset hvad det så er, som er ‘det rigtige’ for den enkelte, og uanset hvordan brugerne så lytter og ser med. Og så at formidle, hvad musik og film gør ved os.
Fire principper for Bryggeriet
Når du kommer ind i Bryggeriet, så er mælken også nede for enden som i supermarkedet – men mælken er bare ikke noget, du låner. Det er noget, du oplever. Vi ønskede at skabe et nyt område for musik- og filmformidling på biblioteket, der var bedre optimeret til oplevelser, fællesskaber og fortællinger på musik- og filmområdet, der stadig indeholder en særlig samling.
Men det vigtigste er vores sceneområde, hvor der kan være koncerter og musikforedrag, og som samtidig fleksibelt fungerer som biograf eller skoleklassearbejdsrum eller rum for litteraturoplæsning og alt muligt andet, som vi eller samarbejdspartnere kan finde på. Vi har indrettet rummet og arbejder fortsat efter fire principper for vores musik- og filmformidling:
Formidle musik, film og serier i en streamingtid: Vi anerkender, at adgangen til musik er svær at konkurrere på og interessere brugerne med kontra, hvad de kommercielle aktører tilbyder. Derfor har vi en samling i Bryggeriet, der er ret skarpt orienteret til det voksne publikums behov, dvs. 50-60+ – den målgruppe, som vi fra statistikkerne ved, ikke har taget streaming af musik til sig på samme måde som dem, der er yngre. Og så prioriterer vi indkøb af box-set med ekstra materialer og indhold, som du ikke får med på streamingtjenesterne, sådan at den samling, vi har, er af den bedst mulige kvalitet. Ligesom vi med filmene også går efter at købe 4K Blu-rays for at tilbyde den højeste kvalitet til de filmbrugere, der faktisk holder ved det fysiske medie, men også DVD’er til dem, der ikke benytter sig af hverken streaming eller Hi-Fi.
Skabe oplevelses- og læringsbaseret formidling: Vi arbejder med aktiviteter med musik og film, hvor borgerne kan blive klogere på, hvordan musikken og filmene påvirker os, eller hvordan kunstnere og instruktører arbejder, eller hvor borgerne kan opleve at lytte til ny musik eller opleve stimulerende dokumentarfilm i gode rammer.
Understøtte fællesskaber om musik og film: Vi arbejder med lytteklubber på biblioteket som pendant til læsekredse, hvor man helt uformelt mødes og lytter til musikken sammen og taler om, hvad det giver én – om det så er noget formelt ved musikken eller en sang, der bare betyder noget særligt. De mødes i et rum særligt indrettet til dem med kvalitetslyd og rige muligheder for at larme! Og vi vil gerne mere af det samme med se at film på biblioteket – f.eks. en dokumentarfilmsklub, hvor man kan se film og koble filmene med oplægsholdere, der kan nuancere filmens emne, men hvor alle kan snakke med. Men fællesskab kan også være mere uformelt, ad-hoc, med store fyrtårnsarrangementer, hvor vi åbner hele biblioteket op til en hel dag med livemusik, foredrag eller fællessang.
Samarbejde med vores omverden: Samarbejde tager vi meget alvorligt og forstår meget bredt. Det er både samarbejder med andre kulturinstitutioner f.eks. spillesteder, koncertarrangører, lokale kor og biografer eller forskellige foreninger eller Danmarks Radio, og så kan det være brugere med gode idéer til samskabelse om events eller andre tilbud. Eller professionelle musikfolk, der kan gøre os klogere på, hvordan en popsang er skruet sammen eller fortælle os den klassiske musiks historie eller med anmelderøjne give os årets rockmusik – som vi lytter til sammen.
Fra samling til forsamling
De fire principper er simpelthen vores strategi for vores musik- og filmformidling. Hvor udlån selvfølgelig er en del af planen, men ikke den bærende og ikke med stor interesse for antal (eller stigning) ift. udlån. I stedet er det niveauet af aktiviteter omkring musik og film, vi evaluerer på, og det er antal af deltagere til disse aktiviteter, og desuden er det kvaliteten af de oplevelser, vi laver for borgerne, vi har fokus på. Det kan være arrangementer for 30-40 mennesker til intime artist-talks, filmvisninger eller oplæg og debat i Bryggeriet, eller det kan være kæmpe foretagender i hele huset med mange hundrede deltagere, som f.eks. “En eftermiddag om Kim Larsen” eller endnu større samarbejder som ”Live fra Højskolesangbogen” med DR, hvor der gennem fem timer deltog over 2.000 mennesker til fællessang på biblioteket.
Med en samling til udlån af musikmaterialer havde bibliotekerne før en tydelig position i musikkens fødekæde og i de musikinteresseredes bevidsthed, som efterhånden er tabt med den digitale udvikling. Nu handler det om at gøre biblioteket til et sted for musik, hvor vi i stedet forsamles om musikken. Som en åben samarbejdspartner, der supplerer og styrker musik og film lokalt og alsidigt. Og så til at indgå som en naturlig del af den verden, der eksisterer omkring musikken på tværs af kunstnere, pladeforretninger, musikskoler, amatører, koncertsteder eller omkring filmene med biografer, distributører, instruktører, skuespillere, mv.
■ Navnet Bryggeriet er valgt helt med vilje – det var vigtigt for os, at vi ikke sagde Kælderen eller Hullet eller noget andet, der konnoterede mørke og kulde. I stedet ville vi have fokus på, at underetagen er et sted i sig selv med musik- og filmafdelingen, og at det er et oplevelsesrum – for os skulle det være et venue, der skulle have sit eget navn. Og vi valgte så Bryggeriet, fordi Kolding Bibliotek ligger på Bryggeriet Slotsmøllens gamle grund – hvor man før lavede Slots Øl – og dermed fik vores venue et lokalhistorisk navn samtidig med, at vi bevidst leger med en metafor om at ‘brygge’ på noget nyt, om at lege med musik og film på nye måder til fordel for borgerne.
